Men jeg har lige konstateret, at Google på visse long-tail søgninger tager den en tand længere. Vi kan nu komme helt ned på 3-4 organiske søgeresultater på side 1. Eller i hvert fald kun tre-fire resultater, som hænger direkte sammen med den søgning, du har skrevet i søgefeltet.

“Lignende søgninger” overtager SERPs

Lad os tage et eksempel:

Rockbandet Moonspell havde for mange år siden en t-shirt med teksten “Guilty” trykt på forsiden. En søgning efter denne med ordene “Moonspell Guilty T-shirt” medfører følgende resultat:

Blot fire resultater direkte relateret til min søgning. Herefter bliver der indsat “Resultater for lignende søgninger”. Her viser Google så med overstregning, hvilke ord, der ikke er medtaget i dette resultat. Så jeg får vist resultater for “moonspell t-shirt”, “guilty t-shirt”, “moonspell t shirts” osv.

Det er værd at bemærke, at resultaterne fra relaterede søgninger ikke indsættes pga. mangel på sider relateret til den oprindelige søgning. Der kan jeg vanen tro klikke videre på side efter side af resultater. Og på side 2 er der indsat 10 organiske resultater, som der plejer. Det er kun side 1, der er ændret på i dette tilfælde.

Hvor omfattende er det?

Jeg har ikke testet voldsomt grundigt, men kunne godt fremprovokere det på søgninger som “sco cykel reservedel kæde”, “outwell telt reserve bardun”. Og i sidstnævnte tilfælde var der kun 3 traditionelle organiske resultater og 1 relateret resultat på siden.

Og her kan der også fint klikkes videre til stribevis af søgeresultater på den oprindelige søgning.

Denne “feature” kan altså også findes på forskellige typer af søgninger derude – omend den fortsat er sjælden. Det tog mig mange forskellige søgninger at skrabe disse eksempler sammen.

Betyder det noget, Frank?

Spiller det her så nogen rolle i praksis? Er det noget, der for alvor ændrer på noget? Hvad skal man lægge i det?

Det spiller den rolle, at der i praksis vil blive færre besøgende via long-tail søgninger, når der bliver vist færre resultater på side 1. Blev dit website før vist på 5-pladsen (over folden på de fleste skærme) på side 1, ryger du i stedet i glemslen på side 2.

Og ikke overraskende betyder det også, at Adwords kan få relativt større eksponering. Se i bardun eksemplet overfor. Der kommer selv annoncerne i bunden til at være på skærmen fra første øjeblik. Og havde der været tre annoncer henover resultaterne også, havde der faktisk være flere Adwords-annoncer end organiske resultater på siden.

Hvor stor indflydelse, det kommer til at få, afhænger jo af, i hvilket omfang Google ender med at rulle det her ud. Hvis deres tests viser sig succesfulde, kan det sagtens betyde, at denne type søgeresultater kommer til at fylde mere og mere hen ad vejen. Vi har jo før set med korrektion af stavefejl og ændring af sidetitler, at Google ikke har noget problem med at rulle forskellige former for korrektioner ud i vidt omfang, hvis de først føler sig trygge ved, at det virker. Så vi starter med forskellige hjørner af long-tail nu, og hvem ved, hvor det ender, hvis det virker?

Har du set de her SERPs derude, så del gerne eksempler på søgninger i kommentarerne.

Hvis du ikke kender Marketing Camp i forvejen, er det en tætpakket endags-konference om online markedsføring, sammensat af Ib Potter.

Jeg har fået den ære at holde et oplæg under overskriften “Adwords for nørder”.

Hvem er oplægget for?

Som overskriften antyder, vil det være et oplæg rettet mod folk, der bevæger sig hjemmevant i Adwords-systemet. Grundlæggende opsætninger & strategier vil højst blive berørt i bisætninger, hvorefter vi går videre til noget af det mere avancerede.

Når jeg tænker målgruppe, er det dig, som sidder in-house med Adwords-ansvar og godt kunne bruge noget input til at prøve noget helt nyt, få vredet ekstra værdi ud af funktioner, du ikke kender eller ikke udnytter optimalt eller som gerne vil blive bedre til at håndtere Adwords-arbejdet.

Eller det er dig, som er en af mine konkullegaer og gerne vil have nogle nye indspark. Sagt mellem os, så har jeg nogle gange holdt workshops i Adwords for forskellige bureauer, som selv håndterer Adwords for andre. Eller leveret en “second opinion”-rapport på en konto-opsætning. Og det er der ikke noget odiøst i. Kan du blot hente et enkelt kvalitetstip fra mig, kan det være rigtigt meget værd på lang sigt.

Hvad kommer oplægget til at indeholde?

Det er bliver et oplæg, jeg ikke har holdt før. Som med alle mine oplæg på konferencer, bliver det kreeret specielt til formålet. Der bliver noget i retning af 0% genbrug af det oplæg for øvede, som jeg holdt sidste år på MarketingCamp. Enkelte emner kan måske gå igen, men i så fald bliver det med et nyt twist, noget ekstra data eller andet, som gør, at det bygger ovenpå sidste års oplæg og hæver niveauet en tak.

Oplægget er heller ikke færdig endnu. Det bliver det formentlig først ganske kort tid før, det skal holdes. Jeg har vanen tro et væld af ideer til indhold, og skærer det først til i sidste øjeblik. Med dette oplæg kan det også sagtens komme til at afhænge af udfaldet af forskellige tests og analyser, som jeg håber på at have gennemført til den tid. (Eller nye tiltag, som Google kan nå at introducere fra nu af og til slutningen af maj).

Men forvent, at jeg kommer rundt om en del af følgende:

Tips & tricks til Quality Score-management. (Hvordan kan man knække nødden med problem-ordene med lav QS, og hvad kan du gøre for at booste QS generelt).

Remarketing. Ikke basal introduktion, men nogle forskellige ideer og metoder til at få et godt udbytte af remarketing.

Annoncer & Annoncetekster. Lidt af mine testresultater, metoder til at håndtere annoncer, metodik til egne tests.

Lidt Excel & Adwords sniger sig nok også ind.

Dataanalyse af forskellig karakter. (Ja, det lyder som en kedelig overskrift, men dækker over forskellige måder at blive klogere på, hvordan du kan forbedre din indsats. Og nej, du behøver ikke en længere uddannelse i statistik, for at følge med her).

Noget om display-netværket. Jeg fokuserer næsten altid på søgenetværket i oplæg, fordi det skaber størstedelen af værdien for de fleste – men på et nørdeoplæg skal der også være indspark til display-delen. Og det kommer der. Både noget om strategi/taktik – og nogle helt håndfaste tips, som I kan tage med hjem og implementere lige med det samme i jeres displaykampagner.

Herudover har jeg en stribe tricks af forskellig karakter, samt som nævnt en række forskellige tests og datasæt, der forhåbentlig også kaster nogle interessante konklusioner af sig, som jeg kan dele med jer til Marketing Camp.

I alt har jeg jo kun en time. Så bær over med mig, hvis noget af ovenstående bliver skåret væk i sidste øjeblik. I så fald vil det være til fordel for noget endnu mere spændende.

Forvent også, at oplægget bliver noget med nogle tip i øst og nogle i vest. Det bliver ikke en lang, sammenhængende gennemgang, men en stribe nedslag på områder, hvor jeg har gode tips at give videre.

Hvad er dine succeskriterier, Frank?

Mine succeskriterier for oplægget er, at kunne gentage oplevelsen fra sidste år, hvor garvede onlinefolk, som jeg respekterer, kom hen og sagde “I dag var dit oplæg var det, jeg tog flest noter til” eller “Der var et enkelt tip, jeg skal hjem og afprøve med det samme”.

Hvis folk, jeg opfatter som mine ligemænd på Adwords-fronten, kan hente et tip eller to ud af mit oplæg, så vil jeg være glad.

Kan jeg få indflydelse?

Ja, det kan du. Hvis du har emner, som du gerne vil have med i oplægget, så skriv en kommentar nedenfor eller send mig en mail. Jeg lover ikke, at de kommer med, men lytter altid gerne til input.

Jeg håber, at vi ses i maj. (Og virker ovenstående lidt for nørdet for dig, så overvej at vælge Jacob Kildebogaards oplæg om Adwords & Analytics, som er mere for let øvede).

PS:

Sidste år, var der nogen i evalueringen, der mente, at jeg burde have været logget ind i Adwords i en time og demonstreret alting live. Det sker ikke. I mit oplæg bruger jeg så lidt tid som muligt på mekanik og så meget tid som muligt på at sprede ideer. (Og jeg kunne selvfølgelig aldrig i livet finde på at åbne en kundes konto i et åbent forum).

En af konklusionerne var, at det (ifølge afgørelser ved EU-domstolen og givne visse forudsætninger) er tilladt at bruge konkurrenters navne som søgeord i Adwords.

I dag tager vi så spørgsmålet “Skal jeg annoncere på andres navne i Adwords?”

Hvis jeg i dag skal lægge ud med at tage konklusionen først, så er mit svar næsten altid, at det ikke er en ret god idé.

Det er der flere grunde til.

Lav klikrate – folk bruger Google i stedet for adressefeltet

I rigtigt mange tilfælde bruger folk Google i stedet for at skrive en URL direkte i adressebaren på browseren. De folk ved i den grad, hvad de vil have, og vil derfor være meget lidt tilbøjelige til at kunne blive ledt på afveje. Det medfører ofte en meget lav klikrate på annoncer på konkurrenters brands, med tilhørende lav Quality Score. Lav Quality Score fører til dyre klik, lavere placeringer osv.

(Af samme grund bør konkurrent-søgeord skilles ud i egne kampagner, så du samler den dårlige Quality Score dér i stedet for at lade den sprede sig i andre kampagner. Det er også nemmere at vurdere afkastet af dine annoncer, når du har en separat kampagne at forholde dig til).

Mindre relevant landing page

Din konkurrents landing page vil også være mere relevant, mens din i udgangspunktet ikke vil have konkurrentens navn med i indholdet på siden. Derfor vil din landing page være mindre relevant og kunne indvirke yderligere negativt på Quality Score.

Ofte lav konverteringsrate

Hvis det lykkes at trække folk på afveje, vil mange af de besøgende hurtigt vende tilbage til det, de kom efter – din konkurrents hjemmeside. Og derfor opleves der ofte meget lav konverteringsrate på besøgende, som kommer fra konkurrentnavne-søgeord.

Slagsmål med konkurrenter

I visse brancher og med visse konkurrenter bliver den type annoncering taget ilde op, hvorfor man kan forvente vrisne henvendelser, advokatbreve og konkurrenter, som bærer nag fremover. Som jeg skrev i gårsdagens blogindlæg, er der ikke pt. en helt entydig dansk retsstilling på dette område, hvorfor man i absolut værste tilfælde kan risikere at havne i retten.

Nogle sure konkurrenter kan også finde på at gribe til andre skridt, såsom at klikke på dine reklamer.

Du åbner for festen

Under alle omstændigheder åbner du for, at dine konkurrenter også kan annoncere på dit brandnavn, uden du rigtigt kan tillade dig at brokke dig over det. Og selvom jeg i ovenstående skriver, at det ofte vil være en dårlig forretning for dig at annoncere på andres brands, så kan det godt koste forretning for dig, at dine konkurrenter gør det.

Deres afkast af investeringen gør hverken fra eller til for dig, for de (trods alt få) kunder, du mister på det.

Gælder det altid?

Gælder det altid, at det er en dårlig forretningsidé at annoncere på andres brands?

Niks, det gør det ikke. Der kan være situationer, hvor det sagtens kan give god mening at gøre det. Og der kan være brancher, hvor der er markant forskel på loyaliteten hos de folk, der søger på brandnavne.

Men overvej i hvert fald nøje ovenstående punkter, før du kaster dig ud i annoncering på andres navne. Det er ikke et område, hvor du smertefrit kan splitteste

Pas på dynamiske søgeord

Dette er jo ikke en guide til, hvordan du så skal gribe det an, hvis du vil annoncere på konkurrentnavne – men jeg giver i hvert fald gerne et enkelt tip videre.

Pas på dynamiske søgeord i dine annoncer!

Det er SÅ klassisk en smutter, at der lige bliver indsat et konkurrentnavn som søgeord i en annoncegruppe, hvor der også bruges dynamisk indsættelse af søgeord i annonceteksten. Og bum, så bryder du jo faktisk loven, når navnet pludselig indgår i din annonce. (Denne fejl er der rigtigt mange garvede SEM-folk, som har oplevet på et tidspunkt. Undertegnede inklusiv).

Altså, der dukker annoncer op for konkurrerende virksomheder, når man søger efter et bestemt firmanavn eller en bestemt person på Google.

De færreste synes om at være mål for den slags, så jeg bliver hver gang spurgt, om det er tilladt/lovligt, og hvad der kan gøres ved det.

Lad os lægge ud med at se på, hvad man godt må i forhold til dansk lovgivning og Googles regler. Hvis du er ligeglad med juristeriet og bare vil vide, hvad du kan gøre overfor dem, der annoncerer, så klik her for hoppe længere ned.

Må man godt annoncere på andres navne?

Dansk lov først. Det er trods alt vigtigst at overholde landets love.

Der ligger en dom fra Sø- og Handelsretten, som siger, at det er ulovligt at bruge sin konkurrents navn som en del af annonceteksten i en Adwords-annonce. Det ligger helt på linie med en afgørelse fra EU-domstolen i en sag mellem Interflora & Marks & Spencer, hvor Marks & Spencer blev dømt for at have brugt ordet “Interflora” i sine annoncetekster.

Så der er ingen tvivl her: Du må som udgangspunkt ikke bruge din konkurrents navn som en del af din annoncetekst, hvis du annoncerer på deres søgeord.  Udgangspunktet er, at man ikke må snylte på andres varemærker.

Så har vi den næste del. Må man så bruge andres navne & varemærker som søgeord i Adwords-systemet og få vist annoncer, når folk søger på navnet?

Og her bliver det mere tricky. I ovennævnte dom fra Sø- og Handelsretten, bliver sagsøgte også dømt for at have annonceret på konkurrentens brandnavn i det hele taget. Men det er i modstrid med EU-dommen, hvor det bliver slået fast, at man gerne må annoncere på andres brandnavne, hvis annonceringen sker på en ikke-vildledende måde.

I dommen fra EU-domstolen står der: “Når således brugen som søgeord af et tegn, der svarer til et velkendt varemærke, fører til visning af en reklame, der gør det muligt for en internetbruger, der er almindeligt oplyst og rimeligt opmærksom, at forstå, at de tilbudte varer eller tjenesteydelser ikke stammer fra indehaveren af det velkendte varemærke, men derimod fra en konkurrent til denne, må det fastslås, at dette varemærkes særpræg ikke er mindsket ved den nævnte brug, idet denne alene har tjent til at tiltrække internetbrugerens opmærksomhed til eksistensen af en anden vare eller tjenesteydelse end varemærkeindehaverens. ”

(Der ligger også en EU-dom i en sag anlagt af Louis Vuitton, hvori det fastslås, at Google ikke bryder loven ved at gøre det muligt at bruge andres varemærker som søgeord.)

Ovennævnte sag fra Sø- og Handelsretten blev desværre ikke anket til Højesteret, så der kunne komme helt styr på praksis.

For at mudre billedet yderligere, er der senere faldet endnu en Adwords-relateret dom i Sø- og Handelsretten (pdf) , hvor et firma blev dømt til at betale erstatning for brug af en konkurrents navn som søgeord. Men denne sag var kompliceret af, at de to parter havde et samarbejde, hvorfor dommen var et brud på markedsføringslovens paragraffer om loyalitet. Der mangler altså stadig en entydig dansk dom angående en “ren” sag om brug af søgeord i Adwords-annonceringen. (Se også kommentarsporet i denne artikel på Version2 for at se flere interessante juridiske betragtninger og eksempler).

Googles regler er så en anden faktor, man skal have med i betragtning.

Google arbejder med en mulighed for at varemærkebeskytte sit navn i Adwords-systemet. Det foregår ved at udfylde en klageformular, som giver mulighed for at få blokeret for brug af et varemærke fremadrettet.

En sådan varemærkebeskyttelse stopper ikke for muligheden for, at andre kan annoncere på et varemærke, men den blokerer for uaftoriseret brug af navne på varemærker i annoncetekster. Hvis “Hansens havenissekontor” har et varemærke på sit navn, kan de altså blokere for, at andre annoncerer kan bruge teksten “Hansens havenissekontor” i deres annoncer.
Hvad kan jeg gøre?

Hvis du oplever, at konkurrenter forsøger at snylte på dit navn ved at annoncere på det, så er der forskellige veje at gå. Vi tager dem lige i stigende grad af aggression.

1) Gør ingenting, men annoncér selv

Du kan ignorere, at konkurrenterne annoncer, og selv sørge for at have en god Adwords-annonce med undersidelinks og det hele liggende på førstepladsen. Den skal nok virke som en god polstring.

Hvis du er i en branche, hvor det er standard at annoncere på hinandens brandnavne også, og du måske endda selv gør det, så er dette metoden for dig.

2) En pæn henvendelse.

Husk på, at med “broad match”-søgeord i Adwords-systemet kan det sagtens ske, at dine konkurrenter får vist annoncer på dit brandnavn, uden at det er tilsigtet. Derfor bør du altid lægge tonen i din første henvendelse til konkurrenten derefter.

Hvis du lægger ud med at konstatere, at der må være sket en fejl, siden de annoncerer på dit navn, giver du dem en mulighed for at komme pænt og konfliktfrit ud af situationen. Det kan være en fordel i flere brancher ikke at fremprovokere unødige konflikter med konkurrenterne.

3) Tru med retssag

Virker 2) ikke, eller har du bare ikke behov for at være høflig, så send straks en besked om, at de skal holde op med deres annoncering, ellers vil du hive dem i retten. Medsend et par links til nogle af ovenstående domme, så de ikke er i tvivl om, at de gør noget forkert og skal stoppe straks.

Denne metode eskalerer straks det hele, og hvis din konkurrent ikke har tænkt sig at ændre noget, må du træffe valget, om du så skal følge op med:

4) Få en advokat til at sende en henvendelse

Få en advokat til at skrive nogenlunde det samme som i pkt. 3, men bare på jurasprog og fancy brevpapir. Det har ofte en hurtig effekt på modtageren. Men vil så også sjældent blive opfattet ret høfligt.

Hvad med Google?

Sideløbende med ovenstående metoder, kan du overveje, om du vil benytte dig af Google Adwords-systemet til beskyttelse af varemærker. Det vil i hvert fald forhindre annoncører i at bruge dit navn i deres tekster. (Og dermed mindske klikraten på de konkurrerende annoncer markant). Bemærk dog, at du skal have et varemærke for at kunne bruge denne metode.

- – -

Hvis du vil læse mere om emnet, så læs efterfølgeren “Skal jeg annoncere på andres navne i Adwords?” her.

Også selvom du blot driver et affiliate-site, så skal du ikke undervurdere værdien af brands. Det viser dagens lektie klart og tydeligt.

Brands giver klik!
Jeg har som tidligere nævnt sat nogle brugertests op hos brugertest.nu for at kigge folk lidt over skulderen i deres søgemønstre. Og bare baseret på fem testere var der ingen tvivl.

Brands bliver også genkendt i søgninger. Om ikke andet, så sætter et brand-navn sig hurtigere fast i bevidstheden hos de søgende, mens et generisk domæne-navn ikke lader til at gøre det. Havens-stolthed.dk giver større genklang end billige-havenisser-online.dk.

INGEN af mine brugertestere gentog på noget tidspunkt navnet på nogle af de generiske domænenavne højt, eller lod til at genkende dem fra tidligere søgninger. Men det skete flere gange med sider, der havde et brand-navn. Citat: “Nu har jeg set links til den hjemmeside flere gange, nu er jeg nødt til at klikke ind og se, hvad de har”.

Modsat skete det, at de søgende klikkede ind på sites med mere generiske navne, kun for at udbryde “Her har jeg jo lige været” og forsvinde igen med det samme. Det generiske domænenavn blev simpelthen ikke genkendt i søgeresultatet.

Og bemærk nu, at de her brugertestere højst sidder en halv times tid og støder måske på de her navne 4-5 gange. Tænk, hvad et “brand”-domæne så kan gøre i virkelige situationer, hvor folk i nogle tilfælde researcher over længere tid.

Domæner fremhæves i Adwords
Husk også, at domænenavnet bliver fremhævet i Adwords-annoncerne i top-3. Så her er et sted, hvor de virkelig skiller sig ud.

Google kan godt lide brands
Google kan også godt lide brands. Så snart Google genkender noget som et brand, bliver man hurtigt mødt med sitelinks på brand-søgningerne osv. Foruden at det er mere entydigt med “mentions”, dvs. omtale uden links, når man har Virksomheden “Franks Nisser” på sitet “franksnisser.dk” i stedet for at høre hjemme på “havenisser-trae.dk”.

Googles adm. dir. gik på et tidspunkt så langt som til at udtale “Brands are how you sort out the cesspool”.

Denne blog har et brand
“Den Synlige Mand? Det er eddermame et mærkeligt navn – men jeg kan huske det!”. Nogenlunde sådan hilste en kursusdeltager på mig hen over morgenmaden før et seminar.

Der gik heller ikke længe, fra denne blog var lanceret, før “Den Synlige Mand” og varianter heraf blev blandt de mest brugte søgeord, som bloggen blev fundet på. Jeg kan også registrerere derude, at der findes folk, som ikke nødvendigvis kan huske mit navn, men godt kan huske “Den Synlige Mand”.

Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at “Den Synlige Mand”-navnet har gjort meget godt for mig, i forhold til, hvis jeg havde blogget på godeseotips.dk.

Exact Match Domains kan også være et brand!
Det er værd at bemærke, at et såkaldt Exact Match Domain, hvor domænenavnet præcis matcher en søgeforespørgsel, også kan være et brand. Det gælder i tilfælde, hvor søgeordet også matcher en produkttype eller en branche – og hvor domænet rummer et enkelt ord.

Autostol.dk er et eksempel på et affiliate-site, der også er i fuld gang med at blive et brand. Billige-autostole-online.dk er ikke et domænenavn, der kunne have gjort det samme.

Kort sagt: Vælg domæne efter brand, ikke søgeord
Nu, hvor Google ruller forskellige opdateringer ud, rettet mod at fjerne noget af fordelen ved at have søgeord i domænenavnet, bliver konklusionen endnu mere entydig. Når du skal vælge domænenavn til dit firma eller dit næste online-projekt, vil jeg anbefale dig at gå efter noget, der kan brandes, i stedet for at gå efter partout at få mast et søgeord ind i domænenavnet.

Oplægget var rettet mod begyndere og indeholdt en stribe solide tips og overvejelser, som kan gøre forskellen på en rigtig dårligt fungerende Adwords-konto og en konto, der kan klare sig godt.

Som altid giver sådan en omgang slides, som kan ses nedenfor, mest mening for deltagerne, der har hørt mig tale ved siden af – men I andre, der ikke nåede til Holstebro er selvfølgelig også meget velkomne til at kigge med og se, om I kan vride noget værdi ud af dem.

Der har så også været debatter om, hvorvidt dette er en ulovlig praksis i følge dansk lovgivning, eller om det blot er amoralsk.

Ud fra mine lægmandsbriller måtte negativ SEO være en overtrædelse af “god markedsføringsskik” som beskrevet i markedsføringslovens paragraf 1, stk 1.

Men jeg er ikke advokat, så jeg har talt med nogle, der er det, for at få klarhed.

Negativ SEO ER ulovligt!

Jeg har talt med flere advokater, hvoraf nogle ikke kunne eller ikke ville udtale sig til citat. Men det ville Mai-Brit Hauge Garval fra advokatfirmaet Hansen Sønderby i Randers gerne.

Her er først hendes kommentar til mit spørgsmål om, hvorvidt negativ SEO vil være en overtrædelse af loven:

Markedsføringslovens § 1, stk. 1, lyder som følger:

”Erhvervsdrivende omfattet af denne lov skal udvise god markedsføringsskik under hensyntagen til forbrugere og erhvervsdrivende og almene samfundsinteresser.”

Begrebet ”markedsføring” skal forstås i ganske bred betydning og omfatter enhver handling foretaget i erhvervsøjemed.

Markedsføringslovens § 1’s formål er således også at beskytte erhvervsdrivende indbyrdes mod særlig illoyal og skadelig adfærd.

At anvende ”negativ SEO”, netop med det formål at skade en konkurrents synlighed på google-søgninger og derved direkte påvirke en konkurrents markedsføring samt skade dennes afsætningsmuligheder falder efter min opfattelse klart inden for dette.

Da der ingen domme er på området, er der naturligvis noget usikkerhed, men ordet “klart” går igen i snakken om ulovlighed hos alle advokater, jeg har drøftet emnet med.

I nogle af debatterne, jeg har deltaget i, har folk spurgt til, om det at linke til en side ikke altid er lovligt? Det har Mai-Brit også nogle kommentarer til:

Hvad angår brug af links bemærkes, at der almindeligvis anerkendes en vis adgang til at anvende links. Men selv hvis man ”linker” i overensstemmelse med Ophavsretsloven – og det beror altså på den konkrete sammenhæng – skal ”linking” ske med respekt for rettighedshavers loyale interesser.  Og dette vil en ”linking” der specifik tilsigter at skade konkurrentens synlighed og dermed potentielle omsætning, efter min opfattelse, ikke  opfylde.

Bevisbyrden!

I forbindelse med snakken om negativ SEO følger også snak om, hvor svært det vil være at løfte bevisbyrden i sådanne sager. Herunder hvor kyndige domstolene vil være i forhold til Googles algoritmer og funktioner.

Her fastslår Mai-Brit:

Det er generelt ”den krænkede”, der har bevisbyrden for, at der er pågået en krænkelse. (Ligesom den, der evt. kræver erstatning, skal bevise at have lidt et tab.)

Overtrædelse af Markedsføringslovens § 1 er ikke i sig selv strafbelagt (men kan udløse erstatningsansvar).

Det er selvfølgelig helt basal jura, men det indikerer også, at konsekvenserne for udfører af negativ SEO altså ikke nødvendigvis vil være de skrappeste.

Mht. at løfte bevisbyrden, kom en af de “anonyme” advokater ind på, at såfremt der forefindes beviser for bestilling af en sådan ydelse, kombineret med spor af udførslen, vil det være rigeligt bevis.

Dvs. en ordremail, statusmails, rapporter, fakturaer eller vidneudsagn om bestillingen af negativ SEO kan være rigeligt bevis, hvis der f.eks. samtidig eksisterer tusindvis af nyoprettede spamlinks derude på nettet. (Eller andre spor som IP-adresser, der kan kobles til udfører, mailkorrespondance med 3. part osv.).

Og her skal man også lige læse:

[..] kan også nævnes en nylig afsagt Sø-og Handelsrets dom (af 15-06-2012) hvor Sø-og Handelsretten fastslog, at en medievirksomhed og ”bestilleren” var solidarisk ansvarlige overfor NOMA i anledning af en uberettiget brug af varemærket og kendetegnet NOMA i markedsføringen af en chokoladeklub.

Altså er der ingen dårlige undskyldninger. Såvel udfører som bestiller kan dømmes.

Franks yderligere kommentarer

Den, der bestiller negativ SEO skal stole 100% på sit SEO-firma, alle SEO-firmaets involverede medarbejdere, sine egne medarbejdere, sin familie m.m.

Og så skal man overveje nøje, hvem man beder om at udføre den slags. Sender du mig en forespørgsel, og jeg efterfølgende kan konstatere, at der bliver brugt beskidte tricks mod nogle af dine konkurrenter, er jeg jo på ingen måde bundet af nogen tavshedspligt..

Mht. straffen for udførsel af negativ SEO, så må vi nok desværre se i øjnene, at den formelle straf for at forsøge sig vil være stort set ikke eksisterende. Og hvis det lykkes, skal den ramte virksomhed kunne dokumentere et tab. Ergo vil den største straf formentlig være den offentlige omtale af en sådan sag. De færreste virksomheder har lyst til at blive dømt for den slags svinestreger og udstillet i offentligheden.

For at opsummere: Hold dig fra negativ SEO. Det er ikke alene amoralsk, men også ulovligt.

Så stop lige fem minutter her ved den virtuelle kaffemaskine og hør en lille historie fra en af mine kunder. (Offentliggørelse afstemt med kunden, naturligvis).

Alt efter temperament er det en skæg historie om uhæmmet praleri eller en skræmmehistorie om fakturaer fremsendt uden aftale, og et virksomheds-CV, der bliver boostet til det hysteriske.

Faktura fremsendt uden foregående aftale

Hele miseren begynder, da min kunde modtager en faktura på 22.000 kr. + moms samt en “SEO-rapport”, som de aldrig har bedt om. Fakturaen er stilet til bogholderiet og bedes betalt ASAP i henhold til aftale.

Min kundes virksomhed er ikke større end, at bogholderen rutinemæssigt sender den slags fakturaer for webarbejde forbi min kontaktperson. Han er IT- og webansvarlig, sidder benhårdt på sit område og ved derfor, at ingen kan bestille noget vedrørende websitet, uden at det er gået gennem ham. Han skriver tilbage til firmaet, der har sendt fakturaen og spørger ind til, hvad den går ud på. Svaret er, at en kollega ved navn “Christian” har bestilt denne rapport på en messe i forrige uge.  Der findes ingen ansat i virksomheden ved det navn, og ingen har været afsted på messer..

Nå ja – som en del af det fremsendte materiale var også lige et tilbud på yderligere samarbejde på 242.000 kroner til implementering af forslagene i den såkaldte rapport. Går den så går den.

Pralerier til op over begge ører

Min kunde fremsendte mig på et senere tidspunkt materialet, som de havde modtaget fra det her firma. Og det var altså læsning, der kaldte smil frem hos mig. Ikke så meget selve rapporten, der mest lignede en gang varm luft, krydret med en mængde semi-relevante udtræk fra Googles søgeordsværktøj. Men “Hvem er vi”-sektionen tiltrak opmærksomhed. Faktura-firmaet satte nemlig ikke sit eget lys under en skæppe.

Jeg citerer lidt:

“Vi er grunden til, at sociale netværk som f.eks. Facebook har fået videreudviklet Deres annonce og segmenteringsprofiler til hvad de er i dag, på baggrund af vores samarbejde og bidrag”

“Da vi for et år tilbage blev sagsøgt af Google grundet vores fremtoning af, at vi havde knækket deres algoritme og derved bestemme deres indeksering og placering af resultater. Fik vi ligeledes en invitation til hovedkontoret hvor vi blev mødt med smil og ansættelseskontrakter. Det valgte en af vores ansatte, at tage imod med det samme og er i dag en værdifuld samarbejdspartner til vores virksomhed.”

“Vi var derefter på besøg hos Facebook hvor stemningen var den samme og hvor vi ligeledes blev en mand mindre. De er begge stadig en aktiv del af firmaet og gør at vi har indsigt og indflydelse på i udviklingen af både Google og Facebook.”

Og sådan blev det ved på et par sider. Det er altså kort sagt et firma, der selv kan bestemme hvor sider skal ligge på Google, og som har insidere hos både Google og Facebook. Insidere der vel og mærke fortsat er aktive i firmaet.

Det her praleri er så uhæmmet, så folk med bare lidt forståelse for nettet vil forstå, at det er overdrivelse og varm luft. Man skal være lidt blåøjet for at falde for den slags.

De mindre sjove dele

Min kunde svarede manden tilbage, at de ikke kendte ham og intet havde bestilt hos ham. Derfor havde de ikke tænkt sig at betale ham en bøjet fem-øre. Hvortil de modtog et svar om, at de ville fortryde, hvis de ikke betalte.

Heldigvis er de ikke sådan at ryste og kvitterede med en politianmeldelse. (Eller rettere, de prøvede, før politiet gjorde anmeldelsen så besværlig, at kunden skrinlagde projektet indtil videre).

Nogle gange forstår jeg godt, at min branche har et lidt blakket ry..

Svaret på spørgsmålet er næsten altid, at det ikke drejer sig om et enten eller, men et både og. Der er nemlig et faktum, som du ikke kan ignorere i forhold til at tiltrække besøgende:

Du KAN ikke nå alle med SEO!

Så er det sagt. Det er simpelthen umuligt at nå alle udelukkende med søgemaskineoptimering og en tilstedeværelse i de organiske søgeresultater. I hvert fald på kommercielle søgninger. Adwords-laget øverst i søgeresultaterne vil tage en ikke uvæsentlig del af de folk, der søger – og mange af dem vil slet ikke nå så langt ned på siden, at de overhovedet ser dit website i de organiske resultater. Google kører en bevidst strategi om, at Adwords gerne må fylde mere, og det lykkes for dem. (Det er ikke så galt på dansk endnu, men Adwords fylder dog allerede noget mere end for et par år siden).

Uden at skulle give kundedata væk, er det ingen hemmelighed, at jeg på visse søgninger har Adwords-annoncer, som tager op til 40% af klikkene. Det efterlader altså højst 60% til de organiske (under forudsætning af, at mine Adwords-konkurrenter slet ingen klik får). Så konklusionen må være klar. Du skal satse på Adwords!

Eller er den? Der gælder nemlig også en anden regel:

Du kan IKKE nå alle med Adwords!

Der findes en gruppe mennesker, der helt konsekvent springer reklamerne over og hopper ned til de organiske resultater, som de opfatter som mere troværdige. Den gruppe kan du bare ikke nå med Adwords-reklamer, uanset hvor gode tekster du skriver.

Hvorfor skriver du dette indlæg, Frank?

Ja, hvorfor skriver jeg pludselig dette indlæg med nogle åbenlyse sandheder fra branchen, bakket op af lidt data. Jo, ser du, jeg har haft den glæde at afprøve nogle brugertests fra Thore og hans team bag brugertest.nu. Og dem brugte jeg på at få nogle brugere til at bruge deres tid i SERPs, så jeg kunne få bare et lille kig ind i deres hoveder. Og der fik jeg både bekræftet en stribe ting, og hentede frisk inspiration.

Erfaringerne fra brugertesten

Og bare på de fem brugertestere fik jeg vist et fint udvalg af forskellige måder at søge på. Empirien på de fem bakkede i den grad ovenstående udsagn op. Den ene bruger kastede sig direkte over Adwords-resultaterne i toppen med ordene “Jeg starter med de fremhævede resultater i gult. De må jo være ekstra relevante”, mens en anden konsekvent i alle sine Google-søgninger scrollede direkte forbi alle former for reklamer og gik i gang med de organiske resultater.

Så hvis det er væsentligt for dig at være eksponeret for så mange som muligt, så kommer du ikke uden om en indsats indenfor både SEO og Adwords. Det siger alle erfaringer, og også min lille brugertest.

Dette var langt fra det eneste, som brugertesten inspirerede til at skrive om. Jeg har fået meget mere ud af at kigge på testvideoer og vil dele det med dig i en miniserie her på bloggen. Der kan komme meget ud af at observere brugertestere i aktion, når man er SEO-nørd.

Præmissen for artikeldatabaser

Det er sådan, at de fleste artikeldatabaser eksisterer for at give forfatterne af indlæg nogle links tilbage til deres egne sider og derfor handler mere om SEO-værdi end om indhold. Derfor sætter Google ikke ret stor pris på dem, og har allerede en gang ryddet ud i danske artikeldatabaser.

Og det skal du som bruger også forvente vil ske fremover. Ja, danske artikeldatabaser vil også fremadrettet blive deindekseret af Google. Det er du nødt til at have i baghovedet.

(Foruden at indehavere af databaser kan blive trætte af dem, glemme at forny domænerne, de kan blive hacket m.m., så de kan forsvinde helt uden Googles mellemkomst).

Måden at håndtere det på

Først og fremmest skal du være klar over det og lade være med at skære tænder i arrigskab, når det sker. Men bare komme videre.

Og mere lavpraktisk er det nemmere at komme videre, hvis du A) Ikke har spildt alt for meget tid, B) Kan finde på en plan B og C) Ikke har satset alt for ensidigt på artikeldatabaser.

ad A) For at undgå, at du har spildt alt for meget tid på artikeldatabaser, kan du huske at gemme dit indhold hos dig selv, så du kan genbruge det andetsteds, når artikeldatabasen forsvinder. Skriv dine artikler lokalt og arkiver dem på en måde, så du kan grave dem frem af skuffen, når deres hidtidige vært forsvinder.

ad B) Hav en plan for, hvad du så vil gøre med de artikler, når der bliver brug for dem. Forslag kan være at flytte dem til nogle af de nye artikelkataloger, som sikkert er opstået i mellemtiden, pudse dem af og bruge dem på dit eget site eller tilbyde dem som gæsteindlæg til websites, der handler om dit emne. (Forudsat, at der faktisk er noget kvalitet i artiklen). Der er mange flere måder at få værdi ud af indlæg og tekster, så lad dig endelig ikke begrænse af mine forslag her.

ad C) Sats ikke for ensidigt på artikeldatabaser. Det handler i sin enkelthed om, at du skal arbejde på at få links fra mange forskellige kilder, og selvfølgelig så relevante som muligt. Har du langt flest links fra artikeldatabaser, kan du godt risikere et stort fald i SERPs, når katalogerne forsvinder.

That’s it. Følg ovenstående og spar på tårene, når de næste runder udrensning af artikeldatabaser finder sted på et tidspunkt. (Jeg skal ikke være spåmand mht. hvornår det sker. Det har jeg ingen fornemmelse for pt.)