Du kan ikke nå alle med SEO – og ikke alle med Adwords

Fra tid til anden støder jeg (og mine konkullegaer) på spørgsmål om, hvorvidt man skal vælge enten SEO eller Adwords – eller hvornår man skal stoppe med sine Adwords.

Svaret på spørgsmålet er næsten altid, at det ikke drejer sig om et enten eller, men et både og. Der er nemlig et faktum, som du ikke kan ignorere i forhold til at tiltrække besøgende:

Du KAN ikke nå alle med SEO!

Så er det sagt. Det er simpelthen umuligt at nå alle udelukkende med søgemaskineoptimering og en tilstedeværelse i de organiske søgeresultater. I hvert fald på kommercielle søgninger. Adwords-laget øverst i søgeresultaterne vil tage en ikke uvæsentlig del af de folk, der søger – og mange af dem vil slet ikke nå så langt ned på siden, at de overhovedet ser dit website i de organiske resultater. Google kører en bevidst strategi om, at Adwords gerne må fylde mere, og det lykkes for dem. (Det er ikke så galt på dansk endnu, men Adwords fylder dog allerede noget mere end for et par år siden).

Læs videre “Du kan ikke nå alle med SEO – og ikke alle med Adwords”

Folk kan ikke stave dit navn

Her er en lille sandhed: Folk kan ikke stave dit navn. Især ikke hvis du har et fancy navn. Udenlandsk klingende navne er folk virkelig tilbøjelige til at kløjs i.

Husk, at det betyder også, at folk ikke kan stave til de brands, du forhandler, selvom dit eget firmanavn og domæne måtte være let nok.

Og selvom Google er blevet meget bedre til at håndtere stavefejl og slåfejl, så er de ikke altid ufejlbarlige i forhold til opgaven med at sende brandsøgninger hen til dig. Og folk, der prøver at skrive dit brandnavn i Googles søgefelt, er den slags besøgende, du allerhelst vil have fat på. De kender dig i forvejen (eller har i hvert fald hørt om dig), og vil være mere tilbøjelige til at handle hos dig end gennemsnittet.

Læs videre “Folk kan ikke stave dit navn”

Adwords til fast pris?

Fra tid til anden bliver folk mødt af tilbud om at købe Adwords til en fast pris. Tilbuddene kommer oftest fra Adwords-bureauer, der ringer rundt for at skaffe nye kunder. Der findes flere forskellige varianter af tilbuddene.

Som udgangspunkt er det sundt at være aldeles skeptisk overfor den slags tilbud. Det er nemlig sjældent noget, der skaber opsætninger, som er optimale for dig. Og i værste tilfælde bliver de solgt af nogen, som er online markedsførings svar på telefonbogssælgerne.

Læs videre “Adwords til fast pris?”