Echoes in eternity

I filmen Gladiator lød en replik “Brothers, What we do in life, echoes in eternity”. Storladen soldaterpatos, men et udsagn som har relevans for netbrugere i dag.

Hvad jeg skriver på nettet i dag, kan leve for evigt. Så snart det er på nettet, har jeg potentielt mistet den fulde kontrol over det. Skriver jeg en opdatering af min status på Facebook, har Facebook ifølge deres vilkår lov til at gemme den for evigt. Skriver jeg et indlæg på denne blog, bliver det syndikeret til evt. abonnenter på mit feed, Overskrift.dk m.fl. En vilkårlig læser kan vælge at kopiere det og gemme det til et passende tidspunkt – eller viderebringe det på egne sider.

Det er sågar sådan, at tekster, billeder m.m. ikke behøver at være beregnet til nettet i første omgang for at havne der.

Spørg blot berømtheder, som har vist lidt for meget hud på billeder, hvor svært det er at få fjernet noget fra nettet igen, hvis andre gerne vil beholde det.

En personlig anekdote: Som ungdomspolitisk aktiv fra midthalvfemserne og en 7-8 år frem skrev jeg en mængde artikler og indlæg om dette og hint og havde en holdning til alt. Da jeg på et tidspunkt undervejs ego-googlede, stødte jeg pludselig på et indlæg med mit navn i på et obskurt debatforum. Jeg erindrede absolut ikke at have deltaget på dette forum, endsige have hørt om det på forhånd. Nysgerrigt klikkede jeg ind på søgeresultatet, kun for at finde en hel artikel, jeg havde skrevet til et medlemsblad, gengivet på forummet. Bladet var vel og mærke af den gammeldags slags. Sat op på en gammel version af Microsoft Publisher, trykt på papir og delt ud på absolut gammeldags manér. Men fyren her havde været så enig i mit kontroversielle indlæg, at han havde tastet det hele fra ende til anden ind i en debattråd.

Og vupti, så var de ord, der var skrevet i et medlemsblad beregnet til en 5-600 mennesker pludseligt lagt på nettet, hvor de for så vidt kunne blive hængende som ekkoer i evigheden. Tænk over, hvad du skriver.

7 meninger om “Echoes in eternity”

  1. Det kan sku være farligt derude. Og specielt billeder, som man selv, eller andre, lægger på nettet skal man være varsomme med.

    Det kan godt være at nogle bekendte som ikke tænker over dette, synes det er skægt at smide et eller andet fuldstændig vanvittigt billede op af dig, for lige at drille lidt, og så slette det igen. Men så kan det allerede være i omløb.

    Så god reminder 🙂

  2. Hej,

    Facebook er et af de steder hvor man virkelig kan komme ud på det dybe vand. Oplevede for et stykke tid siden, at en veninde kommenterede et videoklip af sin mand. Jeg er ikke Facebook ven med manden, men i og med jeg kunne se fruens komentar, så kunne jeg også se videoklippet. Og tro mig, det var ikke nogen fornøjelse at se manden få en rituel afklapsning i sin bare r..mås, fordi han havde skudt sit første vildsvin 😮

  3. Sjov at du netop vælger dette emne til et indlæg. Det er noget jeg har gået og tænkt meget over i den seneste tid… Dog ikke fordi jeg mener at jeg har sagt eller skrevet noget jeg ikke kan stå ved.

    For et par måneder siden fandt jeg ud af at jeg havde skrevet noget omkring Adsense som var blevet gengivet i en skoleopgave omkring indkomst via Internettet. Det var et helt tilfælde at jeg stødte på det og det var udelukkende fordi jeg var kildeangivet.

    Så helt enig i at man skal passe på hvad man skriver og ALDRIG skrive noget hvis man er arrig 🙂

  4. Jeg har selv begået en del bummerter, hvor jeg fx har skrevet nogle MEGET personlige indlæg om mit kærlighedsliv 😛 Dengang bloggede jeg på blogspot.com, men jeg har sidenhen slettet alle indlæg, og de er ikke til at finde på nettet mere … TROR jeg (håber jeg). Men man ved jo aldrig.

    Og ja, som Mikael siger, så er det en god ide aldrig at skrive når man er sur … heller ikke, når man er fuld. Det går galt 🙂

  5. Det afhænger lidt af type og temperament, om man skal holde sig fra tastaturet, når man er sur. Martin Thorborg kan nok rolig podcaste i vrede, fordi hans stil i forvejen er lidt kantet og kontroversiel.

    Det vigtigste er, at man kan stå inde for det, man får skrevet – også når vreden er kølet lidt af.

    Og så kan det undre, at Thorborg var så længe om at opdage, at Venstre under Fogh er blevet til et socialdemokrati..

Skriv et svar til Frank Hellerup Madsen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *