Jeg har allerede i de tidligere Sherlock-indlæg været inde på, hvordan man kan lege netdetektiv og finde en masse informationer om andre mennesker. Men hvad nu, hvis man gerne selv vil være bare en smule anonym, mens man bevæger sig rundt på nettet? Måske vil man ikke genkendes, når man laver research på søgeord eller konkurrenternes hjemmesider.
Det er ikke så nemt at få lov til at være helt anonym online. Når du er aktiv netbruger, efterlader du konstant et væld af spor. Det er intet problem for langt størstedelen af netbrugere i langt størstedelen af tiden. Men vil man af forskellige årsager være anonym, skal man være bevidst om, hvilke spor man efterlader sig.
Kigger du ind forbi min blog, kan jeg i Google Analytics se, hvilken browser, du bruger, hvilken skærmopløsning, du har, dit styresystem, den by, dit internet er koblet op i m.m. Jeg kan også se, hvilken side du er kommet fra, og hvilke søgeord, du har brugt i en søgemaskine for at finde min side.
Skriver du en kommentar på min blog, får jeg besked om din IP-adresse (som jeg også kan få via andre statistikprogrammer end Analytics. Statcounter f.eks.). Hopper du så senere over på et linkatalog, jeg administrerer, kan jeg igen se din IP og virtuelt vinke til dig – også selvom du måtte tilmelde dig under pseudonym. Ditto med de fleste debatter.
Har du dobbelte profiler på en debat, kan bl.a. IP-adresse være med til at spore dig. Bare spørg den navnkundige SEO-mekaniker, der blev afsløret på Amino på netop IP-adresser.
Bruger du det samme brugernavn alle steder, du optræder, kan du hurtigt findes fra fora til fora og fra et socialt medie til andet.
Så skal man prøve at være helt incognito, skal man nøje overveje sin ageren på nettet på forhånd og gøre sig alskens krumspring. På med sølvpapirshatten, for nu er det på tide at være paranoid og lege gemmeleg. Læs videre “Skjul dig selv (eller “Den paranoides guide til nettet”)”