I min test om SEO-effekten af title attributes, konkluderede jeg, at de ikke havde nogen effekt, uanset om de blev brugt på links eller billeder.

Men nu er det lykkedes for mig at finde et sted, hvor de sørme har en effekt alligevel.

Jeg kom i tanke om, at den ved introduktionen så hypede søgemaskine Cuil gjorde meget ud af at fortælle, hvor vigtig onsite optimering er.

Og jep! I Cuils søgeresultater kan jeg finde en af de sider, som medvirkede i min test. En af de sider, som havde nøgleordet i title-attributen på et link var indekseret hos Cuil på det søgeord. Målsiden var derimod ingen steder at se.

Jeg vil dog fortsat fastholde konklusionen om, at title attributes er ligegyldige i SEO-henseende, da Cuil vel har en markedsandel på ca. ingenting – og især i forhold til danske søgninger er tæt på komplet ubrugelig.