Tidligere har jeg skrevet et indlæg med tips til 301 redirects. I dag handler det om redirect-familiens sorte får, 302 redirect.
En 302 redirect betyder, at indholdet på en side er midlertidigt flyttet til en anden side. Nøgleordet her er “midlertidigt”. Det gør nemlig, at søgemaskinerne behandler en 302 redirect helt anderledes end en permanent flytning, som en 301 redirect indikerer.
Som udgangspunkt bliver linkværdien overført via en 301’er, men ikke via en 302’er. Derfor bør 302’ere ikke bruges som standard redirecten i CMS’er derude. Og det kan være en god idé at kigge dit website igennem for at se, om det er tilfældet hos dig. Jeg oplever det fortsat alt for mange steder. Og eksempelvis Xenu-programmet kan hjælpe dig med at gennemtrawle dit site og finde 302 redirects.
Det her med manglende overførsel af linkværdi er forhåbentlig børnelærdom for de fleste af mine læsere. Men spænd lige sikkerhedsselen og se, hvad et worst case scenario kan medføre.