Pas på 302 redirects

Tidligere har jeg skrevet et indlæg med tips til 301 redirects. I dag handler det om redirect-familiens sorte får, 302 redirect.

En 302 redirect betyder, at indholdet på en side er midlertidigt flyttet til en anden side. Nøgleordet her er “midlertidigt”. Det gør nemlig, at søgemaskinerne behandler en 302 redirect helt anderledes end en permanent flytning, som en 301 redirect indikerer.

Som udgangspunkt bliver linkværdien overført via en 301’er, men ikke via en 302’er. Derfor bør 302’ere ikke bruges som standard redirecten i CMS’er derude. Og det kan være en god idé at kigge dit website igennem for at se, om det er tilfældet hos dig. Jeg oplever det fortsat alt for mange steder. Og eksempelvis Xenu-programmet kan hjælpe dig med at gennemtrawle dit site og finde 302 redirects.

Det her med manglende overførsel af linkværdi er forhåbentlig børnelærdom for de fleste af mine læsere. Men spænd lige sikkerhedsselen og se, hvad et worst case scenario kan medføre.

Læs videre “Pas på 302 redirects”

Håndtér mange 301 redirects

Skal du skifte CMS, have ny sitestruktur eller lign, så vil du i mange tilfælde have brug for at kunne oprette store mængder 301 redirects. Det kan være et meget tungt arbejde, fordi det hurtigt risikerer at blive vanvittigt manuelt og krævende, hvis man ikke passer på.

Så her er en lille håndbog i, hvordan du gør forarbejdet til 301 redirects på en effektiv måde og ikke kommer til at tabe overblikket alt for meget undervejs. Ikke overraskende for en del af mine læsere, Twitter-followers m.m., skal der bruges lidt Excel her.

Læs videre “Håndtér mange 301 redirects”

Pas på medicin-hackerne

Efter at have tilbragt fem minutter af frokostpausen på at google efter hackede websites, vil jeg lige opfordre jer derude til at træffe lidt forebyggende foranstaltninger. Der er ikke meget ved at bruge en masse energi på at optimere sit site, hvis det så havner i uføre og mister alle de gode placeringer igen.

Der er nemlig mange danske websites derude, der er blevet hacket af skruppelløse medicin-købmænd og andre typer fra nettets underverden.

En raffineret form for hacking er den, hvor der bliver vist noget andet indhold, når Googlebot kommer forbi, og besøgende via Google bliver sendt direkte videre til en side, hvor der kan sælges nogle af de skumle varer. Tjek eksempelvis denne søgning, hvor det tydeligt fremgår, at flere af de højt placerede websites ikke normalt beskæftiger sig med at pushe piller.

Læs videre “Pas på medicin-hackerne”

SEO og æøå-domæner i praksis

I Danmark kan vi støde på en SEO-udfordring, som de fleste engelsksprogede SEO-folk ikke behøver bekymre sig om. Nemlig forekomsten af “de danske bogstaver” æ, ø og å i domænenavne. Blandt danske SEO-folk er der stort set enighed om, at man skal holde sig langt væk fra domæner med de særlige danske bogstaver i, da der er et væld af ulemper ved at bruge dem.

Man kan dog stadig lejlighedsvis møde holdningen, at der ingen problemer er ved at bruge æ, ø eller å i sine domæner, og man derfor bare skal køre løs – men i praksis er det altså nogle andre erfaringer, der gør sig gældende. Jeg vil ikke i dag opremse alle de gode argumenter for at holde sig væk fra domæner med de danske tegn i, men blot viderebringe et par historier fra virkeligheden.

Læs videre “SEO og æøå-domæner i praksis”

Sådan halverede jeg load-tiden på min WordPress-blog

Hvorfor hurtigere blog?
Siden Google nu har igangsat den lovede introduktion af hastighed som en ranking-faktor, er det måske værd at overveje, hvordan man kan forbedre load-tiden på sit website som en del af sit SEO-arbejde.

Det er i hvert fald SEO-vinklen på dette indlægs indhold. I virkelighedens verden tror jeg, at hastighed er en meget lille og meget begrænset faktor. Men der er andre gode grunde til at have en hurtig hjemmeside, først og fremmest for at sikre en bedre brugeroplevelse for dine besøgende.

Brugeroplevelsen var i hvert fald min motivation til at få gjort noget ved bloggen her, da jeg skulle til at hoppe ud i det som selvstændig. Min blog var simpelthen for tung til min egen smag – og det er ellers et relativt let tema, jeg bruger, og jeg har kun ganske få plugins.

Læs videre “Sådan halverede jeg load-tiden på min WordPress-blog”

Google Sets, et nyt værktøj

Endnu et værktøj til samlingen

Google gør meget for at befæste sin position som den førende søgemaskine og online markedsføringsværktøj. For at styrke Adwords og give brugerne så mange ideer til søgeord som muligt, stiller Google en lang række forskellige ekstra små og store værktøjer til rådighed kvit og frit. (Husk nu, at flere søgeord er lig med flere annoncevisninger, større konkurrence på ordene og flere penge til Google. Det er ikke altruisme, men bare god forretning).

De andre tools

Du kender sikkert i forvejen Googles søgeordsværktøj til Adwords. Men det står ikke alene. Det har følgeskab af Trends, Insights og hvad de andre tools ellers hedder. For en god oversigt over tools, se f.eks. Webanalytikerens “ultimative Google tool oversigt”. Her har den gode Jacob Kildebogaard opsummeret og kort beskrevet en del af værktøjerne.

Google Sets – den nye dreng i klassen

Men nu har Google tilføjet endnu et nyt værktøj til arsenalet. Det er indtil videre kun i Labs, men det er allerede nu tilgængeligt og kan levere resultater på dansk også. (I hvert fald i et vist omfang). (Opdatering: Bare fordi jeg først har opdaget Sets nu, gør det ikke til et nyt tool. Det er helt tilbage fra 2002, men har levet en obskur tilværelse i Labs)

Læs videre “Google Sets, et nyt værktøj”

Ekstra parametre i Googles søgestreng

Ekstra parametre hos Google

Jeg og andre har bemærket, at Google har introduceret en lang række ekstra parametre til søgestrengene og URL’erne med søgeresultater på.

Parametre som “aq”, “aqi”, “aql”, “oq” og “gs_rfai” dukker nu op i søgestrengene.

Som her:

http://www.google.dk/search?hl=da&source=hp&q=frank+hellerup+madsen&meta=&aq=4&aqi=g10&aql=&oq=frank+he&gs_rfai=

Google-søgninger efter forklaringer giver kun begrænsede stumper af forklaringen, så er der min korte sammenstykning af andres viden og egne opdagelser.

Læs videre “Ekstra parametre i Googles søgestreng”

Hvordan håndteres “+” i URL’er?

Da jeg skrev indlægget om bindestreger og underscore i URL’er, blev jeg efterfølgende spurgt, hvordan det så er med andre former for separatortegn i forhold til SEO. Helt konkret blev der spurgt til “+”, som åbenbart bruges som standard i et par obskure CMS’er og nogle webshops.

Her mange måneder efter, har jeg så fået efterprøvet det. Jeg har gjort det ud fra samme metode, som beskrevet i det førnævnte indlæg. Altså har jeg fundet en ny 3-4 ords sætning, hvor der stort set ingen konkurrence er. Denne sætning er så blevet indsat i en URL og kun i URL’en. Ingen af ordene fra sætningen forefindes andetsteds på siden.

Læs videre “Hvordan håndteres “+” i URL’er?”

Martin Jørgensen, Bing og Google

Fodbold på søgemaskinerne
I dag skiftede fodbold- og landsholdsspilleren Martin Jørgensen til AGF i den danske superliga. En stor begivenhed i sportsverdenen.

Jeg går op i fodbold, så sådan en nyhed er noget, jeg følger med i. Men jeg er også søgemaskinenørd, så det gav mig også en kærkommen anledning til lige at foretage et ‘temperaturtjek’ på hhv. Google og Bing på søgningen “Martin Jørgensen”.

Forventninger på forhånd
Hvilke forventninger kan man have på forhånd til en Martin Jørgensen-søgning kl. 18 på en dag, hvor han har været rygtet til dansk fodbold i et par dage og transferen netop er blevet offentliggjort en times tid før?

Jeg ville forvente, at jeg skulle kunne finde nogle baggrundsinformation om ham, da jeg måske nok vil have genopfrisket, hvad han er for en fisk, og så vil jeg forvente nogle aktuelle artikler fra danske medier og hjemmesider om hans skifte til AGF.

Lad os så se på, hvad jeg faktisk fik: (Begge søgninger direkte fra google.dk og bing.dk uden citationstegn rundt om navnet).

Læs videre “Martin Jørgensen, Bing og Google”

Håndtér dobbelte søgeresultater hos Google

Hvad er dobbelte søgeresultater?
Dagens emne er dobbelte søgeresultater hos Google (udtrykket brugt i mangel af et dansk standardudtryk. På engelsk hedder de “indented listings”). Hvis du ikke allerede kender konceptet, kaldes det dobbelte søgeresultater, når man får to forskellige sider fra samme webside vist på den samme side i en given Google-søgning og det andet resultat bliver skubbet en smule ind.

På billedet nedenfor er vist et eksempel, hvor bloggen her har en indented listing ved søgningen “Meta description Google” (godt nok kun ved søgning på danske sider, men det her er for eksemplets skyld).

Screenshot med indented listing

Hvordan får man dem?
En hjemmeside opnår dobbelte søgeresultater, hvis der findes to eller flere sider som i sig selv kvalificerer sig til at blive vist på den valgte søgning. Disse to resultater bliver så samlet, med resultat to som et indrykket resultat hæftet på resultat et. Det betyder, at man på en normal søgning skal have to forskellige sider, som hver især er gode nok til at havne i top-10 på en søgning.

Hvis man vil have dobbelte søgeresultater, skal man altså have to sider, som er optimeret mod samme søgeudtryk, samtidig med, at man skal have noget generelt autoritet i domænet, og nogle fornuftige links (interne som eksterne).

(Faktisk kan man nu få tredobbelte resultater, hvis man har tre sider på domænet med meget høj relevans for søgeudtrykket. Men det er som regel kun på områder med lav konkurrence, at tre-dobbelte indents bliver set).

Hvad kan man bruge dem til?
Så langt, så godt. Dobbelte resultater er i sig selv et hit og giver stærkt øgede besøgstal på søgeordene (især hvis man har dem som resultat nummer 1 og 2). De er afgjort værd at forfølge, hvis man kan. Det er der ikke noget nyt i. Og selve den taktik vil jeg ikke bruge yderligere energi på. Det er rigeligt dækket hos andre i forvejen.

Læs videre “Håndtér dobbelte søgeresultater hos Google”