Tiden efter søgeordsdata

Vi har gennem længere tid måttet leve med, at Google har videregivet en mindre og mindre andel af de søgeord, som folk har brugt til at finde vores websites med. “Not provided” har længe været det mest brugte søgeord på alle sites verden over.

Men i sidste uge sluttede festen helt. Google redirecter nu alle søgninger til deres https-version, hvilket betyder, at der fra nu af slet ikke kommer søgeordsinformationer med fra besøgende fra organiske søgninger. Køber man besøgende via Adwords, får man fortsat al information om de besøgendes søgeord.

Denne ændring kan vende op og ned på mange onlinenørders dagligdag. Derfor kom jeg på at spørge et bredt udvalg af onlinefolk, hvad det kommer til at betyde for dem, og hvad de vil gøre for at håndtere denne ændring og klare sig bedst muligt i “tiden efter søgeordsdata”.

Jeg har spurgt et bredt udvalg af SEO-folk, Adwords-folk, webanalytikere, affiliates, inhouse-folk og shopejere.

Spørgsmålet til alle lød:

“Google fjerner nu al data fra organiske søgninger, så vi ikke kan se, hvad folk har søgt på for at havne på vores sites.

Hvordan påvirker det dit arbejde, og hvad har du tænkt dig at gøre fremover?”

Nedenfor kan du se, hvad 14 danske onlinefolk, inkl. jeg selv har svaret på spørgsmålet.

Læs videre “Tiden efter søgeordsdata”

Dit domæne skal være et brand!

Dagens lektie er vigtig. Du skal have dig et brand! Eller rettere – dit domæne skal være et, der kan brandes.

Også selvom du blot driver et affiliate-site, så skal du ikke undervurdere værdien af brands. Det viser dagens lektie klart og tydeligt.

Brands giver klik!
Jeg har som tidligere nævnt sat nogle brugertests op hos brugertest.nu for at kigge folk lidt over skulderen i deres søgemønstre. Og bare baseret på fem testere var der ingen tvivl.

Brands bliver også genkendt i søgninger. Om ikke andet, så sætter et brand-navn sig hurtigere fast i bevidstheden hos de søgende, mens et generisk domæne-navn ikke lader til at gøre det. Havens-stolthed.dk giver større genklang end billige-havenisser-online.dk.

Læs videre “Dit domæne skal være et brand!”

SEO-branchen er spændende

SEO-branchen er et spændende sted at arbejde, og det giver masser af gode historier og anekdoter. Som regel holder jeg de fleste af dem for mig selv eller deler historierne med gode konkullegaer og andre, som kan værdsætte indholdet. Men denne er jeg nødt til at dele med dig, kære læser.

Så stop lige fem minutter her ved den virtuelle kaffemaskine og hør en lille historie fra en af mine kunder. (Offentliggørelse afstemt med kunden, naturligvis).

Alt efter temperament er det en skæg historie om uhæmmet praleri eller en skræmmehistorie om fakturaer fremsendt uden aftale, og et virksomheds-CV, der bliver boostet til det hysteriske.

Læs videre “SEO-branchen er spændende”

Du kan ikke nå alle med SEO – og ikke alle med Adwords

Fra tid til anden støder jeg (og mine konkullegaer) på spørgsmål om, hvorvidt man skal vælge enten SEO eller Adwords – eller hvornår man skal stoppe med sine Adwords.

Svaret på spørgsmålet er næsten altid, at det ikke drejer sig om et enten eller, men et både og. Der er nemlig et faktum, som du ikke kan ignorere i forhold til at tiltrække besøgende:

Du KAN ikke nå alle med SEO!

Så er det sagt. Det er simpelthen umuligt at nå alle udelukkende med søgemaskineoptimering og en tilstedeværelse i de organiske søgeresultater. I hvert fald på kommercielle søgninger. Adwords-laget øverst i søgeresultaterne vil tage en ikke uvæsentlig del af de folk, der søger – og mange af dem vil slet ikke nå så langt ned på siden, at de overhovedet ser dit website i de organiske resultater. Google kører en bevidst strategi om, at Adwords gerne må fylde mere, og det lykkes for dem. (Det er ikke så galt på dansk endnu, men Adwords fylder dog allerede noget mere end for et par år siden).

Læs videre “Du kan ikke nå alle med SEO – og ikke alle med Adwords”

Spild ikke din tid på artikeldatabaser

Den anden dag bemærkede jeg noget brokkeri, både på Amino og Twitter over, at en artikeldatabase var ophørt med at virke. Det er selvfølgeligt ærgerligt, men sådan er vilkårene nu engang. Så her er min lille guide til at skrive artikler til artikeldatabaser på en måde, der giver mindst muligt gråd og tænders gnidsel. Den skulle gerne hjælpe dig, så du ikke spilder din tid på artikeldatabaser.

Præmissen for artikeldatabaser

Det er sådan, at de fleste artikeldatabaser eksisterer for at give forfatterne af indlæg nogle links tilbage til deres egne sider og derfor handler mere om SEO-værdi end om indhold. Derfor sætter Google ikke ret stor pris på dem, og har allerede en gang ryddet ud i danske artikeldatabaser.

Og det skal du som bruger også forvente vil ske fremover. Ja, danske artikeldatabaser vil også fremadrettet blive deindekseret af Google. Det er du nødt til at have i baghovedet.

Læs videre “Spild ikke din tid på artikeldatabaser”

Få medierne til at linke!

Dette lille indlæg er en opfølgning på det gode indlæg om “Jagten på de gode links“, skrevet af Per AllerupMorten Vadskærs blog. “Jagten på de gode links” er et bud på, hvordan du kan arbejde aktivt på at få presseomtale og dermed forhåbentlig også links.

De linker ikke til mig!

Men ofte medfører selv succeser med at få presseomtale også nogle frustrationer, fordi danske webmedier er notorisk dårlige til at linke ud. I nogle tilfælde er det decideret firmapolitikken på mediet, i andre tilfælde er det journalisterne, der ikke er gode til det eller en helt tredje årsag.

Selvom presseomtalen i sig selv er rar, så vil det være endnu rarere, hvis du også kan få besøg fra nogle af læserne og/eller SEO-værdien af links fra store og tunge sites. Nogle læsere kan godt finde ud af at finde frem til din hjemmeside af sig selv, men al erfaring viser, at der kommer mange flere forbi, hvis de bare skal klikke på et link.

Hvad kan jeg gøre?

Læs videre “Få medierne til at linke!”

Folk kan ikke stave dit navn

Her er en lille sandhed: Folk kan ikke stave dit navn. Især ikke hvis du har et fancy navn. Udenlandsk klingende navne er folk virkelig tilbøjelige til at kløjs i.

Husk, at det betyder også, at folk ikke kan stave til de brands, du forhandler, selvom dit eget firmanavn og domæne måtte være let nok.

Og selvom Google er blevet meget bedre til at håndtere stavefejl og slåfejl, så er de ikke altid ufejlbarlige i forhold til opgaven med at sende brandsøgninger hen til dig. Og folk, der prøver at skrive dit brandnavn i Googles søgefelt, er den slags besøgende, du allerhelst vil have fat på. De kender dig i forvejen (eller har i hvert fald hørt om dig), og vil være mere tilbøjelige til at handle hos dig end gennemsnittet.

Læs videre “Folk kan ikke stave dit navn”

Her kan jeg mødes i efteråret 2011

Fra tid til anden sker det, at jeg kommer ud i den store verden og deltager i forskellige former for arrangementer, seminarer osv., hvor du kan komme til at opleve mig optræde live, mens jeg kloger mig på SEO, Adwords m.m.

Her i efteråret er der et par stykker af slagsen, som jeg varmt kan anbefale. Ikke kun pga. min egen tilstedeværelse, men også fordi jeg deler scene med nogle ganske gode folk, som du sikkert kan lære meget af – uanset hvem du måtte være.

Shopcamp

Først kommer min deltagelse i Shopcamp, som bliver arrangeret af Lars Bachmann og Morten Vadskær. Det er et to-dages arrangement, der løber af stablen d. 8. og 9. september i Vejle.

Min primære rolle i Shopcamp er at lære fra mig vedrørende Adwords. Jeg får lov til at holde to oplæg med forskelligt niveau, men derudover vil jeg være til stede til 1-til-1 eller 1-til-få sparring. Sidste gang på Shopcamp var der f.eks. en deltager, der nåede at få gennemgået hele sin Adwords-konto med konkrete anbefalinger i sådan en omgang en-til-en snak.

Læs videre “Her kan jeg mødes i efteråret 2011”

Google+ giver allerede besøgende

I går skrev jeg et indlæg om Google og sidetitler. Vanen tro promoverede jeg det en smule. Først på Twitter, hvor jeg skrev lidt om det. Lidt senere kom jeg i tanke om, at jeg da også lige kunne dele det på Google Plus, bare for at prøve det.

I dag har jeg så kigget lidt på statistikkerne. Mit link brugte (vanen tro) ikke kampagnesporing, så tallene har en smule usikkerhed.

Læs videre “Google+ giver allerede besøgende”

Hvem retweeter mine tweets?

Når man er aktiv på Twitter og skriver noget klogt eller promoverer et af sine indlæg, er det en fryd, når folk retweeter ens skriverier. Men der er nogle udfordringer med at finde ud af, hvem der rent faktisk har gjort det.

Især efter Twitter indførte en ny form for retweet, hvor man “videresender” tweetet direkte uden et “RT” foran, som var gængs praksis, er det blevet sværere at følge med i retweets.

Jeg har i hvert fald konstateret, at min foretrukne Twitter-klient Tweetdeck ikke opfanger alle retweets. Ej heller opfatter web-versionen på twitter.com dem alle. Den viser retweets i Twitters nye format, hvis man klikker på selve tweetet, og de andre under “mentions” – men også her har jeg konstateret huller i nettet. Især falder nogle tweets jo igennem begge, hvis folk omskriver ens tweet på en fiks måde og linker til ens indlæg.

Så her er min lille guide til at finde dem, der retweeter dine tweets:

Læs videre “Hvem retweeter mine tweets?”