I filmen Gladiator lød en replik “Brothers, What we do in life, echoes in eternity”. Storladen soldaterpatos, men et udsagn som har relevans for netbrugere i dag.

Hvad jeg skriver på nettet i dag, kan leve for evigt. Så snart det er på nettet, har jeg potentielt mistet den fulde kontrol over det. Skriver jeg en opdatering af min status på Facebook, har Facebook ifølge deres vilkår lov til at gemme den for evigt. Skriver jeg et indlæg på denne blog, bliver det syndikeret til evt. abonnenter på mit feed, Overskrift.dk m.fl. En vilkårlig læser kan vælge at kopiere det og gemme det til et passende tidspunkt – eller viderebringe det på egne sider.

Det er sågar sådan, at tekster, billeder m.m. ikke behøver at være beregnet til nettet i første omgang for at havne der.

Spørg blot berømtheder, som har vist lidt for meget hud på billeder, hvor svært det er at få fjernet noget fra nettet igen, hvis andre gerne vil beholde det.

En personlig anekdote: Som ungdomspolitisk aktiv fra midthalvfemserne og en 7-8 år frem skrev jeg en mængde artikler og indlæg om dette og hint og havde en holdning til alt. Da jeg på et tidspunkt undervejs ego-googlede, stødte jeg pludselig på et indlæg med mit navn i på et obskurt debatforum. Jeg erindrede absolut ikke at have deltaget på dette forum, endsige have hørt om det på forhånd. Nysgerrigt klikkede jeg ind på søgeresultatet, kun for at finde en hel artikel, jeg havde skrevet til et medlemsblad, gengivet på forummet. Bladet var vel og mærke af den gammeldags slags. Sat op på en gammel version af Microsoft Publisher, trykt på papir og delt ud på absolut gammeldags manér. Men fyren her havde været så enig i mit kontroversielle indlæg, at han havde tastet det hele fra ende til anden ind i en debattråd.

Og vupti, så var de ord, der var skrevet i et medlemsblad beregnet til en 5-600 mennesker pludseligt lagt på nettet, hvor de for så vidt kunne blive hængende som ekkoer i evigheden. Tænk over, hvad du skriver.