Her er nogle gode links til ressourcer, som net-detektiven kan få brug for. Har du læst med på Sherlock-serien, er dette nok mest en opsummering, men et par nye ressourcer er blevet til.
Google er og bliver netdetektivens bedste ven. Rigtigt mange informationer kan findes, blot ved at søge rigtigt på Google. Som nævnt i tidligere indlæg i dette tema, er site:-søgninger kombineret med Googles cache-funktion et virkelig godt værktøj til at finde ting, der netop er blevet slettet. Nogle gange dukker der også overraskende mængder information op ved en søgning på blot et domæne eller et firmanavn.
Pipl.com er en anderledes deep-web søgemaskine, som kan bruges til personsøgninger. Prøv at søge på dit eget navn. Den kan nogle gange finde sider og profiler, som man selv helt havde glemt.
Wayback Machine er et gigantisk, historisk arkiv over nettets hjemmesider. Stedet, hvor man kan hygge sig med at kigge på gamle siders design eller se, hvordan en politiker formulerede sig for flere år tilbage. Læs videre “Netdetektivens værktøjskasse”