Dagens lektie er vigtig. Du skal have dig et brand! Eller rettere – dit domæne skal være et, der kan brandes.
Også selvom du blot driver et affiliate-site, så skal du ikke undervurdere værdien af brands. Det viser dagens lektie klart og tydeligt.
Brands giver klik!
Jeg har som tidligere nævnt sat nogle brugertests op hos brugertest.nu for at kigge folk lidt over skulderen i deres søgemønstre. Og bare baseret på fem testere var der ingen tvivl.
Brands bliver også genkendt i søgninger. Om ikke andet, så sætter et brand-navn sig hurtigere fast i bevidstheden hos de søgende, mens et generisk domæne-navn ikke lader til at gøre det. Havens-stolthed.dk giver større genklang end billige-havenisser-online.dk.
INGEN af mine brugertestere gentog på noget tidspunkt navnet på nogle af de generiske domænenavne højt, eller lod til at genkende dem fra tidligere søgninger. Men det skete flere gange med sider, der havde et brand-navn. Citat: “Nu har jeg set links til den hjemmeside flere gange, nu er jeg nødt til at klikke ind og se, hvad de har”.
Modsat skete det, at de søgende klikkede ind på sites med mere generiske navne, kun for at udbryde “Her har jeg jo lige været” og forsvinde igen med det samme. Det generiske domænenavn blev simpelthen ikke genkendt i søgeresultatet.
Og bemærk nu, at de her brugertestere højst sidder en halv times tid og støder måske på de her navne 4-5 gange. Tænk, hvad et “brand”-domæne så kan gøre i virkelige situationer, hvor folk i nogle tilfælde researcher over længere tid.
Domæner fremhæves i Adwords
Husk også, at domænenavnet bliver fremhævet i Adwords-annoncerne i top-3. Så her er et sted, hvor de virkelig skiller sig ud.
Google kan godt lide brands
Google kan også godt lide brands. Så snart Google genkender noget som et brand, bliver man hurtigt mødt med sitelinks på brand-søgningerne osv. Foruden at det er mere entydigt med “mentions”, dvs. omtale uden links, når man har Virksomheden “Franks Nisser” på sitet “franksnisser.dk” i stedet for at høre hjemme på “havenisser-trae.dk”.
Googles adm. dir. gik på et tidspunkt så langt som til at udtale “Brands are how you sort out the cesspool”.
Denne blog har et brand
“Den Synlige Mand? Det er eddermame et mærkeligt navn – men jeg kan huske det!”. Nogenlunde sådan hilste en kursusdeltager på mig hen over morgenmaden før et seminar.
Der gik heller ikke længe, fra denne blog var lanceret, før “Den Synlige Mand” og varianter heraf blev blandt de mest brugte søgeord, som bloggen blev fundet på. Jeg kan også registrerere derude, at der findes folk, som ikke nødvendigvis kan huske mit navn, men godt kan huske “Den Synlige Mand”.
Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at “Den Synlige Mand”-navnet har gjort meget godt for mig, i forhold til, hvis jeg havde blogget på godeseotips.dk.
Exact Match Domains kan også være et brand!
Det er værd at bemærke, at et såkaldt Exact Match Domain, hvor domænenavnet præcis matcher en søgeforespørgsel, også kan være et brand. Det gælder i tilfælde, hvor søgeordet også matcher en produkttype eller en branche – og hvor domænet rummer et enkelt ord.
Autostol.dk er et eksempel på et affiliate-site, der også er i fuld gang med at blive et brand. Billige-autostole-online.dk er ikke et domænenavn, der kunne have gjort det samme.
Kort sagt: Vælg domæne efter brand, ikke søgeord
Nu, hvor Google ruller forskellige opdateringer ud, rettet mod at fjerne noget af fordelen ved at have søgeord i domænenavnet, bliver konklusionen endnu mere entydig. Når du skal vælge domænenavn til dit firma eller dit næste online-projekt, vil jeg anbefale dig at gå efter noget, der kan brandes, i stedet for at gå efter partout at få mast et søgeord ind i domænenavnet.
Rigtig godt indlæg Frank! Mere er der vist ikke at sige.
Jeg er helt enig!
En anden ting er at det også gavner dig offline, fordi folk kan huske det brandede navn, er det det de anbefaler i frokost pausen.
Og dem der så har hørt om “akassemanden” (I frokostpausen) kan huske ham når de er kommet hjem, mens super-gode-billige-a-kasser.net er glemt 🙂
Super indlæg!
– Alexander Larsen
Super godt indlæg.
Har alle fanget dit brand nu?
Jeg kan huske, da du startede siden, at flere omtalte dig som “den usynlige mand”. Måske også derfor at du har oprettet http://denusynligemand.dk/
Ja navnet ” Aktiv 3 ” har også brændt sig fast 🙂
Som konsulent kan dit eget navn være et stærkt brand. I stedet for seo-fyren.dk, eller coach-mesteren.dk så bare brug dit eget navn.
Og så ved jeg i øvrigt ikke om det er tegn på at jorden går under på fredag, eller om det er tegn på at vi blev reddet i sidste øjeblik, ved at du har skrevet et blogindlæg. Det er længe siden Frank 🙂
Fin tekst, tak for det.
Jeg har en lille teori om at et slangudtryk som domænenavn kan være en fordel.
Jeg har selv startet siden http://bebsen.dk/
Som de fleste nok kan gætte, er indholdet om børn og børnetøj.
Ordet ‘bebsen’ indgår ikke i den danske ordbog, og jeg tror heller ikke google anerkender det som et ord.
Min teori er, at søgemaskinerne tror brugerne mener bebsen.dk hver gang de skriver bebsen på en hjemmeside – fordi ordet ikke indgår i ordbogen.
ordet indgår stort set altid på sider der handler om børn, og børnetøj etc., og især på forums bliver det brugt som et udtryk.
På udvalgte søgeord ligger siden faktisk side et uden jeg egentlig har gjort noget bemærkelsesværdig SEO.
Bemærk, at det kun er udvalgte sider der indekseres pga. DC.
mvh
Lars Kristensen
Fint indlæg – har butikken Ko og Ko og fik på et tidspunkt af vide at “navnet var så bøvet at det var til at huske”… Tog det som en klar kompliment 😉
Tak for kommentarer og roser.
@Alexander, ja, offline marketing bliver også nemmere med et navn, folk kan huske.
@Erik, nej det sker stadig, at nogle (udover drillerierne) hører det som “Den Usynlige Mand”. Det kommer jeg nok aldrig helt udenom. 🙂
@Jimi, Helt enig. For konsulenter er eget navn som domænenavn også rigtigt fornuftigt. Og jeg tager gerne æren for at have afværget jordens undergang, hvis nogle sekter vil betale mig tiende for at have gjort det. 🙂
@Lars, det er en interessant teori. Og især interessant, når Google ikke kender ordet. (I hvert fald ikke i translate, hvor jeg lige testede).
@Mette, det lyder som en kommentar i stil med den, jeg citerede. Jeg tog det helt klart også som en kompliment.
Hvad er det for en mærkelig person der sagde det med det mærkelige navn 🙂
Sjovt med slang og søgning/brand. Det skulle man måske arbejde lidt med
Ha, Søren, du opdagede det selv, før jeg nåede at hinte til det. 🙂
Jeg kan ikke blive helt klog på effekten af det med slang, brands og mentions. (Eller på den rå ranking-effekt af mentions udover dem med hele domænenavnet). Men det kunne måske være lidt interessant.
Haha…fedt med bebsen.dk 🙂 Godt tænkt…
Man må vel også sige at man har opnået et brand, når ens konkurrenter begynder at oprette sider på deres hjemmesider med overskrifter indeholdende ens eget brandnavn.
Har jeg lige opdaget at nogle af mine konkurrenter har gjort.
Svarer jo lidt til i dit tilfælde, hvis andre seo-eksperter lavede landingpages optimeret på søgeordet “Den synlige mand”.
På én gang dybt irriterende, men jo alligevel et skulderklap til det man laver.
Hej Frank,
Super godt og relevant indlæg. SEO handler ikke kun placeringer og trafik. Branding og dét at blive genkendt i søgeresultaterne, bliver vigtigere og vigtigere. Det gælder både for virksomheder, men også for personlig branding, som der bliver talt meget om nu med Author Rank mv.
Henrik
Super god gennemgang, Frank.
Da jeg tilbage i 2007 valgte domænenavnet http://www.billigegolfbolde.dk var det ikke fordi jeg havde synderligt meget i bagtankerne. Bagefter kan jeg dog se at det egentlig har været meget smart, også set med et PR-øje. Jeg bruger nemlig ofte kommentaren ‘Ja, og så skulle jeg finde et domænenavn, og eftersom jeg solgte billige golfbolde, så valgte jeg billigegolfbolde.dk’. Det gør at mange af journalisterne vælger at tage den sætning med, og så får jeg, nogle gange, et link, hvis jeg er heldig, ellers andre gange får jeg blot en mention.
Mit domænenavn er også efterhånden blevet et brand, og det er jo super fedt, da domænenavnet og brandet, så siger en del om produktet.
Helt enig!
Super godt indlæg 🙂
Meget interessant indlæg, specielt efter alt den snak om devaluering af domæner med exact match søgeord. Senest har jeg set artikler som viser at Google har givet domæner med exact match søgeord dårligere placering.
Men hvordan afgør Google om det er et søgeord eller brand? Hvis mit brand fx er “Biler” har domænet Biler.dk. Kan min placering på søgeordet “biler” så dårligere pga. mit domæne?
Jeg har faktisk lidt samme udfordring, Chrstine. Min forretning hedder BilligeGolfbolde.dk, som både er blevet et brand, men også et fint søgeord. Da jeg startede med webshoppen tilbage i 2007 var det ganske fint, fordi der var EMD’er (eksakt match domæner) ganske gode, og jeg strøg til tops.
Jeg vil mene at de kan se det på flere måder:
– Er det et ‘money-keyword’, altså stor konkurrencen?
– Er der mange søgninger på netop dette ord?
– Er det et ord de andre går efter?
Derudover så tror jeg også de kigger på linkprofilen. Hvis der er mange brand-links, iform af links hvor ankerteksten er hele domænet, så giver det jo fin mening at det er et brand. Omvendt kan det måske også gøre at Google giver længere snor til mig, på at ranke på netop de ord?
Selvom Google har nedjusteret det, så er jeg stadig sikker på at det er en fordel at have søgeord i domænet. Og generelt have sine søgeord i URL’en.
Mit indtryk er, at Google ikke straffer EMD, men blot nedjusterer det (måske lidt uretfærdige) boost, som de hidtil har fået.
Indtil videre har jeg gjort mig meget i EMD, men synes også de nogle gange kan låse én lidt på en bestemt niche. Da vi skulle rulle et nyt koncept ud valgte vi derfor http://www.sportnordica.dk som domæne for at kunne satse på en bredere vifte af produkter.
Det er et indlæg som er mere relevant end nogensinde før. Med alle de nye affiliatesider som skyder op hver dag, så er brandet sindssygt vigtigt.
Jeg har oplevet det samme med http://GodeKarakterer.dk. I starten ønskede jeg bare at optimere efter “Gode Karakterer” som sætning. Men ligesom Casper, så har jeg oplevet at det efterhånden mere og mere bliver et brand folk kender for navnet, og ikke for en Google søgning efter “Gode karakterer”.
I forhold til EMD, så mener jeg også at Google fik et patent for en måde at undersøge om et ord var et kommercielt eller ej. Her kan man nemt forestille sig at de ord som ikke er kommercielle, nemt genkendes som et brand, modsat de kommercielle.
Jeg har i et par år rodet med affiliate sider og i starten valgte jeg kun et keyword der bare skulle indgå i domæne navnet, men det har helt klart også ændret sig hvor jeg i dag tænker klart mere på og skabe et navn/brand folk kan huske frem for køb-en-billig-mobiltelefon.dk
Men det er jo heldigvis nogle af de ting man lære med tiden.
Hej Frank
Rigtig godt indlæg omkring synlighed og brand i domænenavn
Jeg er helt enig at det har en stor virkning!
Super indlæg og nyttigt til fremtidig domæne køb.
Hej Frank. Et super indlæg. Det er noget jeg har lagt mærke til mere og mere. Man behøver ikke brande sine produkter, det er som du siger navnet på virksomheden man skal brande. Der er rigtig mange her på det sidste som brander sit navn. Hos http://www.led-manden.dk prøver vi mere og mere at brande os på navnet. Vi kiggede ikke så meget på navnet da vi oprettede virksomheden. Det skulle bare være et nemt og normalt navn. Vi skulle nok have tænkt lidt mere på et unik navn som ville være nemmere at brande. Men alt kan brande. Det er bare spørgsmål om strategi og tid. 🙂
Dejlig med godt indlæg, som er inspirerende og som nok skal være med til at der kommer mere opsigt på dette emne. Derfor vælger Helnan Marselis Hotel også at prøve at brande sig på navnet.
Hej Frank
Tak for et godt indlæg, og er helt i at det er vigtig man vælger sit brand med omhu. Da vi lavede vores siden fashionhero.dk hvor vi sælger sokker og underbukser til mænd, var det vigtigt for os at det var noget alle kunne huske. Det havde måske været smart at vores side havde heddet underhyler.dk eller noget i den stil. Problemet med det var at det ville sætte en grænse for hvor meget vi kunne udbygge vores produktsortiment. Med vores nuværende navn har vi mulighed for at sælge undertøj til piger, eller sko hvis vi en dag vil det. Synes det er vigtigt man vælger et navn der ikke sætter begrænsninger, men som klinger.
Jeg kan ikke være mere enig som de fleste herinde og mener at brand er en meget vigtig parametre for at få succes i dagens Danmark. Vi hos Dansk Kontorstole Forsyning valgte domænet http://dankontorstole.dk fordi vi gerne ville have kontorstole med men undgik i sidste øjeblik danskkontorstoleforsyning.dk da vi mente at det var alt for langt.
Hej Frank
Denne artikel sidder lige i øjet !
Vi hos Wecare4U er Danmarks største forhandler af massagestole men “kæmper” mod markant mindre virksomheder som mere og mere lægger navne klods op af vores – Alle der har en massagestol på lager har tendens til at give udtryk for at være de største i Danmark, så en ting er at branding er vigtigt men noget helt andet er at hjemmesiden også som minimum burde signalere trust og professionalisme.
Hmmm, jeg overvejede om http://centerforafklaring.dk måske burde være kortere inden opstart men nu hvor jeg har læst denne artikel, er jeg ikke i tvivl om at det nu måske var meget godt at have valgt denne da foretagendet også her Center For Afklaring.
Godt indlæg, men er dog interesseret i at høre, hvor vigtig domænebranding er nu? Kan trods alt se, at indlægget er et par år gammelt…