Hvorfor ranker nyt indhold så godt i Google?

Ny website til tops i Google

Hvis du har prøvet at lancere websites, har du sikkert på et tidspunkt stødt på følgende fænomen: Websitet lanceres, der smides nogle links til det og vupti, ryger det til tops på selv relativt konkurrenceprægede søgeord i Google. De besøgende vælter ind, champagnepropperne ryger af og du overvejer, hvor svært det der SEO kan være.

Nogle dage senere vågner du så af champagnerusen og konstaterer, at ingen besøger din side mere andet på helt obskure søgeord. Din sider er røget fra side 1 til 10 på alle de sjove søgeord, og festen er slut.

Hvad skete der?

Hos nogle urutinerede webmasters sætter panikken ind, og teorier om alt lige fra Google-straf til snak om sandbox dukker op. Men forklaringen er mindre dramatisk.

Når Google opdager en ny hjemmeside skal den nemlig først vurderes, før den bliver lagt ind på en passende hylde i søgeresultaterne. I denne første vurderingsperiode vil mange websites opleve at blive behandlet meget mildt af Google med høj ranking til følge.

Når Google senere har dannet sig et billede af, hvor siden bør placeres, bliver den så ofte flyttet langt ned af SERPs, hvor den retteligt hører hjemme ud fra indhold, links og alle de andre faktorer, der tæller ind. Tidsmæssigt går der ofte en-to uger, før denne reaktion kommer.

Elevator-effekten for nye websites skal altså ikke give grund til panik. I stedet bør man som webmaster nyde gevinsten af de høje rankings, mens de varer og så bare indstille sig på hårdt arbejde på at opnå en bedre ranking, når man falder ned i søgeresultaterne.

Nyheder til tops i Google

Andre gange kan man opleve at skrive et blogindlæg om et populært emne og opleve det stryge til tops på sine keywords, før det langsomt glider ned gennem rækkerne igen.

Her drejer det som ofte om, at Google gerne vil vise nogle friske nyheder i søgeresultaterne. Lad mig uddbyde og forklare:

Query Deserves Freshness

Da Michael Jackson gik hen og døde for nylig, oplevede søgemaskinerne en voldsom stigning i antallet af søgninger på hans navn og relaterede nøgleord. Det får Google til at tænke, at der må være sket noget nyt, som får folk til at reagere. (formentlig kan de også se en stigning i forekomsten af samme nøgleord i artikler fra Google News og andre kilder). Hvis Google så skal vise de bedst mulige søgeresultater, skal der være nogle nyheder, som afspejler den nye begivenhed.

Midlertidigt vil “friske” sider om Michael Jackson så kunne rankes højere end ellers for at opfylde kravet om nyheder, hvorefter de langsomt siver ned af SERPS igen, før de lander på den rette hylde.

På engelsk kaldes konceptet Query Deserves Freshness, nemlig at en given søgning fortjener friske søgeresultater.

PS: Ovenstående er skrevet på et øjeblik for at understøtte en snak på Twitter. Bær over med tastefejl og manglende kildehenvisninger.

11 meninger om “Hvorfor ranker nyt indhold så godt i Google?”

  1. Frank,

    Helt enig i din observation. Jeg ser igen og igen det samme mønster for de websites jeg kører op fra bunden af. Cirka to ugers gode placeringer, hvor efter de fleste placeringer på gode ord forsvinder.

    Jeg oplever udover startugerne også et andet mønster (selv for sites hvor der bruges ingen energi overhovedet på link building eller markedsføring), nemlig at efter ca. 14-16 uger sker en forholdsvis kraftig stigning i placeringer, helt generelt. Har oplevet dette på tværs af 30-40 sites indenfor de sidste 10 måneder.

    Jeg har kun oplevet ét af mine sites, som det lykkedes for at undgå denne mangel på placeringer de første 3-4 måneder, og det er SEOme.dk. Hvorfor er det ikke lykkedes mig at regne ud endnu 🙂

  2. Rigtig spændende indlæg – det er da rart at vide når man lancerer et nyt website.

    Jeg oplevede det selv, da jeg lancerede website for mit eget firma for 1 års tid siden og kan genkende præcis disse tanker:
    “Du overvejer, hvor svært det der SEO kan være”
    “teorier om alt lige fra Google-straf til snak om sandbox dukker op”

    Men nu giver det jo mening 🙂

  3. Glimrende eksempel med Michael Jackson ja, men det forklarer jo også hvorfor mange bloginglægs rankere så højt, men det stadig er “nyheder”

  4. Tak for en god artikel om et emne, som jeg bøvler med lige pt. Det forklarer jo, hvorfor den side, jeg arbejder på, ikke vil blive der, hvor jeg gerne vil have det.

  5. Kan man så på samme måde genoplive en gammel side igennem nyt indhold med fokus på SEO, som ved et nyt site der lige er åbnet op for offentligheden?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *