Spild ikke din tid på artikeldatabaser

Den anden dag bemærkede jeg noget brokkeri, både på Amino og Twitter over, at en artikeldatabase var ophørt med at virke. Det er selvfølgeligt ærgerligt, men sådan er vilkårene nu engang. Så her er min lille guide til at skrive artikler til artikeldatabaser på en måde, der giver mindst muligt gråd og tænders gnidsel. Den skulle gerne hjælpe dig, så du ikke spilder din tid på artikeldatabaser.

Præmissen for artikeldatabaser

Det er sådan, at de fleste artikeldatabaser eksisterer for at give forfatterne af indlæg nogle links tilbage til deres egne sider og derfor handler mere om SEO-værdi end om indhold. Derfor sætter Google ikke ret stor pris på dem, og har allerede en gang ryddet ud i danske artikeldatabaser.

Og det skal du som bruger også forvente vil ske fremover. Ja, danske artikeldatabaser vil også fremadrettet blive deindekseret af Google. Det er du nødt til at have i baghovedet.

Læs videre “Spild ikke din tid på artikeldatabaser”

Få medierne til at linke!

Dette lille indlæg er en opfølgning på det gode indlæg om “Jagten på de gode links“, skrevet af Per AllerupMorten Vadskærs blog. “Jagten på de gode links” er et bud på, hvordan du kan arbejde aktivt på at få presseomtale og dermed forhåbentlig også links.

De linker ikke til mig!

Men ofte medfører selv succeser med at få presseomtale også nogle frustrationer, fordi danske webmedier er notorisk dårlige til at linke ud. I nogle tilfælde er det decideret firmapolitikken på mediet, i andre tilfælde er det journalisterne, der ikke er gode til det eller en helt tredje årsag.

Selvom presseomtalen i sig selv er rar, så vil det være endnu rarere, hvis du også kan få besøg fra nogle af læserne og/eller SEO-værdien af links fra store og tunge sites. Nogle læsere kan godt finde ud af at finde frem til din hjemmeside af sig selv, men al erfaring viser, at der kommer mange flere forbi, hvis de bare skal klikke på et link.

Hvad kan jeg gøre?

Læs videre “Få medierne til at linke!”