I dag overlader jeg bloggen til Jacob Kildebogaard til en kort lektion i en af måderne, hvorpå Adwords-arbejdet kan understøtte SEO-arbejdet:
Rigtig mange webshopejere spørger hvad de skal fokusere på: Søgemaskineoptimering eller AdWords.
AdWords konsulenterne råber straks ADWORDS, mens SEO-konsulenterne siger at de selvfølgelig ikke skal betale for hvert klik og derfor skal starte med SEO (vel vidende at deres arbejde havner et sted under scroll 😉 ). Men er det så sort/hvid? Svaret er nej. Specielt når det gælder søgeordsanalyse er der meget at hente ved at inddrage AdWords i søgemaskineoptimeringen.
Det er værdifuldt med gode organiske placeringer. Værdien afhænger i høj grad af to ting: hvor mange der søger på frasen, og hvordan disse brugere konverterer. Da søgemaskineoptimering er et arbejde der tager noget tid kan det være fatalt at blive synlig på forkerte fraser. Forarbejdet er derfor enormt vigtigt.
Derfor er din søgeordsanalyse dårlig
Man starter derfor typisk med en søgeordsanalyse. Der er tre vigtige ting vi gerne vil vide: Hvilke søgeord der er relevante, hvad volumen er på disse og hvad der giver salg. Lad os se på de tre data hver for sig.
Hvilke søgeord er relevante?
Der findes mange gode værktøjer til at hjælpe med at finde relevante søgeord. Fx giver ubersuggest.org en masse gode input på søgeord, der knytter sig til en søgning. Fx er dette listen over ord med B, der oftest søges sammen med ordet AdWords:
Det er fine input, jeg vender tilbage til hvordan AdWords også kan bidrage til dette.
Hvor mange søgninger er der på søgeordene?
Når vi ved hvilke søgeord der er relevante skal vi vide hvilke der har flest søgninger. Der er en række gode værktøjer til dette, men når sandheden skal frem, så er de ikke perfekte. Det bedste værktøj til at vurdere volumen er Google AdWords Keyword Planner. Der kommer fine tal frem om søgninger og forslag til budpris.
Man kan tilmed se hvordan søgevolumen ændrer sig ift. måned på året. September og oktober er ikke højsæson for bryllupskørsel i København:
Problemet er blot at du ikke kan stole på disse data. Tallet for søgninger er ikke på baggrund af hvor mange søgninger der foretages. Tallet viser hvor mange eksponeringer du får, hvis du sætter søgeordet op i AdWords både på search og på display. Det betyder at tallet er alt for højt. Hvis du har et emne, hvor mange hjemmesider med adsense annoncer skriver om emnet, så får du meget skæve tal. På en god dag er forholdet mellem søgeordene ens, dvs. at hvis det ene søgeord har 300 søgninger og det andet har 600, så kan man bruge data til at vide at der er dobbelt så mange søgninger på søgeord 2.
Så uanset værktøjer, så er det ikke de mest valide data du får omkring søgevolumen.
Hvor godt konverterer søgeordene?
Ingen søgeordsanalyse fra diverse værktøjer kan vise hvor godt et søgeord konverterer til salg. Med erfaringen kan søgeordene nok inddeles i grupper, da de mest specifikke søgninger typisk konverterer bedst, men konkrete data har du ikke.
AdWords data er vejen til den perfekte søgeordsanalyse
De forskellige værktøjer til søgeordsanalyse bringer dig langt på nogle punkter, ikke langt på andre punkter. Inddrager du AdWords, så har du helt andre muligheder.
Find søgeord med AdWords
De mange værktøjer der findes giver dig gode muligheder for at finde søgeord. Du skal stadig lave dette arbejde. Men du skal supplere det med data fra AdWords.
For år tilbage skulle jeg undersøge hvad folk søgte sammen med frasen “bryllupskørsel”. Jeg satte derfor en kampagne op med søgeordet. Når det er et ord, så vælg søgeordstypen “sætning”, så matcher Google også med søgninger hvor der er andre ord foran og bagved dit søgeord.
Når kampagnen har kørt lidt tid kan du vælge “search terms” og se præcis hvad brugerne har søgt på:
Du får en fin liste:
Jeg får en fin søgeordsliste der viser at brugerne i høj grad søger geografisk, men også kombinationer ift. vogntype. Måske der er noget brugbart, måske det ikke giver mere end du allerede havde fundet i din søgeordsanalyse.
Kend trafikniveauet med AdWords
Næste trin er at undersøge hvor stor volumen der er på de forskellige søgninger. Vi har data fra Keyword planner, men de er ikke præcise. I AdWords er der derimod helt præcise data. Ovenstående billede viser antal eksponeringer, og du har en præcis rækkefølge på hvilke termer der vil give dig mest trafik.
AdWords viser værdien
Sidst men ikke mindst kan AdWords trafikken vise dig præcis hvor god en trafik det er. Jeg har data på præcis hvor stor en konverteringsrate de forskellige søgeord har. Så i stedet for blindt at gå efter volumen, så kan jeg se på antal konverteringer (leads i dette tilfælde), og gå efter de søgeord, der vil give mest værdi til min forretning.
Så for kort at opsummere, så skal ikke overveje om du skal lave enten AdWords eller SEO. Du skal starte med AdWords, så du har de bedste data til at planlægge dit SEO-arbejde ud fra. Du har både korrekte data ift. søgevolumen og endnu mere interessant, så har du data på hvordan det bidrager til din forretning. Et søgeord med det halve trafik men med den tredobbelte konverteringsrate er bedre at gå efter, og det ved du kun via AdWords.
Hvis du har god tid kan du selvfølgelig starte med SEO, vente noget tid på resultaterne, vente endnu længere tid på at overveje noget andet, igangsætte tiltag i en lidt anden retning for til sidst at vente på resultaterne igen for at se at det du startede med ikke var helt optimalt. Så gik de år også, mens konkurrenterne nappede de bedste søgeord.
God arbejdslyst!
Om Jacob Kildebogaard:
Jacob er AdWords & Analytics Manager samt partner i search bureauet Webjuice.dk. Han har netop udgivet sin bog nr 2: AdWords for Webshops. Derudover driver Jacob Gaboost.dk, der er en benchmark service for danske webshopejere. Han er en erfaren konsulent, foredragsholder og underviser.
Super indlæg! Bruger selv Google Adwords til søgeordsanalyser, men oplever dog, at den volume de påstår, der er på mine PPC Adwords annoncer, slet ikke er den samme som jeg kan se i Google Webmaster Tools. Ved du, hvad grunden er?
Hvis der er forskel på antal faktiske visninger i Adwords-statistikken og GWT, så stol på Adwords. Webmaster Tools er afrundede estimater, så vidt jeg husker.
Det er bare en meget stor forskel der er. Min Adwords siger, der ca. 200 visninger dagligt på samme søgeord jeg ranker 1 på. Dog siger den i min GWT, at der kun er omkring 15.
Jeg går ud fra, at du bruger exact match søgeord? Men prøv alligevel at tjekke søgeudtryk. Det kan være nogle fejlstavninger eller ental/flertal-ting, som hiver dine Adwords-visninger opad.
Selv om tallene ikke er helt præcise så giver det en meget indikation om hvilke ord man skal gå efter i forhold til den branche som det drejer sig om. Jeg bruger flittigt Google AdWords Keyword Planner og ind til videre lader det til at at give pote! 😉
Google AdWords er et rigtig godt værktøj, til at finde de ord man ikke lige selv havde tænkt på eller at få et overblik.
Men hold da op hvor man man miste sine penge hurtig hvis man bruge PPC.
I dit indlæg forslår AdWords selv 11 kr pr klik på Bryllupskørsel københavn, så håber jeg at der er gode penge i bryllupskørsel, eller at der er et slag ofte.
Det er jo aldrig enten SEO eller Adwords, men SEO OG Adwords. Adwords kan give et fantastiks indblik i de søgeord din målgruppe benytter og afsløre meget om de spørgsmål din målgruppe stiller og målgruppens behov for viden.
En aktiv Adwords kampagne kan naturligvis give endnu mere viden, hvis du benytter bredde søgeord, idet du efterfølgende gennem Google Adwords. Har du et bredt søgeord som kaffemaskine vil du i “Search terms report” i Google Adwords kunne se de søgeord du er blevet fundet på f.eks:
– hvilken kaffemaskine skal jeg købe
– bedste kaffemaskine
– afkalkning af kaffemaskine
– kaffemaskine med timer
– kaffemaskine med termokande
etc.
Derved får du et idékatalog til indhold du kan arbejde videre med på selve sitet baseret på konkrete søgninger.
Jeg mener helt klart, at man bør starte ud med at ligge 60% af sit budget på Google Adwords, mens man ikke er synlig på det organiske. Når man så begynder, at nærme sig side 1, på et konkurrencepræget relevant søgeord, så bør man switche, og i stedet bruge 80% på SEO, og 20% på AdWords -afhængig af hvor mange ord man ranker på, og hvor langt fremme de er.
Rigtig god artikel!
Hvis man har lidt ekstra penge til at betale for Semrush, så er det også et rigtigt godt værktøj til at hjælpe med at finde relevante søgeord samt at se hvilke søgeord ens konkurrenter bruger.
Generelt er jeg enig i betragtningen om at man skal bruge BÅDE SEO og Adwords. Fordelingen mellem de to afhænger af ens budget, hvor gode placeringer man har organisk samt hvor aggressiv man vil være med reklamer.
Rigtig god artikel, Tak for det.
Det er jo rigtig rart at blive bekræftet i det man sidder og arbejder med.
Og selvfølgelig skal man da arbejde både med adwords og SEO, og man kan jo altid skrue ned for adwords hvis det viser sig at man har størst succes med sit SEO arbejde. Men hvis man tjener gode penge på adwords så er der jo ingen grund til lukke ned for indtjeningen 🙂
Der er vel 2 hovedregler for SEO og AdWords.
AdWords er et kortsigtet her og nu resultat.
SEO er den langsigtede plan.
Hvis du ikke bruger SEO så bliver du hurtig en fattig mand. og dine kunder vil kun finde dig i reklame annoncerne.
Bruger man kun SEO vil det tage tid før dine kunder vil finde dig på nettet.
Bedste løsning er at lave en kombination af begge løsninger.
Det er vel i bund og grund det samme Dennis skriver.
AdWords er bestemt også en langsigtet løsning, eftersom man med tålmodig og hårdt arbejde kan få rigtig meget mere ud af sin AdWords-konto, jo mere man arbejder på den. Men jeg er helt enig i, at AdWords, sammenlignet med SEO, skal ses som værende den kortsigtede her-og-nu løsning.
Jeg har selv skrevet om det i dette blogindlæg for nogle måneder tilbage, hvor jeg gennemgår de forskellige strategier man kan have som nyopstartet, og om hvorvidt man bør vælge den ene eller anden disciplin først (eller en kombination).
http://antonhoelstad.dk/seo-eller-adwords/
Jeg vil også mene at der både er fordele og ulemper ved udelukkende at have fokus på en af delen. Som andre nævner vil en kombination af både Adwords og SEO være at foretrække – Fordelingen af fokus og markedsføringsbudget kan så variere efter alt efter hvor man befinder sig i sin markedsføringsproces.
I min optik snakker man ofte om den ene eller anden form for markedsføring, men man glemmer hurtigt, at grundlaget or enhver succes ligger på egen side. Optimering af denne er godt for SEO og sørger for god quality score hos AdWords, og det handler jo i sidste ende om at konvertere trafikken.
At arbejde på begge områder bør være et must, hvis man ønsker at få det maksimale ud af sin online tilstedeværelse. Så kan man jo evt. skalere SEO arbejdet og forsøge at gå content vejen i stedet for decideret link building.
@Anders
Fuldstændig enig med at content vejen er den vej, vi er på vej hen. Dog vil jeg mene at denne content også skal udarbejdes for at skabe fuldstændig whitehat links. Som Demib siger i denne video, så er det umuligt at få en side til at ranke udelukkende via content, men muligt at ranke på det meste udelukkende via links.
https://www.youtube.com/watch?v=8jUihubE-Jc
Jeg benytter også AdWords, og specielt keyword planner i arbejdet med SEO. Herudover bruger jeg programmet Rank Tracker, som også kan hente data fra keyword planner, men selvom jeg indstiller begge dele ens, eksempelvis alle placeringer osv, får jeg forskellige tal på gennemsnitligt antal søgninger. Har du et bud på hvorfor det sker?
@Martin,
Skudt fra hoften vil jeg tro, at det kan være noget med sprogindstillinger? At du har kun dansk sprog i keyword planner og alle sprog i Rank Tracker, f.eks.
Interessant med alle de gode tips, til kommer her i kommentarfelterne!
Det er super at få fokus på, at du sagtens kan bruge Adwords, selvom du investerer i søgemaskineoptimering. Det er SÅ mange der siger, at det enten er det ene eller andet..
Kanon artikel. Har selv brugt mange af de samme metoder til at finde relevante søgeord.
Plejer generelt i ny branche gribe det an som følger:
1. Køre adwords og herved finde søgeord med høj trafik/konvertering
2. Optimere landingssider til fundne søgeord
3. Linkbuilde benhårdt til landingssiderne
Mvh.
Simon
Fantastisk artikel med gode tips. Jeg har faktisk også tidligere rådet virksomheder, til at bruge de søgeord vi har fundet frem til vha. en søgeordsanalyse i en Adwords kampagne. Som du jo nævner er det en smart måde at finde ud af, hvad det er for nogle søgeord som også konverterer 🙂 Om end jeg helst vil arbejde med SEO, så må man jo bare indrømme Adwords er skide smart 😉
Det er bare lækkert, når man kan samle sine SEM aktiviteter og bruge samme redskaber til at fremme to forskellige mål. Denne artikel belyser i min optik en mulighed, som man sagtens kan gå glip af “for bare træer” 😉
Super indlæg og som andre også skriver, er der også gemt meget guld i kommentarerne 🙂 Fik meget ud af DeMib videoen.
Rigtig spændende og interessant læsning. Konkrete fif til hvordan man kan optimere noget man i forvejen har gang i er altid super godt og inspirerende – tak for det!
Hej Frank.
Tak for en god artikel. Dem kan vi altid bruge flere af. Nu er det jo noget tid siden du har skrevet sidst, overvejet at lave flere artikler?
Mvh. Alex
Vi bruger altid addwords til vores søgeordsanalyse, hands down det bedste vi har prøvet.
Tak for god artikel. Keyword planner tool er bestemt et vigtigt redskab i at finde gode søgeord.
Hej Frank,
super artikel! Artiklerne på din side har virkeligt været brugbare, og jeg håber at du vil begynde at skrive flere af dem 😉
Tak for gode og informationsrige oplevelser på siden 🙂
Hey Frank,
Super god artikel, men er den relevant her i 2018?
God dag og godt nytår.
Hey Frank!
Super godt indlæg! Adwords og SEO supplerer hinanden rigtig godt frem og tilbage. Man kan tit få rigtig god værdi ud af at fastlægge en keyword strategi, og så køre Adwords på de SEO keywords der endnu ikke ranker indtil de gør.
Man kan også med fordel bruge Adwords til at splitteste SEO-titel og metabeskrivelse.
Hej Frank,
Rigtig fin artikel 🙂
Keywordplanner er et rigtigt godt værktøj, men det kan bestemt ikke stå alene. Man skal huske på at 85% af alle søgninger på Google er med keywords på +3 ord, samt at der også er rigtigt mange søgninger på “Hv..” spørgsmål. Disse kan ikke ses i Keywordplanner.
Et godt værktøj til at finde de sidst nævnte er https://answerthepublic.com/
Det er super artikle det vil jeg igang med at prøve af mvh Henrik http://www.jemtex.dk
Fin artikel
skriver du stadigvæk ? har du andre hjemmesider ?
Rigtig fin artikel det jeg gå igang med at arbejde på så min hjemmeside kan komme højere op i google rank.