Rich Snippets og reputation management

Hvis du er en af dem, der går op i dit omdømme på nettet og aktivt dyrker Reputation Management i forhold til søgeresultaterne, så har den seneste udvikling givet dig en udfordring mere.

Stjerner i søgeresultaterne

Efter, at Google for alvor har fyret op under kedlerne for Rich Snippets, er der begyndt at dukke “anmeldelsesstjerner” op mange steder i søgeresultaterne. Også på dansk (læs evt. lidt om Rich Snippets her hos seocoach.dk eller i et ældre, men mere grundigt indlæg her hos Henrik Bondtofte).

Trustpilot-anmeldelse af Wupti.com

Læs videre “Rich Snippets og reputation management”

SEO-køber, pas på dit ry

Hvis du skal købe søgemaskineoptimering til din hjemmeside, bør du have dit eget ry med i overvejelserne. Især linkbuilding og anden aktiv, ekstern promovering af din side indebærer, at andre på sin vis kommer til at agere på dine vegne. Det faktum bør medføre en vis forsigtighed, før du overlader et sådant ansvar til andre.

Pas på spammerne

Eksempelvis benytter nogle SEO-sælgere/firmaer sig blandt andet af forum- og blogspam til at bygge links til deres kunder. En metode, der kan smitte meget negativt af på kundens ry online. Det ser f.eks. ikke nødvendigvis ret godt ud på dit online cv, hvis der bliver skrevet kluntede og let gennemskuelige forumindlæg, der lovpriser dit firma på et forum, hvor en stor del af dine potentielle kunder færdes. Størstedelen af læserne vil ikke tænke “Den der hjemmeside har vist hyret nogle mindre gode SEO’er”, men nærmere tænke “Nøj, hvor er det irriterende, at de efterlader links til sig selv på vores forum/min blog”.

Læs videre “SEO-køber, pas på dit ry”

Echoes in eternity

I filmen Gladiator lød en replik “Brothers, What we do in life, echoes in eternity”. Storladen soldaterpatos, men et udsagn som har relevans for netbrugere i dag.

Hvad jeg skriver på nettet i dag, kan leve for evigt. Så snart det er på nettet, har jeg potentielt mistet den fulde kontrol over det. Skriver jeg en opdatering af min status på Facebook, har Facebook ifølge deres vilkår lov til at gemme den for evigt. Skriver jeg et indlæg på denne blog, bliver det syndikeret til evt. abonnenter på mit feed, Overskrift.dk m.fl. En vilkårlig læser kan vælge at kopiere det og gemme det til et passende tidspunkt – eller viderebringe det på egne sider. Læs videre “Echoes in eternity”