Danske SEO-twittere

Twitter vinder i hastigt tempo udbredelse, og ikke overraskende er det især populært blandt folk, der i forvejen beskæftiger sig med nettet.

Et væld af SEO-folk er også på Twitter, så her er en lille opsamling af danske SEO-twittere. En slags hurtig-guide til folk, der gerne vil følge SEO-snak på dansk – uden at de skal klikke rundt i en evighed og se, hvem folk følger, skriver til eller retweeter.

(Faktisk er der nogle på listen her, som nærmere hører hjemme i kategorien “online markedsføring i almindelighed”, men SEO-twitter lyder bedre end Søgemaskine-, online markedsføring- og optimeringstwitter)

Jeg gør mig ingen illusion om, at listen her er komplet, men den vil i hvert fald være et godt udgangspunkt.

Kriterierne for at være på listen har været følgende:

a) Man beskæftiger sig med SEO eller beslægtede discipliner.

b) Jeg har opdaget, at man twitter.

c) Twitter-kontoen ligger ikke bare død hen.

Jeg har ikke opsat krav om, at man har en vis andel SEO-relaterede tweets, så forvent en vis andel fiskebilleder, snak om Discovery-udsendelser og andre sideinteresser. Sådan er Twitter.

Uden videre snak herfra følger min lille twitter-liste: Læs videre “Danske SEO-twittere”

Google er altdominerende i Danmark

Når det gælder søgemaskiner, har jeg tidligere slået fast, at Google leverer i særklasse de bedste søgeresultater på danske søgninger. Det har også længe været etableret viden, at Google har en markedsandel på 9x procent af søgninger i Danmark.

Men der har manglet lidt konkret data i en størrelsesorden, hvor det kunne siges at være håndfaste data. Det er der nu rettet op på.

Søren Sprogø, der skriver om nethandel på bloggen Afdeling18 har kastet sig ud i en større undersøgelse. Han har fået adgang til søgedata fra en lang række danske webshops, og har på baggrund af 2,5 mio. besøg fordelt over et halvt år konkluderet, at Google er altdominerende på søgemaskinemarkedet i Danmark. Markedsandel på 96 procent.

Hop straks herover og læs undersøgelsen, der også viser, at Yahoo absolut ingen rolle spiller i DK: Søgemaskineandele i Danmark. Tak til Søren for at levere en glimrende undersøgelse.