Dit domæne skal være et brand!

Dagens lektie er vigtig. Du skal have dig et brand! Eller rettere – dit domæne skal være et, der kan brandes.

Også selvom du blot driver et affiliate-site, så skal du ikke undervurdere værdien af brands. Det viser dagens lektie klart og tydeligt.

Brands giver klik!
Jeg har som tidligere nævnt sat nogle brugertests op hos brugertest.nu for at kigge folk lidt over skulderen i deres søgemønstre. Og bare baseret på fem testere var der ingen tvivl.

Brands bliver også genkendt i søgninger. Om ikke andet, så sætter et brand-navn sig hurtigere fast i bevidstheden hos de søgende, mens et generisk domæne-navn ikke lader til at gøre det. Havens-stolthed.dk giver større genklang end billige-havenisser-online.dk.

Læs videre “Dit domæne skal være et brand!”

SEO og æøå-domæner i praksis

I Danmark kan vi støde på en SEO-udfordring, som de fleste engelsksprogede SEO-folk ikke behøver bekymre sig om. Nemlig forekomsten af “de danske bogstaver” æ, ø og å i domænenavne. Blandt danske SEO-folk er der stort set enighed om, at man skal holde sig langt væk fra domæner med de særlige danske bogstaver i, da der er et væld af ulemper ved at bruge dem.

Man kan dog stadig lejlighedsvis møde holdningen, at der ingen problemer er ved at bruge æ, ø eller å i sine domæner, og man derfor bare skal køre løs – men i praksis er det altså nogle andre erfaringer, der gør sig gældende. Jeg vil ikke i dag opremse alle de gode argumenter for at holde sig væk fra domæner med de danske tegn i, men blot viderebringe et par historier fra virkeligheden.

Læs videre “SEO og æøå-domæner i praksis”

Firmaer lader domæne-guld ligge på gaden

Domænerne bliver overset

Det er forbløffende, hvor mange større, danske firmaer, der ikke tænker langt nok på domænefronten, når de lægger deres internetstrategier. Efterhånden har en stor del af større danske virksomheder tænkt så langt, at de har købt de mest gængse variationer af deres firmanavn, udbredte stavefejl m.m.

Men så stopper opmærksomheden også dér. Og det er en fejl.

Domæner koster nemlig ingenting

I forhold til markedsføringsbudgetter og omsætning i større danske virksomheder, så koster domæner ingenting. 50 kroner om året er peanuts, også selvom vi taler store mængder domæner. Så det bør ikke være en showstopper for nogen seriøs virksomhed.

Læs videre “Firmaer lader domæne-guld ligge på gaden”