Den synlige mand går i luften

Jeg har længe ønsket mig en platform at skrive noget fornuftigt om synlighed på nettet, SEO, ORM og alle de andre forkortelser. Emner som ikke helt passer ind i stilen på min hyggeblog, og hvor jeg har mere på hjerte, end hvad jeg kommer ud med, når jeg deltager i debatterne på Amino.

Og her er den så. “Den synlige mand” efter lang tids brainstorm navnet på min blog. (Forklaringen på det mærkelige navn er her).

Hvad skal du så forvente dig af bloggen her? Mit formål er i første omgang at levere nogle kvalificerede indlæg med observationer, betragtninger, nyheder og tests indenfor især SEO. Men på den anden side bliver det ikke en ren SEO-blog. Jeg vil også beskæftige med reputation management på forskellige niveauer, blogging, IM og meget mere, som kan relateres til synlighed på nettet i den brede forstand.

Velkommen til! Nap mit feed, hvis du kan lide, hvad du læser. Kommentér på mine indlæg, hvis du har noget på hjerte og skriv endelig til mig, hvis du har forslag, ris eller ros.

11 meninger om “Den synlige mand går i luften”

    1. Tak for alle hilsenerne. Det luner og lægger et vist forventningspres 🙂

      Thomas, du skal nok få dit ønske opfyldt. Bloggen her skal have en overhaling eller to, før den er fuldt funktionel. Herunder står do-follow plugin og e-mail notifikation ved nye kommentarer meget højt på listen.

  1. Dejligt med en ny spiller på banen, Frank. Eller – du har jo spillet med længe, men ikke med en decideret synligheds-blog. Ser frem til at følge med.

    Mht no-follow-tag’et så har jeg nu bi-beholdt det på min blog. Jeg synes, man ser for mange kommentarer, der udelukkende dukker op pga et do-follow tag. Og det med kommentarerne kommer helt af sig selv. Jeg kommenterer kun, hvis jeg har noget at byde ind med (eller en flabet kommentar). Og det gør jeg så om der er no-follow eller ej.

    Det skorter faktisk heller ikke på kommentarer på min egen blog selvom jeg har no-follow derpå. Så bare behold det, hvis det er din overbevisning.

    1. Hej Vadskær,
      Jeg blev træt af at spille på udebane hele tiden, så det måtte noget nyt til 🙂

      Jeg er enig med dig mht. min egen kommenteringslyst, der ikke afhænger af linkets beskaffenhed. Omvendt har jeg ikke noget større behov for at no-followe links fra folk, der bidrager til debatten på min blog. Og spam får jeg alligevel, om jeg har nofollow eller ej.

      Omvendt er min tolerance overfor plat kommentarspam og keywords som navn voldsomt lav. Ergo må jeg have mig et plugin med mulighed for at smække nofollow på evt. kommentar-banditter. (Alternativt redigere deres kommentarer og fjerne deres links). Jeg forventer dog ikke det store arbejdspres i den anledning. Nu får vi se.

  2. Hej Jesper,
    Velkommen til. Efter lidt roderi har både du og Rosenstand nu fået jeres ønsker opfyldt.

    Bloggen er stadigvæk temmeligt beta-lignende i forhold til layout og opbygning, men nu er den i det mindste beta med plugins.

Skriv et svar til Kim Andersen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *