Svaret på spørgsmålet er næsten altid, at det ikke drejer sig om et enten eller, men et både og. Der er nemlig et faktum, som du ikke kan ignorere i forhold til at tiltrække besøgende:

Du KAN ikke nå alle med SEO!

Så er det sagt. Det er simpelthen umuligt at nå alle udelukkende med søgemaskineoptimering og en tilstedeværelse i de organiske søgeresultater. I hvert fald på kommercielle søgninger. Adwords-laget øverst i søgeresultaterne vil tage en ikke uvæsentlig del af de folk, der søger – og mange af dem vil slet ikke nå så langt ned på siden, at de overhovedet ser dit website i de organiske resultater. Google kører en bevidst strategi om, at Adwords gerne må fylde mere, og det lykkes for dem. (Det er ikke så galt på dansk endnu, men Adwords fylder dog allerede noget mere end for et par år siden).

Uden at skulle give kundedata væk, er det ingen hemmelighed, at jeg på visse søgninger har Adwords-annoncer, som tager op til 40% af klikkene. Det efterlader altså højst 60% til de organiske (under forudsætning af, at mine Adwords-konkurrenter slet ingen klik får). Så konklusionen må være klar. Du skal satse på Adwords!

Eller er den? Der gælder nemlig også en anden regel:

Du kan IKKE nå alle med Adwords!

Der findes en gruppe mennesker, der helt konsekvent springer reklamerne over og hopper ned til de organiske resultater, som de opfatter som mere troværdige. Den gruppe kan du bare ikke nå med Adwords-reklamer, uanset hvor gode tekster du skriver.

Hvorfor skriver du dette indlæg, Frank?

Ja, hvorfor skriver jeg pludselig dette indlæg med nogle åbenlyse sandheder fra branchen, bakket op af lidt data. Jo, ser du, jeg har haft den glæde at afprøve nogle brugertests fra Thore og hans team bag brugertest.nu. Og dem brugte jeg på at få nogle brugere til at bruge deres tid i SERPs, så jeg kunne få bare et lille kig ind i deres hoveder. Og der fik jeg både bekræftet en stribe ting, og hentede frisk inspiration.

Erfaringerne fra brugertesten

Og bare på de fem brugertestere fik jeg vist et fint udvalg af forskellige måder at søge på. Empirien på de fem bakkede i den grad ovenstående udsagn op. Den ene bruger kastede sig direkte over Adwords-resultaterne i toppen med ordene “Jeg starter med de fremhævede resultater i gult. De må jo være ekstra relevante”, mens en anden konsekvent i alle sine Google-søgninger scrollede direkte forbi alle former for reklamer og gik i gang med de organiske resultater.

Så hvis det er væsentligt for dig at være eksponeret for så mange som muligt, så kommer du ikke uden om en indsats indenfor både SEO og Adwords. Det siger alle erfaringer, og også min lille brugertest.

Dette var langt fra det eneste, som brugertesten inspirerede til at skrive om. Jeg har fået meget mere ud af at kigge på testvideoer og vil dele det med dig i en miniserie her på bloggen. Der kan komme meget ud af at observere brugertestere i aktion, når man er SEO-nørd.

Præmissen for artikeldatabaser

Det er sådan, at de fleste artikeldatabaser eksisterer for at give forfatterne af indlæg nogle links tilbage til deres egne sider og derfor handler mere om SEO-værdi end om indhold. Derfor sætter Google ikke ret stor pris på dem, og har allerede en gang ryddet ud i danske artikeldatabaser.

Og det skal du som bruger også forvente vil ske fremover. Ja, danske artikeldatabaser vil også fremadrettet blive deindekseret af Google. Det er du nødt til at have i baghovedet.

(Foruden at indehavere af databaser kan blive trætte af dem, glemme at forny domænerne, de kan blive hacket m.m., så de kan forsvinde helt uden Googles mellemkomst).

Måden at håndtere det på

Først og fremmest skal du være klar over det og lade være med at skære tænder i arrigskab, når det sker. Men bare komme videre.

Og mere lavpraktisk er det nemmere at komme videre, hvis du A) Ikke har spildt alt for meget tid, B) Kan finde på en plan B og C) Ikke har satset alt for ensidigt på artikeldatabaser.

ad A) For at undgå, at du har spildt alt for meget tid på artikeldatabaser, kan du huske at gemme dit indhold hos dig selv, så du kan genbruge det andetsteds, når artikeldatabasen forsvinder. Skriv dine artikler lokalt og arkiver dem på en måde, så du kan grave dem frem af skuffen, når deres hidtidige vært forsvinder.

ad B) Hav en plan for, hvad du så vil gøre med de artikler, når der bliver brug for dem. Forslag kan være at flytte dem til nogle af de nye artikelkataloger, som sikkert er opstået i mellemtiden, pudse dem af og bruge dem på dit eget site eller tilbyde dem som gæsteindlæg til websites, der handler om dit emne. (Forudsat, at der faktisk er noget kvalitet i artiklen). Der er mange flere måder at få værdi ud af indlæg og tekster, så lad dig endelig ikke begrænse af mine forslag her.

ad C) Sats ikke for ensidigt på artikeldatabaser. Det handler i sin enkelthed om, at du skal arbejde på at få links fra mange forskellige kilder, og selvfølgelig så relevante som muligt. Har du langt flest links fra artikeldatabaser, kan du godt risikere et stort fald i SERPs, når katalogerne forsvinder.

That’s it. Følg ovenstående og spar på tårene, når de næste runder udrensning af artikeldatabaser finder sted på et tidspunkt. (Jeg skal ikke være spåmand mht. hvornår det sker. Det har jeg ingen fornemmelse for pt.)

De linker ikke til mig!

Men ofte medfører selv succeser med at få presseomtale også nogle frustrationer, fordi danske webmedier er notorisk dårlige til at linke ud. I nogle tilfælde er det decideret firmapolitikken på mediet, i andre tilfælde er det journalisterne, der ikke er gode til det eller en helt tredje årsag.

Selvom presseomtalen i sig selv er rar, så vil det være endnu rarere, hvis du også kan få besøg fra nogle af læserne og/eller SEO-værdien af links fra store og tunge sites. Nogle læsere kan godt finde ud af at finde frem til din hjemmeside af sig selv, men al erfaring viser, at der kommer mange flere forbi, hvis de bare skal klikke på et link.

Hvad kan jeg gøre?

Hvis du har fået “solgt” en artikel til et medie, som ikke har linket til dig, så slutter arbejdet ikke nødvendigvis dér. Afhængig af dit forhold til mediet/journalisten og mængden af forhåndskontakt, kan du gøre nogle forskellige ting for at arbejde på at få et link, hvis det måtte mangle i artiklen.

Maksimér dine link-chancer på forhånd

Allerede når du går i gang med at forberede arbejdet med at få en historie i medierne, kan du i nogle tilfælde gøre dit forarbejde sådan, at du øger sandsynligheden for at få et link.

Eksempelvis hvis du forsøger at få omtale på en datadreven historie, så kan du have de væsentligste pointer med i din pressemeddelelse, og så have meget mere information liggende på dit eget site. Helst så meget, at journalisten ikke bare tilføjer det, men får en grund til at linke, så læserne selv kan finde mere. Det kunne eksempelvis være en historie om, at jyderne køber flere havenisser end sjællændere og københavnere som hovedhistorie – og så en oversigt over fordelingen på regioner/kommuner på dit website. (eller bare flere detaljer til at understøtte hovedhistorien).

Og mind nu endelig journalisterne om, at man kan linke ved at inkludere et “læs mere”-link i din pressemeddelelse.

Spørge pænt

Hvis artiklen er skrevet og lagt online, kan du spørge journalisten pænt, om der ikke kan tilføjes et link.

Ring, skriv eller hvad du falder mest naturligt og spørg til linket. (Her skal telefonen altså ikke undervurderes som værktøj – især ikke hvis du har talt med journalisten i forvejen.)

Hvad du skal bruge for at overbevise eller lokke journalisten svinger fra gang til gang, så det er svært at sige noget generelt om eller levere en “kogebog” til, hvordan det kan gøres. Men er du helt blank for ideer, så spørg bare, om der ikke kan blive indsat et link, så folk der gerne vil vide mere om din forretning nemt kan finde derhen.

(Hvis du mest er interesseret i link-værdien kan du vente lidt med at spørge, så et link ikke rigtig kommer til at koste dem så mange besøgende, og journalisten måske nemmere kan gøre det uden at få ballade med overordnede over, at for mange forlader sitet).

Cowboy-metode til besøg

De fleste aviser har et kommentar-spor, hvor der i nogle tilfælde kan tilføjes aktive URL’er. Disse vil altid være nofollow, men kan bruges af de læsere, som rent faktisk ser artiklen. Især er et sådant link nyttigt, hvis det kommer som en af de allerførste kommentarer i et spor, hvor første kommentar bliver stående øverst.

Jeg har selv set et tilfælde, hvor der pludselig i statistikken for et website dukkede hundredevis af besøgende op fra eb.dk. Min undren var stor, indtil jeg kunne se, at der i den første kommentar var en læser, der havde linket til det website som en kilde til mere info om artiklens indhold.

Advarsel: Benytter du dig af cowboy-metoden, skal du sørge for at gøre det så elegant som muligt, så du ikke får badwill hos en journalist, der lige har fundet dig og din forretning så interessant, at han har skrevet noget om dig.

Har du erfaring med andre metoder til at forsøge at vride links ud af medieomtale, så bidrag endelig i kommentarsporet nedenfor eller ovre på Vadskærs blog.

Stjerner i søgeresultaterne

Efter, at Google for alvor har fyret op under kedlerne for Rich Snippets, er der begyndt at dukke “anmeldelsesstjerner” op mange steder i søgeresultaterne. Også på dansk (læs evt. lidt om Rich Snippets her hos seocoach.dk eller i et ældre, men mere grundigt indlæg her hos Henrik Bondtofte).

Og det er lige netop de her stjerner, som du skal være opmærksom på. Både, hvis du indsætter den slags anmeldelsesmuligheder på dit eget website, men især de stjerner og anmeldelsesmuligheder, som andre websites stiller til rådighed.

Mest kendt er Trustpilot, hvor man kan anmelde webshops mm. Det var en af de første sider i DK, der fik stjerner i søgeresultaterne. Men lige nu er der mange flere typer sider, der indarbejder de her stjerner. I nogle tilfælde også linkkataloger, hvor du har tilmeldt dig for år tilbage og glemt alt om dem siden. Og nogle steder er der stort set ingen, der giver karakterer. Så en enkelt dårlig karakter kan medføre, at du pludselig får vist nogle stjerner med dårlige karakterer i søgeresultaterne.

Og da folk ikke nødvendigvis klikker ind på selve siden, kan det godt skade din forretning, hvis der optræder flere gange negative anmeldelser i form af stjerner direkte i søgeresultaterne.

Så fremover har du også opgaven at holde lidt øje med, hvad der sker på den front i forhold til din profil i søgeresultaterne. Og selvfølgelig sørge for en passende indsats både for at forebygge og for at udbedre allerede opståede problemer.

Når man klikker tilbage til et søgeresultat efter tidligere at have klikket på et resultat fra selvsamme søgning, bliver man nogle gange mødt af muligheden for at blokere fremtidige resultater fra dette site.

Jeg har bemærket, at der ikke altid er denne mulighed for at blokere et site, når man kommer tilbage til søgeresultaterne. Er der gået nok tid fra klik til tilbagevenden, er muligheden der ikke. Google vurderer altså, at hvis man har gidet opholde sig på et givent site i længere tid, må man være tilfreds med, hvad man har set. Et “bounce” fra dit website er altså kritisk, hvis det sker hurtigt.

Hypotese:
Google skriver selv i ovenstående indlæg, at de vil eksperimentere med at benytte data for blokerede sites i deres algoritmer. Min teori er, at de også kan finde på at bruge andelen af “kritiske bounces” som en ranking faktor. Hvis nok besøgende på din side forsvinder igen i løbet af meget kort tid for at vende tilbage til SERPs, kan det være et tegn på lav kvalitet eller mismatch mellem søgeintention og indhold. Og derfor kan sites blive påvirket af for høje bouncerates af den kritiske slags.

Denne teori kan desværre ikke testes simpelt, men jeg kan i hvert fald teste hypotesen om, at Google har en konkret grænse for, hvornår det er problematisk, at man klikker tilbage til søgeresultatet igen.

Og det har jeg faktisk gjort.

Min test:
Jeg har med stopuret i hånden testet, hvor længe der skal gå fra klik på et søgeresultat til klik på “tilbage”-knappen i browseren, før at Google ikke tilbyder muligheden for at blokere alle resultater fra et domæne.

Jeg har testet med Firefox & Chrome-browsere, fra flere forskellige IP’er, fra forskellige computere, i indlogget tilstand, i normal søgning og i incognito-mode.

Desuden har jeg testet, om det skulle gøre en forskel, om jeg blot så en enkelt side på sitet, eller om jeg klikkede rundt og så på flere sider. (På sites med Google Analytics på, hvor Google har en eller anden form for adgang til data).

Og så har jeg testet med flere forskellige typer af søgeord og på både store, troværdige sites og små sites af tvivlsom herkomst.

1:40 er det magiske tal!
Og konklusionen er klar. 1 minut og 40 sekunder er den magiske skillelinie mellem kvalitet og noget der kan blokeres. Går der længere end 1 minut og 40 sekunder, får jeg ikke muligheden for at blokere for et domæne længere.

Og der er absolut ingen forskel i forhold til de mange parametre, jeg remser op ovenfor. Politiken.dk får ikke længere snor end mostershaveblog.dk, om jeg er logget ind eller ej, gør heller ingen forskel. Kommer jeg tilbage inden de 1.40 er gået, så bliver jeg tilbudt muligheden for at blokere for domænet.

Hvad kan jeg bruge det til, Frank?
Du kan bruge det til at vide, at hvis dine besøgende forsvinder igen, inden der er gået 1:40, og de vender tilbage til SERPs og klikker på et andet resultat, så ser det nok ikke for godt ud for din fremtid i søgeresultaterne.

Tidsforbrug på dit site er ikke en parameter, du sådan lige kan kontrollere selv, men hvis du i dine data kan se meget lavt tidsforbrug og høj bouncerate på visse landing pages, så bør du i hvert fald lægge ud med at mærke efter i maven, om du godt ved, at kvaliteten måske ikke er i top – og så gøre noget ved det.

For klikker dine besøgende tilbage til SERPS, kan du være i farezonen.

En 302 redirect betyder, at indholdet på en side er midlertidigt flyttet til en anden side. Nøgleordet her er “midlertidigt”. Det gør nemlig, at søgemaskinerne behandler en 302 redirect helt anderledes end en permanent flytning, som en 301 redirect indikerer.

Som udgangspunkt bliver linkværdien overført via en 301′er, men ikke via en 302′er. Derfor bør 302′ere ikke bruges som standard redirecten i CMS’er derude. Og det kan være en god idé at kigge dit website igennem for at se, om det er tilfældet hos dig. Jeg oplever det fortsat alt for mange steder. Og eksempelvis Xenu-programmet kan hjælpe dig med at gennemtrawle dit site og finde 302 redirects.

Det her med manglende overførsel af linkværdi er forhåbentlig børnelærdom for de fleste af mine læsere. Men spænd lige sikkerhedsselen og se, hvad et worst case scenario kan medføre.

Dagens advarsel – når 302 redirects går HELT galt

Men årsagen til dagens advarsel er en case, som dukkede op i kommentarerne til mit 301-indlæg. Her spurgte Tobias nemlig, om jeg kunne hjælpe med at finde hoved og hale i et redirect-problem. Han havde redirected et komplet gammelt site til et andet. Og så gik der ellers fisk i tingene i Google. Der skete det vanvittige, at Google pludselig viste al det gamle sites info i søgeresultaterne på søgninger relateret til det nye site.

Sådan så det ud, da jeg kiggede efter:

Når jeg klikkede på den sjove url, blev jeg ganske korrekt viderestillet til forbrugslaan.nu, som var det modtagende site for redirecten.

Ifølge Tobias havde det endda set endnu værre ud med også titel/overskrift i SERPs fra det redirectede site.

Det kræver ikke en ekspert at regne ud, hvad sådan en komplet malplaceret snippet og url kan betyde for klikraterne på konkurrenceprægede søgeudtryk.

Selvom dette eksempel hører til de mere ekstreme og sjældne, kan 302 redirects også lave rod i tingene ved interne viderestillinger på dit website. Så hold dig nu væk fra de midlertidige viderestillinger, med mindre du rent faktisk mener, at noget indhold midlertidigt skifter plads.

PS: Tobias har fået styr på sine redirects nu og optræder korrekt i Google igen. Det ville nok også være sket af sig selv hen ad vejen, hvis 302′eren var fortsat, men forvirringen kunne sagtens have varet længere.

For tidligere eksempler og skriverier om emnet, så tjek f.eks. Rosenstand – eller denne artikel, som kan være et udgangspunkt for at dykke længere ned i mekanikken.

Og hvis du er i tvivl om et redirects beskaffenhed, så tjek headers med dette tool eller nogle af de mange tilsvarende, der findes online.

Så her er en lille håndbog i, hvordan du gør forarbejdet til 301 redirects på en effektiv måde og ikke kommer til at tabe overblikket alt for meget undervejs. Ikke overraskende for en del af mine læsere, Twitter-followers m.m., skal der bruges lidt Excel her.

Hvorfor 301 redirects?

301 redirects er den bedste måde at håndtere ændringer af sider på. De er gode både til søgemaskiner, som nu ved, at dit indhold er flyttet et andet sted hen og til besøgende, der fortsat havner det rigtige sted, hvis de følger bookmarks i deres browser, gamle links fra andre websites osv.

Implementeret rigtigt, gør 301 redirects underværker.

Best practice – og virkeligheden

I best case får man opsat en 301 redirect på hver evig eneste URL, sådan at skiftet går så glat som muligt, både i forhold til Google og de besøgende og ingen nogensinde mødes af en fejlmeddelelse. Men i virkeligheden er det desværre ikke altid praktisk muligt.

Derfor tager jeg udgangspunkt i, at du har et website med rigtigt mange URL’er, og skal skifte dem på en måde, der ikke er helt mekanisk og 1-til-1 sammenlignelig. F.eks. hvis du skifter både CMS og struktur på dit site på samme tid. (Eller opkøber en konkurrent og gerne vil have 301′et deres domæne bedst muligt til dit).

Har du færre URL’er, eller et nemmere URL-skifte, hvor du f.eks. blot skal skifte domæne, filtype, fjerne mapper eller lign, bliver din opgave nemmere. (Og så kan det ofte klares med nogle regler i en .htaccess-fil eller lign, så du ikke behøver at gå gennem den lange proces nedenfor).

Til gengæld tager jeg også udgangspunkt i, at du er på forkant med udviklingen og iværksætter 301-processen på forkant, mens dit gamle site stadig er online. Hvis du først kommer i tanke om 301 redirects, når dit nye site er lanceret, så er du på r*ven og det bliver meget sværere at håndtere på en struktureret måde.

Saml rådata ind først

Allerførst har du brug for at indsamle data over din nuværende URL-struktur, så du kan få et ordentligt overblik over, hvad du har at gøre godt med på dit nuværende site, og hvad der skal ændres på.

Kør først Xenu (eller lign. crawler, hvis du har andre præferencer) og få en liste over alle dine URL’er på domænet. Når Xenu har kørt, kan du blot vælge “Create Google Sitemap file”, og så får du alle URL’er på dit site leveret i et format, som nemt kan importeres til Excel.

Prioritér dine URL’er

Jeg går som nævnt ud fra, at du har for mange URL’er til at have overskud til at håndtere dem alle. Hvis alle dine sider skal redirectes, eller du er så heldig at ændre så lidt, at det nemt kan beskrives i en regel, så hop dette afsnit over.

Vi skal nemlig prioritere i URL’erne, så du i hvert fald får opsat 301′er ordentligt for de væsentligste sider på dit domæne. De væsentligste URL’er for dig er dem, som der bliver linket til, og dem der har flest besøgende udefra (eller genererer størst omsætning). Ideen er, at dit tab (både i linkværdi og i kroner/ører) skal være så lille som muligt og at så få mennesker som muligt skal bemærke, at noget er blevet ændret.

Læg ud med at trække link-data ud fra Google Webmaster Tools, Sitexploration eller hvad du nu bruger til at tjekke backlinks med – så du kan få fat på en liste med de URL’er, der bliver linket til fra eksterne sites. Data gemmes i et format, som Excel kan læse.

Tag bagefter fat i Google Analytics og træk en sorteret liste over adresser med flest besøgende/størst omsætning eller lign. ud. (Gerne flere lister, hvis du har flere forskellige parametre, du gerne vil have taget hensyn til).

Har du URL’er som ikke falder i ovenstående kategorier, men som alligevel er vigtige for dig at få med i en redirect, så få lige skrevet dem ned også i listeform.

Nu har du data nok til at arbejde videre – og så starter vi Excel op.

Lad Excel gøre arbejdet

Excel kan nemlig hjælpe dig en del undervejs og gøre processen noget mindre smertefyldt.

Læg dine URL’er fra det eksisterende website i A-kolonnen i det første faneblad. Dine link/Analytics-data osv. lægger du ind i A-kolonnerne i de næste faneblade i arket.

Med Lopslag/Vlookup-formlen kan du så hurtigt få Excel til at hjælpe dig med at identificere de prioriterede URL’er, som du skal lave redirects på. De formler opretter du i de næste kolonner og kopierer til samtlige celler i hver kolonne.

Formlen kan f.eks. se ud som følger:

=LOPSLAG($A2;Links!$A$2:$A$250;1;FALSK)

(Formlen her tjekker om URL’en i celle A2 også findes i Kolonne A i fanebladet Links og giver en fejlmeddelelse, hvis det ikke er tilfældet – og et resultat, hvis den findes. Det er vigtigt at angive FALSK til sidst i formlen, da Excel ellers vil melde ud, bare URL’erne minder nok om hinanden.)

Brug herefter “Brugerdefineret Sortering”-funktionen til at få sorteret det hele efter, hvorvidt dine URL’er forefindes i de andre faneblade. (Sortér efter alle de tre kolonner i rækkefølge – og se videoen for et eksempel). Hermed får du vist øverst på skærmen alle de URL’er, der er dine højst prioriterede.

Nu har du altså på din skærm en arbejdsliste over de URL’er, der skal redirectes.

Og lød det så lige teknisk nok, så har jeg produceret et kort screencast til at give bare et kort glimt af, hvordan det kan se ud i praksis (Det ses nok bedst i fuldskærm, hvis du vil have detaljerne med):

Og så til den manuelle del

Når du er kommet her til, kan det meget vel være slut med automatikken. Nu skal du nemlig for hver eneste af disse URL’er finde den URL i den nye sitestruktur, der matcher bedst. Og så skrive/indsætte URL’en i kolonnen ved siden af. Det kan være både hårdt og kedeligt, men trøst dig med, at du i det mindste har prioriteret dit arbejde.

Er du så heldig, at du primært skal ændre på nogle mekaniske ting (.html til .php eller lign, så kan du nemt og hurtigt klare den del med en simpel erstat-funktion i Excel. Kopier den gamle URL over i den nye URL-kolonne og erstat .html med .php – og vupti, så er den klaret). Men var det så simpelt, havde vi ikke behøvet at kaste os ud i alt dette i første omgang. Men hav i hvert fald denne simple metode i tankerne, hvis du f.eks. skal ændre mange URL’er i stil med ditgamledomæne/produkter/fin-havenisse.html til nytdomæne/fin-havenisse.php. Der kan du med fordel bruge en stribe erstat-kørsler til at skifte den ene og anden komponent i adresserne.

Når du er færdig med at udfylde de nye URL’er, kan du med fordel rydde op i Excel-arket (efter at have gemt under et nyt filnavn, naturligvis), så du kun har to kolonner tilbage. A-kolonnen med de gamle URL’er og B-kolonnen med de nye URL’er. Dette regneark kan du så sende til din webmaster og bede ham om at sætte 301 redirects op, som det nu engang gøres bedst på dit website.

Muligheder for mere automatisering?

Jep, der er muligheder for endnu mere automatisering. Både i noget af Excel-arbejdet undervejs, hvor der findes mere elegante metoder til det meste, og i noget af det efterfølgende 301-arbejde.

Skal du f.eks. redirecte ved hjælp af en .htaccess-fil og bruge input til filen i formatet:

redirect 301 /old/old.htm http://www.you.com/new.htm

Så kan du hurtigt trylle dine to URL’er fra kolonne A & B om til en samlet streng i dette format. Her bruger du bare MIDT-funktionen til at skære dine gamle URL’er til, så de lever op til formatet /old/old.htm – og efter følgende samler du de to kolonner til en streng med Sammenkædning/Concatenate-funktionen.

Formlen kan ende med at se sådan ud, hvor 25 er det antal tegn som skal væk fra den gamle URL for at få det rigtige format.

=SAMMENKÆDNING(“redirect 301 “;MIDT(A2;25;200);” “;B2)

Outputtet fra den formel indsat i kolonne C kan herefter indsættes direkte i en .htaccess-fil og håndtere alle dine 301 redirects, hvis det er den mest optimale metode.

Eller hvis du er i en situation, hvor langt størstedelen af dit site forbliver helt uændret. Så kan du f.eks. crawle både dit gamle og udviklingsversionen af dit nye site med Xenu og eksportere data i den version, hvor sidetitlerne kommer med – og bruge Lopslag til at kombinere URL’erne på baggrund af matchende sidetitler. (Kræver selvfølgelig helt unikke sidetitler).

Afsluttende kommentarer om 301 redirects

Lad mig lige slå det fast endnu engang. Det er altså bedst, hvis du kan redirecte så meget som overhovedet muligt. Og hvis der på nogen måde er et mønster i ændringerne på dine URL’er, så kan det også automatiseres i så høj grad, at det bliver overkommeligt. I ikke så få tilfælde er det også noget, som et godt webbureau kan håndtere for dig med dedikerede værktøjer af den ene eller anden art.

Men jeg ved også fra virkelighedens verden, at den manuelle metode nogle gange bare kan være en nødvendighed, hvis en sideejer skal komme videre. Og så kan Excel være en rigtigt god hjælper, og gøre det bare lidt mindre manuelt og lidt mere overskueligt.

God fornøjelse med dine 301 redirects.

Husk, at det betyder også, at folk ikke kan stave til de brands, du forhandler, selvom dit eget firmanavn og domæne måtte være let nok.

Og selvom Google er blevet meget bedre til at håndtere stavefejl og slåfejl, så er de ikke altid ufejlbarlige i forhold til opgaven med at sende brandsøgninger hen til dig. Og folk, der prøver at skrive dit brandnavn i Googles søgefelt, er den slags besøgende, du allerhelst vil have fat på. De kender dig i forvejen (eller har i hvert fald hørt om dig), og vil være mere tilbøjelige til at handle hos dig end gennemsnittet.

91 forskellige stavemåder

En påstånd som den ovenfor må hellere understøttes af lidt data, så den ikke står helt alene.

Jeg brugte et øjeblik på at kigge i lidt Adwords-statistik, og fandt hurtigt et eksempel på 91 forskellige stavemåder af et brand-navn. (Et engelsksproget navn på to ord). To andre hurtige tjek viste 57 og 18 forskellige stavemåder på to andre navne.

Hedder dit firma “Elektriker Petersen”, er det nok en mindre udfordring for dig, end hvis du har valgt “Pettersonovich Electrical Power Solutions” som firmanavn.

Brug Adwords som hjælper

Tag Google Adwords til hjælp for at guide folk på rette vej. I de tilfælde, hvor Google ikke sender fok direkte til resultaterne for den rigtige stavemåde af dit navn, bliver din Adwords-annonce så vist og giver dem muligheden for at klikke sig hen på din side med det samme.

Som oftest vil du opleve ganske billige klik på søgninger på dit navn, fordi konkurrencen vil være lav, og dine klikrater vil være høje.

Bonus-tip: Hvis du ikke vil vise annoncer til folk, der har stavet dit navn rigtigt, så kan du vælge at tilføje de rigtigt stavede varianter af dit brandnavn som negative søgeord.

Bruger jeg f.eks. søgeordene:

den synlige mand

-”den synlige mand”

-”densynligemand.dk”

-”densynligemand”

Så vil jeg få fremvist annoncer på alskens variationer over søgeordene, men ikke på de helt præcise søgninger, hvor jeg i forvejen har nul Adwords-konkurrence, sitelinks i de organiske resultater og det hele.

Her i efteråret er der et par stykker af slagsen, som jeg varmt kan anbefale. Ikke kun pga. min egen tilstedeværelse, men også fordi jeg deler scene med nogle ganske gode folk, som du sikkert kan lære meget af – uanset hvem du måtte være.

Shopcamp

Først kommer min deltagelse i Shopcamp, som bliver arrangeret af Lars Bachmann og Morten Vadskær. Det er et to-dages arrangement, der løber af stablen d. 8. og 9. september i Vejle.

Min primære rolle i Shopcamp er at lære fra mig vedrørende Adwords. Jeg får lov til at holde to oplæg med forskelligt niveau, men derudover vil jeg være til stede til 1-til-1 eller 1-til-få sparring. Sidste gang på Shopcamp var der f.eks. en deltager, der nåede at få gennemgået hele sin Adwords-konto med konkrete anbefalinger i sådan en omgang en-til-en snak.

Digital Markedsføring 2011

Igen i år har jeg det privilegie at skulle tale på Digital Markedsføring 2011. Det foregår i Holstebro d. 15. november. Kender du ikke til Digital Markedsføring, så læs mere om årets program her hos Potter. I år er programmet, set med mine øjne, det bedste hidtil, og der er guf både til begyndere og mere garvede onlinefolk.

Selv får jeg glæden af at folde mig ud angående søgeordsanalyse. Og ikke bare på “Lav en brainstorm og tjek med Google Keywords Tool”-niveauet, men med endnu flere elementer mere rettet mod øvede onlinefolk, der gerne vil have inspiration til at blive endnu bedre til at finde de søgeord, som kunderne bruger. Jeg får sneget noget Excel-brug ind sammen med en stribe andre tiltag, som forhåbentlig vil være nye for dig. (Noget af det bliver måske delt her på bloggen efterfølgende, men jeg lover ingenting – kun at den får hele armen d. 15. november i Holstebro for dem, der dukker op).

Andet

Herudover brygger jeg selv på endnu et arrangement med offentlig adgang, men det er fortsat i støbeskeen, så det kommer der mere om, hvis det bliver til noget.

Jeg kommer også til at dukke op på Iværk & Vækst/Aminotastic i Forum, København d. 10. september. Men her har jeg ikke tænkt mig at sige ret meget om SEO/Adwords. Her står den på afslapning og trykken hånd på gode folk, som jeg i mange tilfælde kun har mødt online før. Dukker du op til Iværk & Vækst eller Aminotastic, så giv lige en besked, så vi kan få hilst.

Har du lyst til at opleve mig under andre former end ved de ovennævnte arrangementer, så sig til. Jeg stiller gerne op til forskellige former for kurser, workshops, seminarer og undervisning. Og hvis du allerede nu ved, at du dukker op til nogle af de nævnte arrangementer, så giv lige lyd fra dig i kommentarerne. Vi ses derude!

I dag har jeg så kigget lidt på statistikkerne. Mit link brugte (vanen tro) ikke kampagnesporing, så tallene har en smule usikkerhed.

Twitter

På Twitter fik mit tweet og indlægget stor opmærksomhed (og tak for det). 28 retweets, som medføret 138 klik ifølge bit.ly. (Bit.ly overdriver tallene en kende, tæller ikke kun unikke klik m.m., men nu har du nogenlunde en idé om omfanget)

Google Plus

På Google Plus var resultatet 7 shares og 34 besøgende ifølge Google Analytics. Ikke mængder, der presser min hosting i knæ, men trods alt en pæn andel i forhold til besøgende via Twitter.

Tweetet blev udsendt 13:49 og Google Plus-indlægget blev lagt online kl. 15.13. Så man må gå ud fra, at der nok ikke er mange, der følger mig både på Twitter og Google+, der har set det på Google Plus først.

Google Plus giver besøgende

Min egen lille konklusion her er, at Google Plus faktisk kan drive besøgende indtil min side. For folk der skriver om online markedsføring, er der allerede nu et dansktalende publikum på Google+. Det havde jeg ærligt talt ikke rigtigt regnet med endnu – nok fordi jeg selv har været meget sparsom bruger af den nye tjeneste. Men nu må det vist hellere lige på min tjekliste, at jeg skal huske at dele lidt derinde også.

Har du nogle erfaringer med Google Plus og besøgende derfra, skal du være mere end velkommen til at dele dem i kommentarerne nedenfor.