Efterårs-tour 2010

Her i efteråret skal jeg afsted og “optræde” på to arrangementer, som jeg glæder mig meget til.

Det første er et arrangement for webshopejere, nemlig Shopcamp East, arrangeret af kondom-sælgeren m.m. Morten Vadskær og SEO-manden Lars Bachmann. Jeg skal være på hele dagen onsdag d. 15. september. Undervejs skal jeg holde to oplæg om Adwords, men lur mig om man ikke kan vride et SEO-tip eller to ud af mig undervejs også, hvis Lars Bachmann ikke har tid :) . Jeg er ikke den eneste, der er på, og det lader til at blive et knippelgodt arrangement. Læs mere om det på linket ovenfor.

[Læs resten af indlægget...]

12 kommentarer

Sådan halverede jeg load-tiden på min Wordpress-blog

Hvorfor hurtigere blog?
Siden Google nu har igangsat den lovede introduktion af hastighed som en ranking-faktor, er det måske værd at overveje, hvordan man kan forbedre load-tiden på sit website som en del af sit SEO-arbejde.

Det er i hvert fald SEO-vinklen på dette indlægs indhold. I virkelighedens verden tror jeg, at hastighed er en meget lille og meget begrænset faktor. Men der er andre gode grunde til at have en hurtig hjemmeside, først og fremmest for at sikre en bedre brugeroplevelse for dine besøgende.

Brugeroplevelsen var i hvert fald min motivation til at få gjort noget ved bloggen her, da jeg skulle til at hoppe ud i det som selvstændig. Min blog var simpelthen for tung til min egen smag – og det er ellers et relativt let tema, jeg bruger, og jeg har kun ganske få plugins.

[Læs resten af indlægget...]

14 kommentarer

Jeg har ingen trafik på min blog

Jeg har en indrømmelse – eller skal jeg nærmere kalde det en erklæring? På denne blog har jeg ingen trafik. Ikke det mindste.

Jeg har derimod besøgende og faste læsere!

Det er mennesker

Mennesker, der sidder foran deres computerskærm og helt selv vælger at finde vej frem til min blog. Det prøver jeg at være ydmyg overfor. Jeg prøver at forholde mig til mennesker og have interaktion med mine besøgende herinde gennem dialogen i kommentarerne, på Twitter, mails eller hvor jeg nu måtte blive kontaktet af mine læsere.

[Læs resten af indlægget...]

17 kommentarer

Analyticsbogen – et must-buy

Analyticsbogen er en dansk e-bog om webanalyse i almindelighed og Google Analytics i særdeleshed. Skrevet af Jacob “Webanalytiker” Kildebogaard og Morten “Kondom-pusher og e-købmand” Vadskær.

Den fylder 312 sider og koster 590 kr. + moms.

Let tilgængelig bog

Bogens generelle opbygning er meget brugerminded. Der er en struktur igennem bogen med en hurtig, en lidt grundigere og en ekstremt grundig tilgang til de forskellige dele af webanalyse. I forfatternes terminologi hedder de tre dele hhv. “20 minutter”, “2 timer” og “20 timer”, efter hvor meget tid man vil bruge på området.

Og så sætter jeg pris på, at de allerede lige efter forordet prøver at give mig en idé om, hvilke afsnit jeg skal læse først, hvis jeg er interesseret i mest mulig value-for-money (eller måske nærmere value-for-læsetid).

[Læs resten af indlægget...]

12 kommentarer

Nu kan jeg også høres

Nu er jeg nået dertil, at jeg ikke kun er Den Synlige Mand, men også den Hørbare Mand.

Nej, jeg er ikke selv nået så langt, at jeg selv har kastet mig over podcastingens vidunder, men jeg har medvirket i Ib Potters Pottercut. Hvis du ikke kender Pottercut i forvejen, så er det et podcast om online markedsføring, hvor der på skift er forskellige gæster igennem til en snak om et eller andet hjørne af online markedsføring, som gæsten ved noget om og har en holdning til.

[Læs resten af indlægget...]

Skriv en kommentar

Tjek backlinks med nyt dansk SEO-værktøj

Tidligere har jeg skrevet et indlæg om, at det måske kan være slut med backlinktjekkere, som vi kender dem. (Hvis Yahoo lukker og slukker for deres Site Explorer). Derfor bliver alternative muligheder for at tjekke linkprofiler endnu vigtigere. Og der er netop kommet sådan en alternativ mulighed. Og det er endda et dansk-udviklet værktøj.

Sitexploration
Der er tale om værktøjet Sitexploration, som er blevet bygget af Claus Valgren Christensen. Claus har tidligere gjort sig bemærket ved at arbejde på en helt ny søgemaskine, nemlig Zooka - og det er erfaringerne herfra, der har være medvirkende til at give inspiration og ballast til at bygge sin helt egen backlinktjekker. [Læs resten af indlægget...]

28 kommentarer

Google Sets, et nyt værktøj

Endnu et værktøj til samlingen

Google gør meget for at befæste sin position som den førende søgemaskine og online markedsføringsværktøj. For at styrke Adwords og give brugerne så mange ideer til søgeord som muligt, stiller Google en lang række forskellige ekstra små og store værktøjer til rådighed kvit og frit. (Husk nu, at flere søgeord er lig med flere annoncevisninger, større konkurrence på ordene og flere penge til Google. Det er ikke altruisme, men bare god forretning).

De andre tools

Du kender sikkert i forvejen Googles søgeordsværktøj til Adwords. Men det står ikke alene. Det har følgeskab af Trends, Insights og hvad de andre tools ellers hedder. For en god oversigt over tools, se f.eks. Webanalytikerens “ultimative Google tool oversigt”. Her har den gode Jacob Kildebogaard opsummeret og kort beskrevet en del af værktøjerne.

Google Sets – den nye dreng i klassen

Men nu har Google tilføjet endnu et nyt værktøj til arsenalet. Det er indtil videre kun i Labs, men det er allerede nu tilgængeligt og kan levere resultater på dansk også. (I hvert fald i et vist omfang). (Opdatering: Bare fordi jeg først har opdaget Sets nu, gør det ikke til et nyt tool. Det er helt tilbage fra 2002, men har levet en obskur tilværelse i Labs)

[Læs resten af indlægget...]

12 kommentarer

Folk bruger ikke “søgninger på dansk” i Google

For lidt siden rendte jeg ind i et spørgsmål på Amino om, hvor stor en andel af de søgende på Google, der bruger de to “nationale” indstillinger, “sider på dansk” eller “sider fra Danmark”.

Jeg gav et kort svar med udgangspunkt i en britisk statistik, jeg havde læst engang. Efterfølgende kom jeg i tanke om, at det da ikke var godt nok. Så jeg afsatte to minutter og tjekkede min statistik fra et site, hvor jeg vidste, at jeg i statistikken kunne se hele søgestrengen fra Google. Min forventning var helt klart, at en absolut minoritet bruger andet end standardindstillingen.

[Læs resten af indlægget...]

22 kommentarer