Case: Ti-dobling af click-through-rate

Man skal ikke have været aktiv i online markedsføring i mange øjeblikke, før det går op for en, at click-through-rate er virkelig vigtig. Folk skal ikke bare se dine ting i Googles søgeresultater, de skal også have lyst til at klikke på dem.
I dag har jeg en gæst på bloggen, som har gjort sig nogle erfaringer på den front. Ham overlader jeg straks ordet til:

For lige at fortælle kort om mig selv, så hedder jeg Martin Sølberg, og var i starten af 2014 med til at stifte DanDele.dk, der er i stor vækst. I det daglige arbejder jeg med online marketing.

Som mange nok har hørt, så anbefaler alle, at man ikke skal starte en webshop op med iPhone tilbehør og reservedele, der er simpelthen for hård konkurrence. Der er utallige webshops på nettet i denne branche. Det betyder også, at konkurrencen på søgemaskinerne er ufattelig hård. Jeg oplevede hurtigt, at det både var svært at ranke og skabe en høj CTR på søgemaskinerne. Som alle der arbejder med SEO ved, så tager det lang tid at komme højere op i søgemaskinerne, men din CTR kan derimod stige utroligt hurtigt på utrolig kort tid, hvis du gør det rigtigt. Og det er egentlig dét, jeg vil skrive om i dette indlæg.

Mange stirrer sig blind på blot at ligge højt på Google. Det selvfølgelig også vigtigt, men min erfaring, der både skaber flere besøg og salg, er hele tiden at teste din Meta Title og Meta Description for at skabe en højst mulig CTR. For lige at gøre det kort til dem, der ikke ved det, så er CTR, hvor mange % der trykker ind på din hjemmeside ud fra, hvor mange der ser din annonce eller ser din hjemmeside på søgeresultaterne.

Skil dig ud
Som du nok har læst alle mulige andre steder, så gælder det hele tiden om at differentiere sig fra sine konkurrenter. Her er min erfaring, at det også gælder i forhold til SEO. Du kommer aldrig over konkurrenten ved at skrive præcis den samme produktbeskrivelse, samme Meta Title og samme Meta Description. Et af vores produkter på shoppen er en iPhone 5 skærm og vores keyword var ligeledes iPhone 5 skærm. Et keyword, hvor det er umuligt at komme som nummer 1 på i løbet af kort tid. Derfor måtte jeg tænke anderledes, for at få flere ind på vores side. Med blot 10 minutters arbejde steg vores CTR fra 2% til hele 20% ! Nu spørger du nok, hvordan gjorde vi dét? Svaret er simpelt.. Vi skilte os ud.

Overdreven brug af store bogstaver
Vi havde i lang tid haft en CTR på 2%, og jeg spekulerede længe over, hvordan vi kunne få den til at stige. Her kom jeg på ideen ”overdreven brug af store bogstaver”, som Adwords så fint kalder det. Mange vil nok være skeptiske og mene, at dette er grimt. Men pointen er bare, at i et marked der er så presset, som vores, så er man nød til at skille sig ud. Og dette er en måde vi har haft stor succes med. Jeg garanterer ikke, at det virker for jer, men for os har det været en super måde at få vores CTR skudt i vejret på.

Start Rating
En anden måde vi har differentieret os på, er brugeranmeldelser. For det første er det en super god ting SEO mæssigt, da det gør siden meget tungere, men for det andet så ser det også godt ud i søgeresultaterne. Her snakker jeg specielt om Star Rating. Vi bruger DanDomain og her er det super nemt at sætte til, og der findes også et plugin til WordPress, der gør det. Pointen er, at der kommer store gule stjerner frem i søgeresultaterne, der skaber opmærksomhed.

Lagerstatus og pris
Da jeg tænkte over dette, tænkte jeg egentlig bare på, hvad vi kunne gøre for at skille os ud. Ikke over, hvad der så pænt ud og var brugervenligt. En af de ting jeg fandt på, var at vise lagerstatus og pris ude på søgeresultaterne. Om brugerne er vilde med det har jeg ingen idé om, men det skaber i hvert fald opmærksomhed, og der er ikke nogle af vores konkurrenter, som benytter sig af det.

Call to action
En af de helt basale ting jeg lavede om var call to action. Til sidst skrev jeg ”Køb din iPhone 5 skærm her!”. Du kender sandsynligvis til call to action, hvis du før har arbejdet med Adwords eller SEO.

Herunder viser jeg forskellen på den gamle og den nye Meta Title og Meta Description.
CTR på 2%
click-through-rate på 2

CTR på 20%
Click-through-rate på 20

Alt dette jeg har skrevet i dette indlæg tager under 10 minutter at lave om, og fik altså vores CTR skudt fuldstændigt i vejret. Jeg kan umuligt sige, om det vil virke for dig, men det virker perfekt for os. Det skal siges, at vores placering ikke ændrede sig overhoved, imellem disse to målinger. Så det har intet med placeringen at gøre.

En CTR på 20% er utrolig høj i de organiske søgeresultater, og vi ligger endda langt fra nummer 1 på Google. Tag et kig på billedet herunder. Hvilken hjemmeside, falder dig i øjnene?
Screenshot af SERPs

Jeg vil gerne selv indrømme, at det ikke er specielt kønt. Men én ting er sikkert, og det er, at det virker. Det ser både skørt og dumt ud, men du bliver bare aldrig den bedste ved at gå i andres fodspor.

Håber du kunne bruge dette indlæg til noget, og forhåbentlig få en masse flere besøgende af det.

(Note fra redaktøren: Jeg har set screenshots fra Google Webmaster Tools, som understøtter ovenstående CTR-tal. Forbedring som ikke skyldes den fremgang på 0,2 i gns. position, der var i perioden. Men dem deler jeg af konkurrencemæssige hensyn ikke).

36 meninger om “Case: Ti-dobling af click-through-rate”

  1. Nogle gange bliver man overrasket over, hvor små ting der skal til for at gøre en kæmpe forskel. Jeg har selv leget en del med netop metadescriptions, og der kan være virkelig meget at hente her, så jeg kan kun anbefale alle at komme i gang med at optimere.

    Ang. stjernerne i søgeresultatet, så er der ingen tvivl om, at de virker. Jeg var dog af den overbevisning, at Google have begrænset brugen af disse rich snippets en del, så har ikke selv brugt det på det seneste.

    @Frank – Kender du noget til rich snippets på webshops? Hvad kræver det for at få dem til at dukke op i søgeresultaterne?

  2. Det var da et super inspirerende indlæg Martin. Og hvor det glæder mig at høre om andres succesoplevelser.

    Jeg er pt i gang med et totalt redesign, og vil tage disse råd med på vejen.

  3. Fed case.. Jeg har enormt god erfaring med at skrue på title og description for at få flere kliks ud af mine placeringer. 10-doblinger har jeg ikke set så tit, men man kan ofte få dobbelt så mange besøgende på den samme placering ved at arbejde lidt med sine tekster.

  4. @René Bygballe – Jeg har haft mest succes med “Yasr – Yet Another Stars Rating”

    @Bo Lyhne – Nu har jeg desværre kun forsøgt mig med DanDomain og WordPress. Jeg har ikke haft problemer med at få mine star ratings til at dukke op.

    @Morten Petersen – Kan også kun anbefale at bruge lidt tid på din CTR i de organiske søgeresultater. Det tager som sagt ikke vanvittig meget tid at få minimum antallet af besøgsende.

    @Michael Kjeldsen – En bouncerate på 20%, trods vi rent faktisk er de billigste i Danmark på dette produkt. Men bestemt en pointe du har, hvis man lover en “FANTASTISK lav pris”, “FRI FRAGT” eller lign. så skal det også overholdes.

    @Morten Vadskær – Fuldstændig enig, og fra 2% til 20% er en voldsom stigning. (Også den største jeg har oplevet). Jeg tror personligt, det er grundet ingen af de andre har valgt at skille sig ud, som ses på billedet.

  5. Det er meget inspirende at læse denne case. Jeg har selv eksperimenteret lidt split tests på CTA og fik b.la 50% flere clicks bare ved at ændre fonten på knappen.

    Kan godt se at jeg skal have kigget på CTR på organisk trafik også.

    Tak for et godt indlæg 🙂

  6. @Thomas – Tak for rosen.

    Hvad har du af erfaringer med knapper og din CTA? Sidder selv og roder lidt med split tests på vores side, og oplever klart at en rød knap ligger betydeligt højere end grøn som vi havde før 🙂

  7. @Martin

    Jeg er helt på samme linie mht. farven på knappen. Den skal være rød, det siger alle de tests jeg har kørt.

    Selvom jeg kan mindes at jeg et sted, for lang tid siden, læste at grøn er den bedste farve til knappen. Det er jeg bestemt ikke enig i 🙂

    Prøv at eksperimenter lidt med skrifttypen også, det gav hvertfald en stor bonus for mig 🙂

  8. @Thomas
    Du må aldrig bilde dig selv eller andre ind, at knappen skal være rød. Det kommer helt an på den kontekst, den præsenteres i. Det du til gengæld (næsten) altid vil kunne sige er: “Den skal skille sig ud fra resten af siden”. Det gør rød ofte, men absolut ikke altid.

    Og jeg er spiller ikke hellig, jeg har selv lavet tests, hvor rød vandt over grøn, fx denne: http://www.v4d5.net/blog/split-test-case-roed-groen-knap

    I forhold til skrifttypen, så ville jeg bruge mine ressourcer et andet sted. Der er mange andre ting der kan ændres på dit, der sikkert vil gøre større forskel på CTR – fx større knapper, en anden CTA, mere overskuelige sider, billeder der linker til produkterne etc.

    Jeg er lidt nysgerrig på din skrifttype-test – måske du kan fortælle lidt om, hvilken skrifttype du kom fra, hvor stor populationen i din test var, og hvor mange konverteringer (klik?) du har tracket?

  9. @Michael Kjeldsen

    Mht. rød eller grøn knap, så tester jeg det på alle mine sider. Jeg har endnu ikke haft grøn knap som vinder af en split test.

    Det betyder selvfølgelig ikke at rød knap ALTID er bedre, men jeg kan jo kun fortælle om mine egne erfaringer.

    Mht. skrifttypen, så kan jeg ikke huske hvilken type jeg brugte før, men jeg kan huske at det blev testet på mere end 2500 besøgende og at der var omkring 50% forskel.

    Større knapper har jeg testet og der var ikke den store forskel, men den forskel der var, var i den forkerte retning.

  10. @Michael Kjeldsen

    “I forhold til skrifttypen, så ville jeg bruge mine ressourcer et andet sted. Der er mange andre ting der kan ændres på dit, der sikkert vil gøre større forskel på CTR – fx større knapper, en anden CTA, mere overskuelige sider, billeder der linker til produkterne etc.”

    Hvor passer det lige ind i samtalen???

  11. Interessant læsning, der understreger at det er vigtigere at effektiv end pæn 🙂 og at det er vigtigt at teste teste teste.
    10 x så høj effektivitet er da værd at arbejde hen imod.

  12. Får normalt ticks’ af de “grimme” snippets med brug af store bogstaver etc. Men hvis man kan hæve CTR betragteligt skal det ikke holde mig tilbage.

    Jeg har prøvet at tage en af vores undersider med en CTR på omkring 10% og tweake den en smule, bliver lidt interessant at se om nogle uger hvilken effekt det har haft. Jeg kan godt se der skal noget før man skiller sig ud i iphone tilbehørsbranchen, men bliver spændende at se om det har samme effekt i en langt mere konservativ branche hvor snippets er utroligt standardiserede.

  13. @Martin

    Fuldstændig enig. Et klart større problem du står overfor. Når nu disse snippets bliver helt normale og bruge, hvordan skiller man sig så ud. Det kunne være spændende med et indlæg fra din side omkring sådan en case.

  14. fed artikel! havde ikke lige regnet med at store bogstaver ville kunne gøre en forskel. Så hvis alle de andre også begynder at bruger store bogstaver, skifter man bare til små igen 😀

  15. @Rasmus

    Tak for rosen. Ja, det store spørgsmål bliver helt sikkert, hvordan man forsvarer sig, når disse snippets og metoder bliver helt normalt.

    Vil dog også erkende, at det bestemt ikke er kønt.

    @Frank

    Mon Google kommer en en opdatering, der forhindre sider i at bruge disse “overdreven brug af store bogstaver”, for forbrugerens skyld? 🙂

  16. @Martin, Hvis Google ikke bryder sig om alt for mange store bogstaver, kan man godt forestille sig, at de automatisk ændrer til små bogstaver.
    Og helt usandsynligt er det ikke. I Adwords-annoncering skrider de benhårdt ind overfor overdreven brug af store bogstaver. Så der er klare tegn på, at det ikke er Googles kop te.

  17. Personligt synes jeg det ser grimt ud med store bogstaver, men hvis resultatet virkelig stiger så meget, skulle jeg måske selv overveje det. Prøver lige også den med “Yasr – Yet Another Stars Rating”.

    Fed artikel og tak for tippet 🙂
    Hav en god aften.

    Mvh. Alexander

  18. @Alexander – Jeg er enig nok med dig I, at det ikke nødvendigvis er pænt. Men hvis det virker, så kan der være store forskellige i indtjeninger pga. dette – og så bør man vel stadig vælge det der giver den største indtægt – er du ikke enig?

    Derudover – fed case Frank. Generelt det at arbejde med tekster, om så det er organiske resultater eller AdWords annoncer, så kan der virkelig være meget at hente.

  19. Det er nok ikke det kønneste at se på. Vi må se hvor mange søgeresultater der dukker op med store bogstaver i titlen.
    Personligt vil jeg afprøve det og se om jeg kan få en lignende effekt
    Tak for super god info.

  20. Efter at have prøvet Googles Certificerings eksamen, så er det sjovt, hvordan man lægger op til, at man netop IKKE skal gøre det på denne måde.
    Når det så er sagt, så er der jo forskel på teori og praksis, og resultatet kan jo ikke bestrides, da det er utroligt flot!

  21. @Josef

    Fuldstændig korrekt, at de i deres Google Adwords absolut ikke tillader overdreven brug af store bogstaver. Det er nok også en indikator på, at de sagtens kunne finde på at ændre det. Men som alt andet i denne branche, så gør vi det, der virker indtil Google kommer med en ny opdatering 🙂

    Dog tror jeg ikke, at deres rich snippets bliver ændret foreløbig, da vi kan se, at de går denne retning gennem https://schema.org/.

    /Martin Sølberg

  22. Tak for fedt indlæg. Det er jo af mange tekniknørder en forsømt disciplin.
    Jeg kan også anbefale Unicode symboler til at skabe opmærksomhed. Jeg har nogle sider, som fint får dem vist, men google fjerner dem på andre sider.

    Angående om knappen skal være rød eller grøn, så har jeg skrevet en hel bog med den titel 🙂 Læs 60% af bogen gratis her: http://www.konverteringsoptimisme.dk

  23. Hvad er din holdning til den nye opdatering fra Google med flere ord til metabeskrivelserne? Har du nogle gode råd til hvordan man lige udnytter det bedst?

  24. Teamet har netop prøvet at optimerer ud fra din artikel og du skal have en stor ros for, at have skrevet dette indlæg. Alle på teamet forstår klar, hvad du gør og kan implementerer det selv. Vi sidder ofte og diskuterer elementer, som du har beskrevet utrolig godt. “Keep up the good work” vi følger dig ihvertfald!

  25. Super godt indlæg og rigtig nyttig læsestof til en nybegynder 🙂 Håber på flere gode indlæg!

  26. Virkelig godt pointe. Det er let at overse det og fokuserer på de mange andre detaljer.
    Tak for dine FANTASTISKE artikel :).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *