Stjerner i søgeresultaterne

Efter, at Google for alvor har fyret op under kedlerne for Rich Snippets, er der begyndt at dukke “anmeldelsesstjerner” op mange steder i søgeresultaterne. Også på dansk (læs evt. lidt om Rich Snippets her hos seocoach.dk eller i et ældre, men mere grundigt indlæg her hos Henrik Bondtofte).

Og det er lige netop de her stjerner, som du skal være opmærksom på. Både, hvis du indsætter den slags anmeldelsesmuligheder på dit eget website, men især de stjerner og anmeldelsesmuligheder, som andre websites stiller til rådighed.

Mest kendt er Trustpilot, hvor man kan anmelde webshops mm. Det var en af de første sider i DK, der fik stjerner i søgeresultaterne. Men lige nu er der mange flere typer sider, der indarbejder de her stjerner. I nogle tilfælde også linkkataloger, hvor du har tilmeldt dig for år tilbage og glemt alt om dem siden. Og nogle steder er der stort set ingen, der giver karakterer. Så en enkelt dårlig karakter kan medføre, at du pludselig får vist nogle stjerner med dårlige karakterer i søgeresultaterne.

Og da folk ikke nødvendigvis klikker ind på selve siden, kan det godt skade din forretning, hvis der optræder flere gange negative anmeldelser i form af stjerner direkte i søgeresultaterne.

Så fremover har du også opgaven at holde lidt øje med, hvad der sker på den front i forhold til din profil i søgeresultaterne. Og selvfølgelig sørge for en passende indsats både for at forebygge og for at udbedre allerede opståede problemer.

Når man klikker tilbage til et søgeresultat efter tidligere at have klikket på et resultat fra selvsamme søgning, bliver man nogle gange mødt af muligheden for at blokere fremtidige resultater fra dette site.

Jeg har bemærket, at der ikke altid er denne mulighed for at blokere et site, når man kommer tilbage til søgeresultaterne. Er der gået nok tid fra klik til tilbagevenden, er muligheden der ikke. Google vurderer altså, at hvis man har gidet opholde sig på et givent site i længere tid, må man være tilfreds med, hvad man har set. Et “bounce” fra dit website er altså kritisk, hvis det sker hurtigt.

Hypotese:
Google skriver selv i ovenstående indlæg, at de vil eksperimentere med at benytte data for blokerede sites i deres algoritmer. Min teori er, at de også kan finde på at bruge andelen af “kritiske bounces” som en ranking faktor. Hvis nok besøgende på din side forsvinder igen i løbet af meget kort tid for at vende tilbage til SERPs, kan det være et tegn på lav kvalitet eller mismatch mellem søgeintention og indhold. Og derfor kan sites blive påvirket af for høje bouncerates af den kritiske slags.

Denne teori kan desværre ikke testes simpelt, men jeg kan i hvert fald teste hypotesen om, at Google har en konkret grænse for, hvornår det er problematisk, at man klikker tilbage til søgeresultatet igen.

Og det har jeg faktisk gjort.

Min test:
Jeg har med stopuret i hånden testet, hvor længe der skal gå fra klik på et søgeresultat til klik på “tilbage”-knappen i browseren, før at Google ikke tilbyder muligheden for at blokere alle resultater fra et domæne.

Jeg har testet med Firefox & Chrome-browsere, fra flere forskellige IP’er, fra forskellige computere, i indlogget tilstand, i normal søgning og i incognito-mode.

Desuden har jeg testet, om det skulle gøre en forskel, om jeg blot så en enkelt side på sitet, eller om jeg klikkede rundt og så på flere sider. (På sites med Google Analytics på, hvor Google har en eller anden form for adgang til data).

Og så har jeg testet med flere forskellige typer af søgeord og på både store, troværdige sites og små sites af tvivlsom herkomst.

1:40 er det magiske tal!
Og konklusionen er klar. 1 minut og 40 sekunder er den magiske skillelinie mellem kvalitet og noget der kan blokeres. Går der længere end 1 minut og 40 sekunder, får jeg ikke muligheden for at blokere for et domæne længere.

Og der er absolut ingen forskel i forhold til de mange parametre, jeg remser op ovenfor. Politiken.dk får ikke længere snor end mostershaveblog.dk, om jeg er logget ind eller ej, gør heller ingen forskel. Kommer jeg tilbage inden de 1.40 er gået, så bliver jeg tilbudt muligheden for at blokere for domænet.

Hvad kan jeg bruge det til, Frank?
Du kan bruge det til at vide, at hvis dine besøgende forsvinder igen, inden der er gået 1:40, og de vender tilbage til SERPs og klikker på et andet resultat, så ser det nok ikke for godt ud for din fremtid i søgeresultaterne.

Tidsforbrug på dit site er ikke en parameter, du sådan lige kan kontrollere selv, men hvis du i dine data kan se meget lavt tidsforbrug og høj bouncerate på visse landing pages, så bør du i hvert fald lægge ud med at mærke efter i maven, om du godt ved, at kvaliteten måske ikke er i top – og så gøre noget ved det.

For klikker dine besøgende tilbage til SERPS, kan du være i farezonen.

En 302 redirect betyder, at indholdet på en side er midlertidigt flyttet til en anden side. Nøgleordet her er “midlertidigt”. Det gør nemlig, at søgemaskinerne behandler en 302 redirect helt anderledes end en permanent flytning, som en 301 redirect indikerer.

Som udgangspunkt bliver linkværdien overført via en 301′er, men ikke via en 302′er. Derfor bør 302′ere ikke bruges som standard redirecten i CMS’er derude. Og det kan være en god idé at kigge dit website igennem for at se, om det er tilfældet hos dig. Jeg oplever det fortsat alt for mange steder. Og eksempelvis Xenu-programmet kan hjælpe dig med at gennemtrawle dit site og finde 302 redirects.

Det her med manglende overførsel af linkværdi er forhåbentlig børnelærdom for de fleste af mine læsere. Men spænd lige sikkerhedsselen og se, hvad et worst case scenario kan medføre.

Dagens advarsel – når 302 redirects går HELT galt

Men årsagen til dagens advarsel er en case, som dukkede op i kommentarerne til mit 301-indlæg. Her spurgte Tobias nemlig, om jeg kunne hjælpe med at finde hoved og hale i et redirect-problem. Han havde redirected et komplet gammelt site til et andet. Og så gik der ellers fisk i tingene i Google. Der skete det vanvittige, at Google pludselig viste al det gamle sites info i søgeresultaterne på søgninger relateret til det nye site.

Sådan så det ud, da jeg kiggede efter:

Når jeg klikkede på den sjove url, blev jeg ganske korrekt viderestillet til forbrugslaan.nu, som var det modtagende site for redirecten.

Ifølge Tobias havde det endda set endnu værre ud med også titel/overskrift i SERPs fra det redirectede site.

Det kræver ikke en ekspert at regne ud, hvad sådan en komplet malplaceret snippet og url kan betyde for klikraterne på konkurrenceprægede søgeudtryk.

Selvom dette eksempel hører til de mere ekstreme og sjældne, kan 302 redirects også lave rod i tingene ved interne viderestillinger på dit website. Så hold dig nu væk fra de midlertidige viderestillinger, med mindre du rent faktisk mener, at noget indhold midlertidigt skifter plads.

PS: Tobias har fået styr på sine redirects nu og optræder korrekt i Google igen. Det ville nok også være sket af sig selv hen ad vejen, hvis 302′eren var fortsat, men forvirringen kunne sagtens have varet længere.

For tidligere eksempler og skriverier om emnet, så tjek f.eks. Rosenstand – eller denne artikel, som kan være et udgangspunkt for at dykke længere ned i mekanikken.

Og hvis du er i tvivl om et redirects beskaffenhed, så tjek headers med dette tool eller nogle af de mange tilsvarende, der findes online.

Så her er en lille håndbog i, hvordan du gør forarbejdet til 301 redirects på en effektiv måde og ikke kommer til at tabe overblikket alt for meget undervejs. Ikke overraskende for en del af mine læsere, Twitter-followers m.m., skal der bruges lidt Excel her.

Hvorfor 301 redirects?

301 redirects er den bedste måde at håndtere ændringer af sider på. De er gode både til søgemaskiner, som nu ved, at dit indhold er flyttet et andet sted hen og til besøgende, der fortsat havner det rigtige sted, hvis de følger bookmarks i deres browser, gamle links fra andre websites osv.

Implementeret rigtigt, gør 301 redirects underværker.

Best practice – og virkeligheden

I best case får man opsat en 301 redirect på hver evig eneste URL, sådan at skiftet går så glat som muligt, både i forhold til Google og de besøgende og ingen nogensinde mødes af en fejlmeddelelse. Men i virkeligheden er det desværre ikke altid praktisk muligt.

Derfor tager jeg udgangspunkt i, at du har et website med rigtigt mange URL’er, og skal skifte dem på en måde, der ikke er helt mekanisk og 1-til-1 sammenlignelig. F.eks. hvis du skifter både CMS og struktur på dit site på samme tid. (Eller opkøber en konkurrent og gerne vil have 301′et deres domæne bedst muligt til dit).

Har du færre URL’er, eller et nemmere URL-skifte, hvor du f.eks. blot skal skifte domæne, filtype, fjerne mapper eller lign, bliver din opgave nemmere. (Og så kan det ofte klares med nogle regler i en .htaccess-fil eller lign, så du ikke behøver at gå gennem den lange proces nedenfor).

Til gengæld tager jeg også udgangspunkt i, at du er på forkant med udviklingen og iværksætter 301-processen på forkant, mens dit gamle site stadig er online. Hvis du først kommer i tanke om 301 redirects, når dit nye site er lanceret, så er du på r*ven og det bliver meget sværere at håndtere på en struktureret måde.

Saml rådata ind først

Allerførst har du brug for at indsamle data over din nuværende URL-struktur, så du kan få et ordentligt overblik over, hvad du har at gøre godt med på dit nuværende site, og hvad der skal ændres på.

Kør først Xenu (eller lign. crawler, hvis du har andre præferencer) og få en liste over alle dine URL’er på domænet. Når Xenu har kørt, kan du blot vælge “Create Google Sitemap file”, og så får du alle URL’er på dit site leveret i et format, som nemt kan importeres til Excel.

Prioritér dine URL’er

Jeg går som nævnt ud fra, at du har for mange URL’er til at have overskud til at håndtere dem alle. Hvis alle dine sider skal redirectes, eller du er så heldig at ændre så lidt, at det nemt kan beskrives i en regel, så hop dette afsnit over.

Vi skal nemlig prioritere i URL’erne, så du i hvert fald får opsat 301′er ordentligt for de væsentligste sider på dit domæne. De væsentligste URL’er for dig er dem, som der bliver linket til, og dem der har flest besøgende udefra (eller genererer størst omsætning). Ideen er, at dit tab (både i linkværdi og i kroner/ører) skal være så lille som muligt og at så få mennesker som muligt skal bemærke, at noget er blevet ændret.

Læg ud med at trække link-data ud fra Google Webmaster Tools, Sitexploration eller hvad du nu bruger til at tjekke backlinks med – så du kan få fat på en liste med de URL’er, der bliver linket til fra eksterne sites. Data gemmes i et format, som Excel kan læse.

Tag bagefter fat i Google Analytics og træk en sorteret liste over adresser med flest besøgende/størst omsætning eller lign. ud. (Gerne flere lister, hvis du har flere forskellige parametre, du gerne vil have taget hensyn til).

Har du URL’er som ikke falder i ovenstående kategorier, men som alligevel er vigtige for dig at få med i en redirect, så få lige skrevet dem ned også i listeform.

Nu har du data nok til at arbejde videre – og så starter vi Excel op.

Lad Excel gøre arbejdet

Excel kan nemlig hjælpe dig en del undervejs og gøre processen noget mindre smertefyldt.

Læg dine URL’er fra det eksisterende website i A-kolonnen i det første faneblad. Dine link/Analytics-data osv. lægger du ind i A-kolonnerne i de næste faneblade i arket.

Med Lopslag/Vlookup-formlen kan du så hurtigt få Excel til at hjælpe dig med at identificere de prioriterede URL’er, som du skal lave redirects på. De formler opretter du i de næste kolonner og kopierer til samtlige celler i hver kolonne.

Formlen kan f.eks. se ud som følger:

=LOPSLAG($A2;Links!$A$2:$A$250;1;FALSK)

(Formlen her tjekker om URL’en i celle A2 også findes i Kolonne A i fanebladet Links og giver en fejlmeddelelse, hvis det ikke er tilfældet – og et resultat, hvis den findes. Det er vigtigt at angive FALSK til sidst i formlen, da Excel ellers vil melde ud, bare URL’erne minder nok om hinanden.)

Brug herefter “Brugerdefineret Sortering”-funktionen til at få sorteret det hele efter, hvorvidt dine URL’er forefindes i de andre faneblade. (Sortér efter alle de tre kolonner i rækkefølge – og se videoen for et eksempel). Hermed får du vist øverst på skærmen alle de URL’er, der er dine højst prioriterede.

Nu har du altså på din skærm en arbejdsliste over de URL’er, der skal redirectes.

Og lød det så lige teknisk nok, så har jeg produceret et kort screencast til at give bare et kort glimt af, hvordan det kan se ud i praksis (Det ses nok bedst i fuldskærm, hvis du vil have detaljerne med):

Og så til den manuelle del

Når du er kommet her til, kan det meget vel være slut med automatikken. Nu skal du nemlig for hver eneste af disse URL’er finde den URL i den nye sitestruktur, der matcher bedst. Og så skrive/indsætte URL’en i kolonnen ved siden af. Det kan være både hårdt og kedeligt, men trøst dig med, at du i det mindste har prioriteret dit arbejde.

Er du så heldig, at du primært skal ændre på nogle mekaniske ting (.html til .php eller lign, så kan du nemt og hurtigt klare den del med en simpel erstat-funktion i Excel. Kopier den gamle URL over i den nye URL-kolonne og erstat .html med .php – og vupti, så er den klaret). Men var det så simpelt, havde vi ikke behøvet at kaste os ud i alt dette i første omgang. Men hav i hvert fald denne simple metode i tankerne, hvis du f.eks. skal ændre mange URL’er i stil med ditgamledomæne/produkter/fin-havenisse.html til nytdomæne/fin-havenisse.php. Der kan du med fordel bruge en stribe erstat-kørsler til at skifte den ene og anden komponent i adresserne.

Når du er færdig med at udfylde de nye URL’er, kan du med fordel rydde op i Excel-arket (efter at have gemt under et nyt filnavn, naturligvis), så du kun har to kolonner tilbage. A-kolonnen med de gamle URL’er og B-kolonnen med de nye URL’er. Dette regneark kan du så sende til din webmaster og bede ham om at sætte 301 redirects op, som det nu engang gøres bedst på dit website.

Muligheder for mere automatisering?

Jep, der er muligheder for endnu mere automatisering. Både i noget af Excel-arbejdet undervejs, hvor der findes mere elegante metoder til det meste, og i noget af det efterfølgende 301-arbejde.

Skal du f.eks. redirecte ved hjælp af en .htaccess-fil og bruge input til filen i formatet:

redirect 301 /old/old.htm http://www.you.com/new.htm

Så kan du hurtigt trylle dine to URL’er fra kolonne A & B om til en samlet streng i dette format. Her bruger du bare MIDT-funktionen til at skære dine gamle URL’er til, så de lever op til formatet /old/old.htm – og efter følgende samler du de to kolonner til en streng med Sammenkædning/Concatenate-funktionen.

Formlen kan ende med at se sådan ud, hvor 25 er det antal tegn som skal væk fra den gamle URL for at få det rigtige format.

=SAMMENKÆDNING(“redirect 301 “;MIDT(A2;25;200);” “;B2)

Outputtet fra den formel indsat i kolonne C kan herefter indsættes direkte i en .htaccess-fil og håndtere alle dine 301 redirects, hvis det er den mest optimale metode.

Eller hvis du er i en situation, hvor langt størstedelen af dit site forbliver helt uændret. Så kan du f.eks. crawle både dit gamle og udviklingsversionen af dit nye site med Xenu og eksportere data i den version, hvor sidetitlerne kommer med – og bruge Lopslag til at kombinere URL’erne på baggrund af matchende sidetitler. (Kræver selvfølgelig helt unikke sidetitler).

Afsluttende kommentarer om 301 redirects

Lad mig lige slå det fast endnu engang. Det er altså bedst, hvis du kan redirecte så meget som overhovedet muligt. Og hvis der på nogen måde er et mønster i ændringerne på dine URL’er, så kan det også automatiseres i så høj grad, at det bliver overkommeligt. I ikke så få tilfælde er det også noget, som et godt webbureau kan håndtere for dig med dedikerede værktøjer af den ene eller anden art.

Men jeg ved også fra virkelighedens verden, at den manuelle metode nogle gange bare kan være en nødvendighed, hvis en sideejer skal komme videre. Og så kan Excel være en rigtigt god hjælper, og gøre det bare lidt mindre manuelt og lidt mere overskueligt.

God fornøjelse med dine 301 redirects.

Husk, at det betyder også, at folk ikke kan stave til de brands, du forhandler, selvom dit eget firmanavn og domæne måtte være let nok.

Og selvom Google er blevet meget bedre til at håndtere stavefejl og slåfejl, så er de ikke altid ufejlbarlige i forhold til opgaven med at sende brandsøgninger hen til dig. Og folk, der prøver at skrive dit brandnavn i Googles søgefelt, er den slags besøgende, du allerhelst vil have fat på. De kender dig i forvejen (eller har i hvert fald hørt om dig), og vil være mere tilbøjelige til at handle hos dig end gennemsnittet.

91 forskellige stavemåder

En påstånd som den ovenfor må hellere understøttes af lidt data, så den ikke står helt alene.

Jeg brugte et øjeblik på at kigge i lidt Adwords-statistik, og fandt hurtigt et eksempel på 91 forskellige stavemåder af et brand-navn. (Et engelsksproget navn på to ord). To andre hurtige tjek viste 57 og 18 forskellige stavemåder på to andre navne.

Hedder dit firma “Elektriker Petersen”, er det nok en mindre udfordring for dig, end hvis du har valgt “Pettersonovich Electrical Power Solutions” som firmanavn.

Brug Adwords som hjælper

Tag Google Adwords til hjælp for at guide folk på rette vej. I de tilfælde, hvor Google ikke sender fok direkte til resultaterne for den rigtige stavemåde af dit navn, bliver din Adwords-annonce så vist og giver dem muligheden for at klikke sig hen på din side med det samme.

Som oftest vil du opleve ganske billige klik på søgninger på dit navn, fordi konkurrencen vil være lav, og dine klikrater vil være høje.

Bonus-tip: Hvis du ikke vil vise annoncer til folk, der har stavet dit navn rigtigt, så kan du vælge at tilføje de rigtigt stavede varianter af dit brandnavn som negative søgeord.

Bruger jeg f.eks. søgeordene:

den synlige mand

-”den synlige mand”

-”densynligemand.dk”

-”densynligemand”

Så vil jeg få fremvist annoncer på alskens variationer over søgeordene, men ikke på de helt præcise søgninger, hvor jeg i forvejen har nul Adwords-konkurrence, sitelinks i de organiske resultater og det hele.

Her i efteråret er der et par stykker af slagsen, som jeg varmt kan anbefale. Ikke kun pga. min egen tilstedeværelse, men også fordi jeg deler scene med nogle ganske gode folk, som du sikkert kan lære meget af – uanset hvem du måtte være.

Shopcamp

Først kommer min deltagelse i Shopcamp, som bliver arrangeret af Lars Bachmann og Morten Vadskær. Det er et to-dages arrangement, der løber af stablen d. 8. og 9. september i Vejle.

Min primære rolle i Shopcamp er at lære fra mig vedrørende Adwords. Jeg får lov til at holde to oplæg med forskelligt niveau, men derudover vil jeg være til stede til 1-til-1 eller 1-til-få sparring. Sidste gang på Shopcamp var der f.eks. en deltager, der nåede at få gennemgået hele sin Adwords-konto med konkrete anbefalinger i sådan en omgang en-til-en snak.

Digital Markedsføring 2011

Igen i år har jeg det privilegie at skulle tale på Digital Markedsføring 2011. Det foregår i Holstebro d. 15. november. Kender du ikke til Digital Markedsføring, så læs mere om årets program her hos Potter. I år er programmet, set med mine øjne, det bedste hidtil, og der er guf både til begyndere og mere garvede onlinefolk.

Selv får jeg glæden af at folde mig ud angående søgeordsanalyse. Og ikke bare på “Lav en brainstorm og tjek med Google Keywords Tool”-niveauet, men med endnu flere elementer mere rettet mod øvede onlinefolk, der gerne vil have inspiration til at blive endnu bedre til at finde de søgeord, som kunderne bruger. Jeg får sneget noget Excel-brug ind sammen med en stribe andre tiltag, som forhåbentlig vil være nye for dig. (Noget af det bliver måske delt her på bloggen efterfølgende, men jeg lover ingenting – kun at den får hele armen d. 15. november i Holstebro for dem, der dukker op).

Andet

Herudover brygger jeg selv på endnu et arrangement med offentlig adgang, men det er fortsat i støbeskeen, så det kommer der mere om, hvis det bliver til noget.

Jeg kommer også til at dukke op på Iværk & Vækst/Aminotastic i Forum, København d. 10. september. Men her har jeg ikke tænkt mig at sige ret meget om SEO/Adwords. Her står den på afslapning og trykken hånd på gode folk, som jeg i mange tilfælde kun har mødt online før. Dukker du op til Iværk & Vækst eller Aminotastic, så giv lige en besked, så vi kan få hilst.

Har du lyst til at opleve mig under andre former end ved de ovennævnte arrangementer, så sig til. Jeg stiller gerne op til forskellige former for kurser, workshops, seminarer og undervisning. Og hvis du allerede nu ved, at du dukker op til nogle af de nævnte arrangementer, så giv lige lyd fra dig i kommentarerne. Vi ses derude!

I dag har jeg så kigget lidt på statistikkerne. Mit link brugte (vanen tro) ikke kampagnesporing, så tallene har en smule usikkerhed.

Twitter

På Twitter fik mit tweet og indlægget stor opmærksomhed (og tak for det). 28 retweets, som medføret 138 klik ifølge bit.ly. (Bit.ly overdriver tallene en kende, tæller ikke kun unikke klik m.m., men nu har du nogenlunde en idé om omfanget)

Google Plus

På Google Plus var resultatet 7 shares og 34 besøgende ifølge Google Analytics. Ikke mængder, der presser min hosting i knæ, men trods alt en pæn andel i forhold til besøgende via Twitter.

Tweetet blev udsendt 13:49 og Google Plus-indlægget blev lagt online kl. 15.13. Så man må gå ud fra, at der nok ikke er mange, der følger mig både på Twitter og Google+, der har set det på Google Plus først.

Google Plus giver besøgende

Min egen lille konklusion her er, at Google Plus faktisk kan drive besøgende indtil min side. For folk der skriver om online markedsføring, er der allerede nu et dansktalende publikum på Google+. Det havde jeg ærligt talt ikke rigtigt regnet med endnu – nok fordi jeg selv har været meget sparsom bruger af den nye tjeneste. Men nu må det vist hellere lige på min tjekliste, at jeg skal huske at dele lidt derinde også.

Har du nogle erfaringer med Google Plus og besøgende derfra, skal du være mere end velkommen til at dele dem i kommentarerne nedenfor.

En søgning på mit navn, der bringer denne blog op som første resultat. Overskriften er den sidetitel, jeg selv har skrevet, og brødteksten (eller snippet) er sørme den meta description, jeg selv har forfattet (som det har været reglen, når søgeudtrykket indgik i teksten til meta description).

Reglerne før:

Hvis jeg kort skal opsummere, så var det indtil for godt et års tid siden sådan, at Google brugte din sidetitel som overskrift i søgeresultatet (med mindre du var en af de meget få, hvor de af uransagelige årsager valgte at bruge noget fra DMOZ). Og meta description blev brugt som brødtekst, hvis den indeholdt søgeudtrykket og ikke var ekstremt kort.

Sådan er det ikke mere:

Men sådan er det godt nok ikke mere. Jeg registrerede først Googles nye mod på at ændre SERP-overskrifter, da jeg fik en ny kunde, som havde præcis den samme sidetitel på alle sider. Da jeg tjekkede deres rankings på nogle oplagte søgeord, undrede jeg mig over, at disse søgeord forekom i overskriften på deres søgeresultater. Det få øjeblikke efter, at jeg havde tjekket, at der ikke var brugt unikke titles på siden, og kunden kunne bekræfte, at det havde der aldrig været.

Siden har jeg registreret det oftere og oftere på sites helt uden title eller med enslydende sidetitler på alle sider. At Google typisk går ind og tager overskriften fra indholdet på selve siden og sætter som SERP-overskrift, hvor title plejer at være. Det lader til, at Google-folkene vedtog, at de godt tør bruge den metode for at skabe bedre søgeresultater, når de ingen hjælp fik af site-ejerne.

Google giver den en tand mere

Og i de seneste måneder har Google så givet den en tand mere i sin justering af sidetitler.

Søger jeg f.eks. på “online tekstforfatter”, ser det første resultat således ud:

Ikke chokerende er det Michael Aagaard og hans online-tekstforfatter.dk, der ligger på førstepladsen. Overskriften hos Google hedder “Online tekstforfatter”. Det er jo altsammen meget godt. Men klik du lige ind på Michaels hjemmeside og kig på title på forsiden.

Jep, i den sidetitel står der ikke “online tekstforfatter” nogle steder. Og det er ikke noget med, at han lige har ændret på noget. Sådan her ser en site:-søgning nemlig ud:

En fin overskrift i søgeresultatet, der bruger hans sidetitel. Google har altså bare vedtaget, at Online Tekstforfatter er den bedste og mest passende overskrift for søgningen på “online tekstforfatter”. Bemærk også, at det ikke er sidens overskrift, der er blevet ophøjet til overskrift. Overskriften på forsiden (i H1-tags) hedder nemlig Online-Tekstforfatter.dk.

Google bliver endnu mere avanceret og egenrådig

Men Google lader slet ikke til at være færdig med at eksperimentere endnu. Læser man denne artikel fra maj måned, er der en amerikansk SEO-fyr, der har oplevet, at Google har valgt at bruge noget tekst fra indgående links til at danne en blanding af hans sidetitel og linkteksterne til at skabe overskriften. Dvs. at Google også kan finde på at lægge vægt på, hvad andre kalder dit indhold, når der skal dannes overskrifter i søgeresultaterne.

(Det kan også være, at det er tilfældet i mit første eksempel – at Google har registreret nok links til Michaels side med Online Tekstforfatter som en del af linkteksten til, at systemet føler sig sikkert nok til at omdøbe overskriften).

Hvad skal vi så gøre, Frank?

For det første skal vi måske ærgre os en smule over, at vi har mistet en pæn del af kontrollen med søgeresultaterne. Vores meget gennemtænkte og velovervejede sidetitler bliver måske nu trumfet af andre faktorer på en pæn del af søgningerne som Google udvikler det her yderligere.

For det andet skal vi overveje, om det måske ikke også er et signal til, at sidetitler fremover vil blive vægtet en tand lavere i Googles algoritmer. Når Google går ned på selve siden og tager overskriften dér, kan det være, at den slags indhold kommer til at betyde lidt mere. Overskrifterne vil oftest være lidt mere naturlige i sproget, fordi de skal vises meget direkte til de besøgende.

Og for det tredje skal vi være opmærksomme på, hvordan vi evt. kan påvirke de andre faktorer, der nu spiller ind i bestemmelsen af overskrifterne. Kunne Michael f.eks. få en lidt mere sexet SERP-overskrift ved at bruge en prominent tekst på sin blogforside med ordene “Online Tekstforfatter” i? Og kan vi spekulere i at tænke endnu mere strategisk med overskrifter og underoverskrifter på vores sider?

Eller kunne ankertekster fra indgående links med linkteksten “Lækker online tekstforfatter” påvirke online-tekstforfatter.dk’s visning i søgeresultaterne? Og betyder det, at man skal tænke sig rigtigt nøje om, hvis man selv har mulighed for at have indflydelse på ankerteksterne på indgående links?

Jeg kan love jer, at jeg nok skal teste løs på det her og holde øjnene åbne efter, hvad Google nu finder på. Observerer I noget sjovt i samme boldgade, så skriv endelig løs i kommentarerne nedenfor.

Der er nemlig mange danske websites derude, der er blevet hacket af skruppelløse medicin-købmænd og andre typer fra nettets underverden.

En raffineret form for hacking er den, hvor der bliver vist noget andet indhold, når Googlebot kommer forbi, og besøgende via Google bliver sendt direkte videre til en side, hvor der kan sælges nogle af de skumle varer. Tjek eksempelvis denne søgning, hvor det tydeligt fremgår, at flere af de højt placerede websites ikke normalt beskæftiger sig med at pushe piller.

Det har du ikke lyst til, at din side skal blive udsat for. Foruden at forebygge ved at have din side hostet hos et godt hostingfirma og have dit CMS opdateret, så kan du også sætte en alarm op. En alarm, der hurtigt giver besked, hvis Google alligevel opdager noget snavs på dit website.

Få hjælp af Google Alerts

Google Alerts er en fin tjeneste i den sammenhæng. Sætter jeg den op til at vise mig nye resultater på søgningen “skummeltord” site:densynligemand.dk, vil jeg straks blive informeret, når Google finder nogle af de grimme ord på mit site.

Det kan gøres på ingen tid. Hop ind på Google Alerts, tryk på “Create a new alert”.

Udfyld herefter valgmulighederne som nedenfor:

Her har jeg bedt om at få tilsendt mail øjeblikkelig, hvis Google finder noget der matcher – og bedt om “All results”, fordi jeg gerne vil have så meget info som muligt, hvis der bliver fundet noget.

Det er selvfølgelig umuligt at gennemskue alle mulige spamord på forhånd, men hvis du bare opsætter Alerts på Viagra og Cialis til at starte med, så kommer du langt. Det er (så vidt jeg kan lure ud fra spamkommentarerne i mit filter her på bloggen), de to mest populære medicintyper blandt spammere for tiden.

Det var ordene fra frokostpausen. Og tjek så lige dit site, nu du er i gang.

PS: Hvis du opdager et site, der er blevet hacket på den måde, så smid dem lige en mail, så de hurtigst muligt kan få ryddet op igen. Siteejeren vil nok hellere høre den en gang for meget end en gang for lidt.

Og et hattip til Patrick Altoft, hos hvem jeg først læste om denne brug af Google Alerts.

Man kan dog stadig lejlighedsvis møde holdningen, at der ingen problemer er ved at bruge æ, ø eller å i sine domæner, og man derfor bare skal køre løs – men i praksis er det altså nogle andre erfaringer, der gør sig gældende. Jeg vil ikke i dag opremse alle de gode argumenter for at holde sig væk fra domæner med de danske tegn i, men blot viderebringe et par historier fra virkeligheden.

Det første eksempel fra virkeligheden

En bekendt, som er virkelig skarp udi SEO og online markedsføring nævnte den anden dag, at han nu har opgivet sin brug af æøå-domæner, som han ellers havde testet af gennem noget tid. Han havde købt og brugt en stribe af slagsen til egne projekter, med det udgangspunkt, at fordelene ved sådan et domæne måske med tiden kunne opveje ulemperne. Men nu smed han altså håndklædet i ringen på det projekt.

For det er nemlig rigtigt, at der efterhånden er et fåtal af brugere, der bruger så gamle browsere, at de har problemer med at se siderne på domæner med danske bogstaver i. Og at man kan bruge de der håbløse puny-code versioner af domænerne i nogle andre tilfælde. Men der findes fortsat en rigtig stor del af nettet, der altså ikke er indrettet efter minoriteter som danskerne.

Og min bekendte har konstateret, at der bare er for mange forskellige nettjenester, fora m.m., der ikke understøtter de særlige danske bogstaver. Og at det blev for dyrt i længden at gå glip af naturlige links, fordi forskellige fora, cms’er m.m. ikke kan håndtere et link med æøå i. Og på sigt er værdien af korrekte indgående links langt større end værdien af at have et domæne med lige præcis den danske stavemåde i. Han har nu redirected alle sine æøå-domæner til deres ae,eo,aa-modstykker.

Et andet praktisk eksempel

Morten Vium, indehaver af siden Moderne Jobsøger, har også på kort tid gjort nogle erfaringer med et domæne med ø i. Hans side begyndte sin karriere på domænet modernejobsøger.dk, men efter blot en måned rykkede det over på modernejobsoeger.dk. De tekniske problemer med et ø i domænet var bare for mange.

Efter at have set de to ovenstående tweets, spurgte jeg Morten, hvad der havde givet ham problemer, og hvorfor han skiftede væk fra ø-domænet.

For at nævne nogle få, så havde han problemer med at få WordPress til at fungere optimalt, Google Analytics gav knas og folk mødte en fejlside, hvis de klikkede ind på hans side via et link i Tweetdeck og brugte Firefox som browser. Det er et velkendte tilfælde, hvor links med specialtegn kan blive defekte og folk havner på en fejlside i stedet for at havne på en side med konkret indhold.

Så i Mortens tilfælde var det ikke kun SEO-problemer, der fik ham til at skifte væk fra domænet. Men en lang række andre problemer, der gør det sværere at drive en fornuftig hjemmeside.

Konklusion

Konklusionen på dette er kort og enkel: Erfaringerne fra virkeligheden understøtter anbefalingen om at lade være med at have sit hoveddomæne på et æøå-domæne. Følg de velmente råd og viderestil dit æøå-domæne til et ae,oe,aa-domæne i stedet, og lad være med at lade dig besnakke af nogle af de få, der måtte foreslå andet. (Husk dog stadig at købe æøå-domænet og viderestille, så du har det “radiovenlige” eller “telefonvenlige” domæne at kunne brugt i evt. trykt annoncering og i daglig tale).