Når det gælder søgemaskiner, har jeg tidligere slået fast, at Google leverer i særklasse de bedste søgeresultater på danske søgninger. Det har også længe været etableret viden, at Google har en markedsandel på 9x procent af søgninger i Danmark.
Men der har manglet lidt konkret data i en størrelsesorden, hvor det kunne siges at være håndfaste data. Det er der nu rettet op på.
Søren Sprogø, der skriver om nethandel på bloggen Afdeling18 har kastet sig ud i en større undersøgelse. Han har fået adgang til søgedata fra en lang række danske webshops, og har på baggrund af 2,5 mio. besøg fordelt over et halvt år konkluderet, at Google er altdominerende på søgemaskinemarkedet i Danmark. Markedsandel på 96 procent.
Hop straks herover og læs undersøgelsen, der også viser, at Yahoo absolut ingen rolle spiller i DK: Søgemaskineandele i Danmark. Tak til Søren for at levere en glimrende undersøgelse.
Tak for omtalen 🙂
Lige så skræmmende som den totale dominans, er det næsten, at trenden ikke er faldende.
Fra første til sidste kvartal af 2008 er Google’s andel steget med 2,4%-point. Holder den trend, vil de ved samme tid næste år stå for over 98% af alle søgninger i Danmark…
Hej Søren,
Din artikel fortjente både omtale og rigtige links udenfor Twitter-universet. 🙂
Jeg fristes til at sige, at der næsten må være en bundgrænse for de andre søgemaskiners markedsandel. Men på den anden side ville jeg også have troet, at bundgrænsen lå på rigtige side af 5 procent, så den er allerede for længst overskredet.
Og jeg kender vist ikke nogle almindelige netbrugere i omgangskredsen, der sådan for alvor bruger andet end Google. End ikke med Microsofts forsøg på at indarbejde Live i Internet Explorer.
Med til historien hører det, at både Eniro og TDConline er talt med under Google’s andel, da de i praksis kører på Google’s engine.
Men deres samlede andel ligger omkring 2%, så det er ikke fordi de rykker det helt store.