Gode ting fra mine Twitter-kontakter

Et koncept, der aldrig kom i gang

Tilbage i oktober skrev jeg indlægget ‘Retweets på en blog‘ om noget af det bedste, jeg var stødt ind i på Twitter. Efter indlægget blev jeg opfordret til at gøre det til en tilbagevendende begivenhed her på bloggen. Der må jeg nu skuffe de læsere, der efterspurgte det. Jeg har simpelthen ikke kunnet finde et koncept, der passede. Indsats, kvalitet og udbytte skal hænge sammen, så det projekt er hermed begravet.

Men for at lukke de overvejelser med stil, vil jeg alligevel dele alle de links med jer, som jeg fik samlet op og gemt i mine bookmarks. Selvom jeg ikke er meget for disse linkindlæg på min blog, kan jeg gøre en undtagelse fra tid til anden. Og der er meget godt læsestof nedenfor.

Jeg har ikke taget præcise noter til kilden til disse links, men næsten alle har jeg opdaget via nogle af de mange kvalificerede Twitter-folk, jeg følger (Baseret på mavefornemmelse kommer størstedelen af links fra sådan nogle folk som Rasmusgi, SteenOhman, Trovatten og ClausHeinrich). Min Google Reader har også bidraget med nogle ganske få links, men links fra Readeren havner sjældent i mine bookmarks. Anyhed har vist også bidraget med et enkelt link eller to.

Uden yderligere introduktion er her en lang opsamling af artikler om SEO, online synlighed, WordPress eller web i almindelighed.

Forskellige vinkler på SEO og SEM
Her lægger vi ud med et indlæg fra David Naylor om 101 typiske SEO-fejl. Ganske underholdende.

Og hvis man ikke kan få links nok ud af et indlæg som dette, kan man hoppe over på The Semmys, som er en årlig kåring af de bedste indlæg indenfor forskellige hjørner af search marketing.

Læs videre “Gode ting fra mine Twitter-kontakter”