Det første er et arrangement for webshopejere, nemlig Shopcamp East, arrangeret af kondom-sælgeren m.m. Morten Vadskær og SEO-manden Lars Bachmann. Jeg skal være på hele dagen onsdag d. 15. september. Undervejs skal jeg holde to oplæg om Adwords, men lur mig om man ikke kan vride et SEO-tip eller to ud af mig undervejs også, hvis Lars Bachmann ikke har tid . Jeg er ikke den eneste, der er på, og det lader til at blive et knippelgodt arrangement. Læs mere om det på linket ovenfor.

Det andet er det Ib Potter-drevne arrangement Digital Markedsføring 2010, der foregår i Holstebro d. 16. november. Det er langt at rejse fra det nordsjællandske, men jeg tog turen sidste år som deltager, og det var en god idé. Foruden en bred vifte af oplæg relateret til online markedsføring, er der også god mulighed for networking med mange spændende mennesker. Jeg skal tale under overskriften “Online markedsføring – Hvad gør dine konkurrenter?”. Virksomheder har holdt øje med konkurrenterne offline i århundreder, så hvorfor skulle det være anderledes online. Det skal jeg nok finde nogle gode pointer, tips og tricks frem om. Jeg har varslet et relativt højt tempo, for jeg har et væld af ting, jeg gerne vil sige om det emne. Selv hvis man ser bort fra min ringhed, så ser programmet for Digital Markedsføring i år faktisk endnu bedre ud end sidste år. Læs en foreløbig oversigt over programmet her hos Ib Potter.

To gode arrangementer, som jeg er glad og stolt over at få lov til at være en del af. Så hvis nogle af dem er noget for dig, så kom afsted – og giv lige lyd fra dig, så jeg får lejlighed til at hilse på dig.

Det er i hvert fald SEO-vinklen på dette indlægs indhold. I virkelighedens verden tror jeg, at hastighed er en meget lille og meget begrænset faktor. Men der er andre gode grunde til at have en hurtig hjemmeside, først og fremmest for at sikre en bedre brugeroplevelse for dine besøgende.

Brugeroplevelsen var i hvert fald min motivation til at få gjort noget ved bloggen her, da jeg skulle til at hoppe ud i det som selvstændig. Min blog var simpelthen for tung til min egen smag – og det er ellers et relativt let tema, jeg bruger, og jeg har kun ganske få plugins.

To-trins planen
Så jeg iværksatte en to-trins plan for at få nedbragt load-tiden på Wordpress-bloggen her.

Det første trin var at skifte hosting. Bloggen lå før hos et lavpris-hostingfirma, som jeg sådan var (og er) godt tilfreds med, når man lige ser bort fra den lidt for høje loadtid. Efter en smule kiggen rundt på markedet hoppede jeg om bord hos Acenet, der sælger hosting i en lidt højere prisklasse.

Det andet trin var at gennemgå min blogs tema for at minimere overflødige databasekald. Helt efter Joost de Valks opskrift her. Ideen er, at man jo alligevel ikke render og skifter en lang række ting i sin blog, så man lige så godt kan hardcode ting som character set m.m. i sit tema i stedet for at skulle kalde databasen hver gang.

Hvordan virkede det så?
Ja, før jeg gik i gang med arbejdet her, viste Google Webmaster Tools en gennemsnitlig loadtid på noget i retning af 2,4 sekunder for bloggen her. Speedtests med forskellige online ressourcer bekræftede loadtiden.

Først skiftede jeg hosting. Det medførte et øjeblikkeligt fald til lige over et sekund. 1,1 sekund, hvis jeg skal være nøjagtig.

Et par måneder senere fik jeg taget mig sammen til at sanere databasekald i mit tema på bloggen her. Og da jeg kiggede på Google Webmaster Tools i dag, gav den en gennemsnitlig loadtid på 0,9 sekunder. Og bare for at tjekke, at det ikke var tilfældigheder, tjekkede jeg loadtiden på Synlige Sider, der ligger på samme hosting. Og den er fortsat på 1,1 sekunder ifølge Webmaster Tools. Altså lå der en lille forbedring for mig i databasekaldene.

Konklusion
Jeg gik fra 2,4 sekunders loadtid til 0,9 ved de to simple forbedringer, der tilsammen har taget mig noget i retning af tre-fire timer. Godt halvdelen af tiden på at flytte hosting og knap den anden halvdel  på at rode med temaet.

Den hurtige læser vil have gennemskuet, at jeg har skåret mere end halvdelen af loadtiden væk. Jep, men “halverede” virkede bare bedre i overskriften.

Og så fremgår det også tydeligt, hvor forbedringen var størst. Så har du noget billig hosting med tvivlsom loadtid, bør du overveje at bruge lidt flere penge på den del.

Alt i alt er jeg gået fra at have en langsom side til at være hurtigere end 92% af andre sider ifølge Webmaster Tools.

Er der andre alternativer?
Ja, hvis man har lyst til at arbejde med det, findes der blandt andet også en stribe forskellige caching-plugins til Wordpress, som også kan forbedre loadhastigheden ganske meget. Hvis du har lyst til at gå den vej, kan du læse denne vejledning fra Claus Heinrich til at sætte ‘Mere fart på Wordpress’.

Jeg har derimod besøgende og faste læsere!

Det er mennesker

Mennesker, der sidder foran deres computerskærm og helt selv vælger at finde vej frem til min blog. Det prøver jeg at være ydmyg overfor. Jeg prøver at forholde mig til mennesker og have interaktion med mine besøgende herinde gennem dialogen i kommentarerne, på Twitter, mails eller hvor jeg nu måtte blive kontaktet af mine læsere.

For mig er der en markant sproglig forskel i brugen af de to udtryk. “Trafik” smager af noget kold og kynisk betragtning og menneskelig interaktion reduceres til noget rent målbart. “Besøgende” antyder en forståelse af, at man har med mennesker at gøre.

Hvis man kun forholder sig til “trafik”, kommer man let til at nedtone det menneskelige element. Og du er nu engang nødt til at forholde dig til, at det er mennesker, der skal besøge din webshop eller din hjemmeside og helst agere, som du nu engang vil have. Derfor er du nødt til at overveje, hvordan mennesker agerer, og hvordan din hjemmeside kan virke tiltalende på dem.

Selvfølgelig skal man følge op med analyse og man bliver nødt til at se på generaliserede tal, men husk det menneskelige perspektiv. Også så du sikrer dig, at f.eks. dine tekster er læsevenlige og ikke skræmmer dine menneskelige besøgende væk, fordi de kun er optimeret mod Googlebot.

Den amerikanske forbindelse

Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at ordet “trafik” har gjort sit indtog i “online markedsførings-dansk”, fordi det bliver brugt i et væk på mange amerikanske blogs, e-bøger og hvad jeg ved. “Get more traffic”, “1.000 surefire tips to get more traffic to your blog” osv. lyder linkbait-indlæg og e-bøger, der lover guld og grønne skove.

Og her tænkes der ofte netop på trafik uden det menneskelige perspektiv. De tusindevis af besøgende som forskellige Twitter-spam-strategier skal skaffe dig, vil ofte give dig mere “trafik” end besøgende som får lyst til at interagere med dig eller købe dine produkter.

PS: Jeg prøver selv at være konsekvent. Før dette indlæg havde jeg ikke en eneste gang brugt ordet “trafik” på denne blog. Har jeg brugt ordet andetsteds, beklager jeg – men det kan smutte, når man nu engang læser så mange engelsksprogede kilder, der bruger det konstant.

PPS: Jeg ved godt, at der er mange gode danske SEO-folk derude, der bruger ordet “trafik”, fordi det nu engang har sneget sig ind i fagsproget på området. Også folk, der udemærket er klar over, at trafik består af mennesker, der skal behandles godt. Det her er ikke et angreb på andre SEO-folk, blot et lille rant i håb om at kunne få erstattet udtrykket ‘trafik’ med ‘besøgende’ på sigt.

Den fylder 312 sider og koster 590 kr. + moms.

Let tilgængelig bog

Bogens generelle opbygning er meget brugerminded. Der er en struktur igennem bogen med en hurtig, en lidt grundigere og en ekstremt grundig tilgang til de forskellige dele af webanalyse. I forfatternes terminologi hedder de tre dele hhv. “20 minutter”, “2 timer” og “20 timer”, efter hvor meget tid man vil bruge på området.

Og så sætter jeg pris på, at de allerede lige efter forordet prøver at give mig en idé om, hvilke afsnit jeg skal læse først, hvis jeg er interesseret i mest mulig value-for-money (eller måske nærmere value-for-læsetid).

De to elementer tilsammen gør, at den mindre rutinerede Analytics-bruger (eller totale nybegynger) kan kaste sig lige ud i at bruge bogen som en håndbog. En håndbog, der giver nemme instrukser i, hvad man skal gøre for at begynde at bruge Analytics seriøst på sin hjemmeside eller webshop.

Og derfor vil jeg faktisk også kalde bogen for lettilgængelig, selvom den beskæftiger sig med noget, der ofte bliver opfattet som tungt, kedeligt og svært at have med at gøre.

Hvad rummer bogen?

Bogens indhold er en blanding af mekanik og analyse. Mekanikken handler om, hvordan man skal tweake forskellige koder og andet for at kunne vise dette og hint. Analysen derimod giver ideer til, hvad man kan få ud af at analysere data for ens side.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg i den grad mere er til analyse end til mekanik, men jeg synes ikke, at mekanikken tager overhånd i bogen. Ja, nogle gange kan der være nogle lange kodestumper og et væld af screenshots for at forklare, hvordan man gør et-eller-andet. Men hvis man ikke har brug for at implementere det lige nu, mens man læser, kan man hurtigt vænne sig til at skimme hen over de afsnit og læse igen, når der kommer noget kød på.

Og der er meget kød på analyseindholdet. Der gennemgås et væld af forskellige vinkler på analysen, og der bruges nogle gode eksempler, så det ikke blot bliver støvet teori.

Hvad fik du så ud af bogen, Frank?

Jeg har fået tre ting ud af at købe og læse Analyticsbogen.

1) En lille håndbog, som jeg har brugt et par gange til at foretage forskellige justeringer og andet ved mine Analytics.

2) Et opslagsværk, så jeg kan finde i den rigtige retning, hvis jeg skal hjælpe nogen med at få et eller andet til at virke rigtigt, så vi kan spore noget i Analytics.

3) En hel del inspiration til brug af Analytics som analyseværktøj.

Jeg er slet ikke blevet færdig med at implementere mange af de ting, som jeg har skrevet på to-do listen, efter at have læst bogen.

Men bliver den ikke hurtigt forældet?

Når nu Analytics udvikler sig så hurtigt, som det er tilfældet, bliver sådan en bog så ikke forældet på ingen tid?

Jeg kan allerede nu se flere punkter, hvor udviklingen har overhalet bogen. Den asynkrone kode, der i bogen omtales som en alternativ løsning, er blevet forfremmet til standardkode. Og mht. at se folks reelle Adwords-søgninger i Analytics, så er det også blevet gjort nemmere nu.

Men blot fordi rammer og mekanik måtte ændre sig noget, betyder det ikke, at bogen bliver ubrugelig. De mange dele, hvor man kan hente reel inspiration til, hvordan man bruger webanalyse i almindelighed og Analytics i særdeleshed, bliver ikke sådan overhalet af udviklingen. Så min vurdering er, at mindst 60-70 procent af indholdet er temmelig robust overfor udviklingen i den nærmeste fremtid og værdien ikke bliver formindsket af, at der sker en hurtigt udvikling på Analytics-området.

Hvem bør købe Analyticsbogen?

Det bør alle, der mener deres webshop seriøst og ikke i forvejen har helt tjek på deres analyse og installation af Analytics. Hvis du har en webshop og blot har klasket en kode ind og ser lidt på besøgstal, så vil denne bog kunne tjene sig ind i løbet af nul-komma-fem. Den giver mange gode redskaber og metoder, der kan bidrage til at forøge omsætningen og nedbringe omkostningerne.

Andre folk, som gerne vil have bedst muligt udbytte af deres websider, f.eks. konsulenter som undertegnede, vil også kunne have gavn af Analyticsbogen. Det kræver ikke en webshop at kunne nyde godt af indholdet i bogen.

For at sige det helt kort. Køb bogen, hvis du gerne vil have det maksimale ud af din hjemmeside og ikke føler dig helt hjemme i Analytics.

Disclaimer:

Jep, den sædvanlige disclaimer. Selvom både Vadskær og Kildebogaard er nogle flinke fyre, så har jeg betalt ærligt og redeligt (og fuld pris) for bogen. Jeg har ingen affiliate-aftale og får ingen gevinst ud af at anmelde bogen her. Jeg mener, hvis det ikke fremgår tydeligt nok, at bogen er et must-buy og at du skal have plastikkortet frem for at købe den – og det er min ganske ærlige, upåvirkede mening.

Tilføjelse: Der er også en light-udgave

Som det er ved at være praksis for e-bøger af en vis størrelse, findes der også en light-udgave af Analyticsbogen. (som jeg blev mindet om af Jens Dalsgaard). Den er på 78 sider, og jeg må være jer svar skyldig på, hvor mange af godterne der findes i light-udgaven. Jeg har ikke læst den. Men den kan sikkert være en god introduktion for dem, der er tvivl om de bør investere i bogen.

Nej, jeg er ikke selv nået så langt, at jeg selv har kastet mig over podcastingens vidunder, men jeg har medvirket i Ib Potters Pottercut. Hvis du ikke kender Pottercut i forvejen, så er det et podcast om online markedsføring, hvor der på skift er forskellige gæster igennem til en snak om et eller andet hjørne af online markedsføring, som gæsten ved noget om og har en holdning til.

I mit tilfælde blev det til en snak på en god halv times tid om sociale medier og interaktion. Hvordan man kan opbygge et netværk og gøre sig bemærket hos sin målgruppe ved at bidrage aktivt. Men nu skal jeg ikke genfortælle hele podcastet. Hør det selv her.

Og så er jeg helt sikker på, at det ikke bliver sidste gang, jeg kommer til at optræde med lyd eller video. Det giver et sjovt afbræk og nogle andre muligheder i forhold til skriverierne, så der kommer helt sikkert mere på den front på et tidspunkt. (Hold dog ikke vejret i spænding. Konceptet skal lige tænkes færdigt først).

Sitexploration
Der er tale om værktøjet Sitexploration, som er blevet bygget af Claus Valgren Christensen. Claus har tidligere gjort sig bemærket ved at arbejde på en helt ny søgemaskine, nemlig Zooka - og det er erfaringerne herfra, der har være medvirkende til at give inspiration og ballast til at bygge sin helt egen backlinktjekker.

En komplet backlinktjekker med egne data
Jeg har haft den store glæde at være betatester på Sitexploration, og har oplevet det udvikle sig i lyntempo. I mine øjne er det nu et rigtig solidt værktøj, og et virkelig godt alternativ til alle de Yahoo-baserede løsninger. Det giver stort set alle de muligheder, man ønsker sig i en backlinktjekker og du får mulighed for at få hurtigt overblik over domæner, der linker, og hvilke ankertekster, der bliver brugt.

Data i Sitexploration stammer fra Claus’ eget Centiverse-projekt, som også har været rygraden i den tidligere nævnte Zookasøgemaskine, hvilket giver Sitexploration den fantastiske egenskab, at det lever på sine egne data og ikke er afhængige af andres API’er og nåde.

Betalingsværktøj
Altså har vi her et danskudviklet værktøj, der vil kunne leve videre, når/hvis Yahoo drejer nøglen om. Det skal nævnes, at det er et betalingsværktøj, hvor man skal have pengene op af lommen for at kunne bruge det. Den gratis version er blot til smagsprøve. Skal du teste det, skal du have 70$ op af lommen om måneden for adgang til et såkaldt “Pro”-abonnement, der giver adgang til op til 1.000 links.

Hvor udbredt vil det blive?
Mit bud er, at efterspørgslen hos de brede masser vil være begrænset, så længe Yahoo Site Explorer leverer et gratis værktøj. Men at Sitexploration naturligt vil finde sin plads i våbenarsenalet hos os professionelle SEO-folk – og at der vil være et rigtigt stort potentiale for vækst hos Sitexploration, hvis Yahoo lukker Site Explorer.

Har du brug for det?
Hvis du som mig gerne vil have adgang til nogle rigtigt gode data med lækre sorteringsmuligheder og mulighed for komplet download i csv-format, så man kan nørde videre med dem i Excel. Ja, så bør du mindst hive pengene op af lommen til en måneds test.

Hvis du blot tjekker backlinks på en enkelt side eller to om måneden, er det nok ikke noget for dig. Der kan du godt få dækket dit behov gratis andetsteds.

Men klik ind på siden og kig lidt på den gratis test. Så får du i hvert fald en lille fornemmelse af, hvad Sitexplorer kan. Jeg er i hvert fald glad for det, og glæder mig til at bruge det fremover.

Google gør meget for at befæste sin position som den førende søgemaskine og online markedsføringsværktøj. For at styrke Adwords og give brugerne så mange ideer til søgeord som muligt, stiller Google en lang række forskellige ekstra små og store værktøjer til rådighed kvit og frit. (Husk nu, at flere søgeord er lig med flere annoncevisninger, større konkurrence på ordene og flere penge til Google. Det er ikke altruisme, men bare god forretning).

De andre tools

Du kender sikkert i forvejen Googles søgeordsværktøj til Adwords. Men det står ikke alene. Det har følgeskab af Trends, Insights og hvad de andre tools ellers hedder. For en god oversigt over tools, se f.eks. Webanalytikerens “ultimative Google tool oversigt”. Her har den gode Jacob Kildebogaard opsummeret og kort beskrevet en del af værktøjerne.

Google Sets – den nye dreng i klassen

Men nu har Google tilføjet endnu et nyt værktøj til arsenalet. Det er indtil videre kun i Labs, men det er allerede nu tilgængeligt og kan levere resultater på dansk også. (I hvert fald i et vist omfang). (Opdatering: Bare fordi jeg først har opdaget Sets nu, gør det ikke til et nyt tool. Det er helt tilbage fra 2002, men har levet en obskur tilværelse i Labs)

Værktøjet hedder Google Sets. Det fungerer sådan, at man kan indtaste et par ord, og ud fra dem, sammensætter Google så et sæt søgeord, der “hænger sammen” i temaer. Sets hjælper altså med at finde tematisk inspiration til søgeord.

Eksempler

Hvis jeg skriver “rød, grøn, gul”, får jeg leveret et “sæt” tilbage, der rummer en lang række farver. (Men sjovt nok også årets måneder – og det hele på en blanding af svensk og dansk. Det er vel en labs-feature).

Google selv har nogle eksempler med navne på unge, kønne, kvindelige popstjerner, der sørme giver et sæt med endnu flere navne på den slags sangfugle.

Rent teknisk er Google Sets formentlig baseret på sammenhængen mellem folks konkrete søgninger og sammenhængen mellem ords optræden på hjemmesider. Folk, der søger på Hillary Duff og Kelly Clarkson søger også ofte på Britney Spears og Christina Aguilera, hvorfor de hænger logisk sammen i et sæt. Og sladderhjemmesider skriver ofte historier om alle d’damer, hvorfor der også her er en sammenhæng.

Som et sidste eksempel tog jeg to ord fra fodboldverdenen og indsatte “Brøndby” og “Laudrup”.

Et tryk på knappen og ud på den anden side kom et sæt, der blandt andet indeholdt “Anders”, “Bjerregaard”, “Fodbold”, “Køhlert” og “Vestegnen”. Altså spottede Sets straks den fodboldmæssige kontekst i min sammensætning af de to ord.

Hvad kan det bruges til?

Og så kommer vi til mange-kroner spørgsmålet. Hvad kan jeg så bruge det her til? Og kan Sets noget, jeg ikke allerede kan få i forvejen?

For at starte med det sidste, så kan man allerede i dag få hjælp til at finde sammenhænge gennem f.eks. Google Adwords-søgeordsværktøjet eller på selve Google, hvor man både kan se relaterede søgninger og bruge “Stjernevisningsværktøjet”, der giver nogle visuelle billeder af sammenhænge mellem søgeord.

Altså tilføjer Sets ikke noget helt spritnye og revolutionerende. Men kan det på sigt udvikle sig ud af labs og blive helt fungerende, så kan det måske godt komme til at indtage en plads i den første brainstorm, hvis man skal beskæftige sig med et nyt område. Altså som en slags overbliksværktøj over søgeord og sammenhænge, hvor Adwords-toolet er et detaljeværktøj.

Opdatering:

Hjulpet på vej af Morten Kaltoft på Twitter, har jeg efterfølgende konstateret, at bare fordi jeg aldrig har hørt om et tool før, behøver det ikke være nyt. Sets har åbenbart været i gang i labs siden 2002. Det betyder, at man ikke skal holde vejret i spænding, indtil det kommer ud fra labs.

Jeg gav et kort svar med udgangspunkt i en britisk statistik, jeg havde læst engang. Efterfølgende kom jeg i tanke om, at det da ikke var godt nok. Så jeg afsatte to minutter og tjekkede min statistik fra et site, hvor jeg vidste, at jeg i statistikken kunne se hele søgestrengen fra Google. Min forventning var helt klart, at en absolut minoritet bruger andet end standardindstillingen.

(Bemærk, at jeg tjekkede på en side med noget bredere tiltrækningskraft end denne. Min egen blog her kan aldrig bruges til statistik, der skal være repræsentativt for noget som helst).

Hvor mange bruger så standardindstillingen?

Svaret er, at det gør et overvældende flertal. Ganske som forventet. Danskerne bruger ikke “søgninger på dansk” i Google.

Nærmere bestemt var det 97,1 procent af sidens besøgende fra Google, der havde fundet vej uden at bruge “sider på dansk” eller “sider fra Danmark”. De sidste 2,9 procent var fordelt nogenlunde ligeligt mellem folk, der havde trykket på den anden og den anden af de to “nationale” valgmuligheder.

Hvor valide er de data?

Det er bogstaveligt talt en fem-minutters undersøgelse, så der kan selvfølgelig godt være afvigelser. Tallene er for blot to måneder for et site med 650 besøgende på de måneder.

Men de giver et godt fingerpeg om, at der er så forsvindende få, der bruger de knapper, at man nok ikke skal bruge for meget energi på at tænke over, hvad der sker, når folk trykker på dem.

Dog kan der måske være en forskel i nogle af de nicher, hvor man overvejende søger med de samme ord som amerikanerne. Der kan man opleve i søgeresultaterne, at US-resultater dominerer så meget, at det måske kan lokke nogle flere til at trykke på de danske knapper.

Jeg og andre har bemærket, at Google har introduceret en lang række ekstra parametre til søgestrengene og URL’erne med søgeresultater på.

Parametre som “aq”, “aqi”, “aql”, “oq” og “gs_rfai” dukker nu op i søgestrengene.

Som her:

http://www.google.dk/search?hl=da&source=hp&q=frank+hellerup+madsen&meta=&aq=4&aqi=g10&aql=&oq=frank+he&gs_rfai=

Google-søgninger efter forklaringer giver kun begrænsede stumper af forklaringen, så er der min korte sammenstykning af andres viden og egne opdagelser.

Google Suggest står for de fleste

Hovedårsagen er Google Suggest. Disse parametre viser brugerens brug af Google Suggest.

“aq” angiver, om man har brug nogle af forslagene fra Suggest. Værdien er “f”, hvis man ikke har brugt Suggest, og eller et tal, der angiver placeringen af det forslag, man trykkede på. (fra 0 og opad). Undtaget hvis man søger fra det direkte søgefelt i Firefox og trykker på et af Suggest-forslagene derfra. Så får man i stedet aq=t. “aq” står formentlig for “assisted query”.

“aqi” viser hvor mange forskellige forslag, der var på skærmen, da man trykkede på et af forslagene. I formatet g1, g2, g3 osv. Har man trykket på et af de forslag, som retter stavefejl, så går denne parameter agurk og tilføjer flere ekstra værdier.

“oq” viser, hvad man præcist skrev i søgefeltet, før man trykkede på et af Google Suggests forslag. “oq” må være “original query”.

Men så kommer jeg også til kort. Jeg har ikke haft succes med at fremprovokere værdier til parametrene “aql” og “gs_rfai”, så her må svaret stå hen i det uvisse lidt endnu. Hvis du, kære læser, har en forklaring eller bare har set en værdi ved en af de to parametre, så meld gerne ind i kommentarerne nedenfor.

Tilbage til eksemplet

Bare for en god ordens skyld, vil jeg lige gennemgå eksemplet fra først i indlægget:

http://www.google.dk/search?hl=da&source=hp&q=frank+hellerup+madsen&meta=&aq=4&aqi=g10&aql=&oq=frank+he&gs_rfai=

Her har jeg tastet “frank he” i søgefeltet (ses i 0q), har valgt forslag nummer 4 (ses i aq) og der var 10 forslag på skærmen, da jeg gjorde det (ses i aqi).

Andre kilder til Googles parametre

Hvis du har fået blod på tanden og vil vide mere om Googles parametre, så har SEOMoz en stor oversigt her. (Men den rummer ikke forklaringen på ovenstående nye parametre).

Her kan man finde en anden, der har stillet sig selv en del af det spørgsmål, som jeg også stillede mig. Han har svaret på “aq”. Og her er nogle tyskere, der også har set på emnet og analyseret på parametre.

Men hvordan vurderer man egentlig, hvor stor konkurrencen er på et søgeord?

Glem antal søgeresultater

Et af de mindre gode råd er at se, hvor mange resultater Google finder på søgeudtrykket.

Antallet af hjemmesider, der handler om et emne siger nemlig ikke nødvendigvis så meget om konkurrencen. Et udtryk kan sagtens være voldsomt populært, uden at nogen faktisk arbejder aktivt med det i SEO-henseende, og ord uden specielt mange søgeresultater kan være enormt konkurrenceprægede.

Selvom der ikke er rasende mange sider, der handler om “søgemaskineoptimering”, er der faktisk en del konkurrence om at ligge på toppen på det ord, bare for at tage et eksempel.

Fokusér på side 1

Da det i SEO i høj grad handler om at komme i top-10 og blive set på side 1, kan man med fordel fokusere på de sider, man skal konkurrere med for at komme på side 1. Det er stort set ligegyldigt, hvor mange sider der findes længere nede.

Skal du ses, skal du på side 1. Så ignorér du bare alle de sider, der befinder sig længere nede. Konkurrencesituationen skal vurderes på, hvor svært det er at komme til tops.

Tjek konkurrenternes SEO-fokus

Kig på siderne i top-10. Tjek dem og se, om de lader til at gå op i SEO. Hvor optimerede er hjemmesiderne? Har de brugt de rigtige udtryk i sidetitler, kan de finde ud at skrive meta descriptions, hvor mange links er der til deres sider, og hvad er kvaliteten af deres links?

Når du så har været igennem alle siderne i top-10 på et søgeresultat, har du en fornemmelse for, hvor grum konkurrencen er, og hvad der skal til for at få en chance for at blive set på det givne søgeudtryk.

Hvis konkurrencen er rigtig hård på side 1, kan du måske også tjekke side 2, så du får en fornemmelse for, om dem der banker på til side 1 også mener det alvorligt. Der er trods alt forskel på at skulle slås med 10-11 andre eller 20+ om de ti attraktive pladser.

Så kan du træffe det rigtige valg

Værsgo. Det var opskriften på en fornuftig måde at tjekke konkurrencen på et givent søgeord på. Skal du træffe et valg mellem to forskellige søgeord, kan et tjek som beskrevet ovenfor give dig et klart billede af, hvor konkurrencen er mindst,og hvor du hurtigst kan komme til tops. Eller et tjek kan vise, at du bare skal opgive drømmen om at komme til tops på et givent søgeorde indenfor en overskuelig fremtid.