Den gamle gratis hjemmesidetjeneste Geocities trak sit virtuelle vejr for sidste gang i den forgangne uge. Yahoo, der ejede Geocities, har drejet nøglen om for foretagenet og et stykke internethistorie mere har fundet vej til den virtuelle gravplads.

Det fik mig til at tænke lidt i forskellige retninger.

1) Det er lidt nostalgisk, når den hjemmeside, hvor jeg for allerførste gang prøvede kræfter med hjemmesider og html tilbage i 1995, nu lukker og slukker. Men sådan er teknologisk udvikling nu engang. Jeg græd heller ikke snot, da overdimensionerede digitalure med et væld af funktioner forsvandt fra urmagernes hylder, selvom de var cool i mine yngre dage.

2) Udvikler man sig ikke på nettet, forsvinder man. Jeg prøvede for sjov at oprette en ny Geocities-hjemmeside engang i løbet af sidste år. Og hold da op, det virkede tungt og gammeldags, sammenlignet med rigtigt mange andre former for tjenester, der tilbyder folk en form for tilstedeværelse på nettet.

2a) Tjener man ikke penge på sine netprojekter, forsvinder man også. Havde Yahoo haft overskud på Geocities, var nøglen ikke blevet drejet om.

3) Mand, der er mange, gode gamle links, der forsvinder med sådan en lukning. Efter sigende skulle Geocities have haft 7,5 mio websider i alt. Og rigtigt mange af dem linkede ud til andre sider. Selvfølgelig linkede en del af dem til andre sider, som for længst er gået til de evige jagtmarker – men mange andre linkede til aktive sider og webshops, som stadigvæk kører. Det må give nogle skvulp i søgeresultaterne hist og her, når så mange links forsvinder ud i intetheden.

Andre kiggede i stedet straks på mulighederne, som opstår, når så mange sider forsvinder. I dette tilfælde link harvesting, som det kaldes, når man finder broken links og tilbyder et alternativ.