En 302 redirect betyder, at indholdet på en side er midlertidigt flyttet til en anden side. Nøgleordet her er “midlertidigt”. Det gør nemlig, at søgemaskinerne behandler en 302 redirect helt anderledes end en permanent flytning, som en 301 redirect indikerer.

Som udgangspunkt bliver linkværdien overført via en 301′er, men ikke via en 302′er. Derfor bør 302′ere ikke bruges som standard redirecten i CMS’er derude. Og det kan være en god idé at kigge dit website igennem for at se, om det er tilfældet hos dig. Jeg oplever det fortsat alt for mange steder. Og eksempelvis Xenu-programmet kan hjælpe dig med at gennemtrawle dit site og finde 302 redirects.

Det her med manglende overførsel af linkværdi er forhåbentlig børnelærdom for de fleste af mine læsere. Men spænd lige sikkerhedsselen og se, hvad et worst case scenario kan medføre.

Dagens advarsel – når 302 redirects går HELT galt

Men årsagen til dagens advarsel er en case, som dukkede op i kommentarerne til mit 301-indlæg. Her spurgte Tobias nemlig, om jeg kunne hjælpe med at finde hoved og hale i et redirect-problem. Han havde redirected et komplet gammelt site til et andet. Og så gik der ellers fisk i tingene i Google. Der skete det vanvittige, at Google pludselig viste al det gamle sites info i søgeresultaterne på søgninger relateret til det nye site.

Sådan så det ud, da jeg kiggede efter:

Når jeg klikkede på den sjove url, blev jeg ganske korrekt viderestillet til forbrugslaan.nu, som var det modtagende site for redirecten.

Ifølge Tobias havde det endda set endnu værre ud med også titel/overskrift i SERPs fra det redirectede site.

Det kræver ikke en ekspert at regne ud, hvad sådan en komplet malplaceret snippet og url kan betyde for klikraterne på konkurrenceprægede søgeudtryk.

Selvom dette eksempel hører til de mere ekstreme og sjældne, kan 302 redirects også lave rod i tingene ved interne viderestillinger på dit website. Så hold dig nu væk fra de midlertidige viderestillinger, med mindre du rent faktisk mener, at noget indhold midlertidigt skifter plads.

PS: Tobias har fået styr på sine redirects nu og optræder korrekt i Google igen. Det ville nok også være sket af sig selv hen ad vejen, hvis 302′eren var fortsat, men forvirringen kunne sagtens have varet længere.

For tidligere eksempler og skriverier om emnet, så tjek f.eks. Rosenstand – eller denne artikel, som kan være et udgangspunkt for at dykke længere ned i mekanikken.

Og hvis du er i tvivl om et redirects beskaffenhed, så tjek headers med dette tool eller nogle af de mange tilsvarende, der findes online.

Så her er en lille håndbog i, hvordan du gør forarbejdet til 301 redirects på en effektiv måde og ikke kommer til at tabe overblikket alt for meget undervejs. Ikke overraskende for en del af mine læsere, Twitter-followers m.m., skal der bruges lidt Excel her.

Hvorfor 301 redirects?

301 redirects er den bedste måde at håndtere ændringer af sider på. De er gode både til søgemaskiner, som nu ved, at dit indhold er flyttet et andet sted hen og til besøgende, der fortsat havner det rigtige sted, hvis de følger bookmarks i deres browser, gamle links fra andre websites osv.

Implementeret rigtigt, gør 301 redirects underværker.

Best practice – og virkeligheden

I best case får man opsat en 301 redirect på hver evig eneste URL, sådan at skiftet går så glat som muligt, både i forhold til Google og de besøgende og ingen nogensinde mødes af en fejlmeddelelse. Men i virkeligheden er det desværre ikke altid praktisk muligt.

Derfor tager jeg udgangspunkt i, at du har et website med rigtigt mange URL’er, og skal skifte dem på en måde, der ikke er helt mekanisk og 1-til-1 sammenlignelig. F.eks. hvis du skifter både CMS og struktur på dit site på samme tid. (Eller opkøber en konkurrent og gerne vil have 301′et deres domæne bedst muligt til dit).

Har du færre URL’er, eller et nemmere URL-skifte, hvor du f.eks. blot skal skifte domæne, filtype, fjerne mapper eller lign, bliver din opgave nemmere. (Og så kan det ofte klares med nogle regler i en .htaccess-fil eller lign, så du ikke behøver at gå gennem den lange proces nedenfor).

Til gengæld tager jeg også udgangspunkt i, at du er på forkant med udviklingen og iværksætter 301-processen på forkant, mens dit gamle site stadig er online. Hvis du først kommer i tanke om 301 redirects, når dit nye site er lanceret, så er du på r*ven og det bliver meget sværere at håndtere på en struktureret måde.

Saml rådata ind først

Allerførst har du brug for at indsamle data over din nuværende URL-struktur, så du kan få et ordentligt overblik over, hvad du har at gøre godt med på dit nuværende site, og hvad der skal ændres på.

Kør først Xenu (eller lign. crawler, hvis du har andre præferencer) og få en liste over alle dine URL’er på domænet. Når Xenu har kørt, kan du blot vælge “Create Google Sitemap file”, og så får du alle URL’er på dit site leveret i et format, som nemt kan importeres til Excel.

Prioritér dine URL’er

Jeg går som nævnt ud fra, at du har for mange URL’er til at have overskud til at håndtere dem alle. Hvis alle dine sider skal redirectes, eller du er så heldig at ændre så lidt, at det nemt kan beskrives i en regel, så hop dette afsnit over.

Vi skal nemlig prioritere i URL’erne, så du i hvert fald får opsat 301′er ordentligt for de væsentligste sider på dit domæne. De væsentligste URL’er for dig er dem, som der bliver linket til, og dem der har flest besøgende udefra (eller genererer størst omsætning). Ideen er, at dit tab (både i linkværdi og i kroner/ører) skal være så lille som muligt og at så få mennesker som muligt skal bemærke, at noget er blevet ændret.

Læg ud med at trække link-data ud fra Google Webmaster Tools, Sitexploration eller hvad du nu bruger til at tjekke backlinks med – så du kan få fat på en liste med de URL’er, der bliver linket til fra eksterne sites. Data gemmes i et format, som Excel kan læse.

Tag bagefter fat i Google Analytics og træk en sorteret liste over adresser med flest besøgende/størst omsætning eller lign. ud. (Gerne flere lister, hvis du har flere forskellige parametre, du gerne vil have taget hensyn til).

Har du URL’er som ikke falder i ovenstående kategorier, men som alligevel er vigtige for dig at få med i en redirect, så få lige skrevet dem ned også i listeform.

Nu har du data nok til at arbejde videre – og så starter vi Excel op.

Lad Excel gøre arbejdet

Excel kan nemlig hjælpe dig en del undervejs og gøre processen noget mindre smertefyldt.

Læg dine URL’er fra det eksisterende website i A-kolonnen i det første faneblad. Dine link/Analytics-data osv. lægger du ind i A-kolonnerne i de næste faneblade i arket.

Med Lopslag/Vlookup-formlen kan du så hurtigt få Excel til at hjælpe dig med at identificere de prioriterede URL’er, som du skal lave redirects på. De formler opretter du i de næste kolonner og kopierer til samtlige celler i hver kolonne.

Formlen kan f.eks. se ud som følger:

=LOPSLAG($A2;Links!$A$2:$A$250;1;FALSK)

(Formlen her tjekker om URL’en i celle A2 også findes i Kolonne A i fanebladet Links og giver en fejlmeddelelse, hvis det ikke er tilfældet – og et resultat, hvis den findes. Det er vigtigt at angive FALSK til sidst i formlen, da Excel ellers vil melde ud, bare URL’erne minder nok om hinanden.)

Brug herefter “Brugerdefineret Sortering”-funktionen til at få sorteret det hele efter, hvorvidt dine URL’er forefindes i de andre faneblade. (Sortér efter alle de tre kolonner i rækkefølge – og se videoen for et eksempel). Hermed får du vist øverst på skærmen alle de URL’er, der er dine højst prioriterede.

Nu har du altså på din skærm en arbejdsliste over de URL’er, der skal redirectes.

Og lød det så lige teknisk nok, så har jeg produceret et kort screencast til at give bare et kort glimt af, hvordan det kan se ud i praksis (Det ses nok bedst i fuldskærm, hvis du vil have detaljerne med):

Og så til den manuelle del

Når du er kommet her til, kan det meget vel være slut med automatikken. Nu skal du nemlig for hver eneste af disse URL’er finde den URL i den nye sitestruktur, der matcher bedst. Og så skrive/indsætte URL’en i kolonnen ved siden af. Det kan være både hårdt og kedeligt, men trøst dig med, at du i det mindste har prioriteret dit arbejde.

Er du så heldig, at du primært skal ændre på nogle mekaniske ting (.html til .php eller lign, så kan du nemt og hurtigt klare den del med en simpel erstat-funktion i Excel. Kopier den gamle URL over i den nye URL-kolonne og erstat .html med .php – og vupti, så er den klaret). Men var det så simpelt, havde vi ikke behøvet at kaste os ud i alt dette i første omgang. Men hav i hvert fald denne simple metode i tankerne, hvis du f.eks. skal ændre mange URL’er i stil med ditgamledomæne/produkter/fin-havenisse.html til nytdomæne/fin-havenisse.php. Der kan du med fordel bruge en stribe erstat-kørsler til at skifte den ene og anden komponent i adresserne.

Når du er færdig med at udfylde de nye URL’er, kan du med fordel rydde op i Excel-arket (efter at have gemt under et nyt filnavn, naturligvis), så du kun har to kolonner tilbage. A-kolonnen med de gamle URL’er og B-kolonnen med de nye URL’er. Dette regneark kan du så sende til din webmaster og bede ham om at sætte 301 redirects op, som det nu engang gøres bedst på dit website.

Muligheder for mere automatisering?

Jep, der er muligheder for endnu mere automatisering. Både i noget af Excel-arbejdet undervejs, hvor der findes mere elegante metoder til det meste, og i noget af det efterfølgende 301-arbejde.

Skal du f.eks. redirecte ved hjælp af en .htaccess-fil og bruge input til filen i formatet:

redirect 301 /old/old.htm http://www.you.com/new.htm

Så kan du hurtigt trylle dine to URL’er fra kolonne A & B om til en samlet streng i dette format. Her bruger du bare MIDT-funktionen til at skære dine gamle URL’er til, så de lever op til formatet /old/old.htm – og efter følgende samler du de to kolonner til en streng med Sammenkædning/Concatenate-funktionen.

Formlen kan ende med at se sådan ud, hvor 25 er det antal tegn som skal væk fra den gamle URL for at få det rigtige format.

=SAMMENKÆDNING(“redirect 301 “;MIDT(A2;25;200);” “;B2)

Outputtet fra den formel indsat i kolonne C kan herefter indsættes direkte i en .htaccess-fil og håndtere alle dine 301 redirects, hvis det er den mest optimale metode.

Eller hvis du er i en situation, hvor langt størstedelen af dit site forbliver helt uændret. Så kan du f.eks. crawle både dit gamle og udviklingsversionen af dit nye site med Xenu og eksportere data i den version, hvor sidetitlerne kommer med – og bruge Lopslag til at kombinere URL’erne på baggrund af matchende sidetitler. (Kræver selvfølgelig helt unikke sidetitler).

Afsluttende kommentarer om 301 redirects

Lad mig lige slå det fast endnu engang. Det er altså bedst, hvis du kan redirecte så meget som overhovedet muligt. Og hvis der på nogen måde er et mønster i ændringerne på dine URL’er, så kan det også automatiseres i så høj grad, at det bliver overkommeligt. I ikke så få tilfælde er det også noget, som et godt webbureau kan håndtere for dig med dedikerede værktøjer af den ene eller anden art.

Men jeg ved også fra virkelighedens verden, at den manuelle metode nogle gange bare kan være en nødvendighed, hvis en sideejer skal komme videre. Og så kan Excel være en rigtigt god hjælper, og gøre det bare lidt mindre manuelt og lidt mere overskueligt.

God fornøjelse med dine 301 redirects.

Der er nemlig mange danske websites derude, der er blevet hacket af skruppelløse medicin-købmænd og andre typer fra nettets underverden.

En raffineret form for hacking er den, hvor der bliver vist noget andet indhold, når Googlebot kommer forbi, og besøgende via Google bliver sendt direkte videre til en side, hvor der kan sælges nogle af de skumle varer. Tjek eksempelvis denne søgning, hvor det tydeligt fremgår, at flere af de højt placerede websites ikke normalt beskæftiger sig med at pushe piller.

Det har du ikke lyst til, at din side skal blive udsat for. Foruden at forebygge ved at have din side hostet hos et godt hostingfirma og have dit CMS opdateret, så kan du også sætte en alarm op. En alarm, der hurtigt giver besked, hvis Google alligevel opdager noget snavs på dit website.

Få hjælp af Google Alerts

Google Alerts er en fin tjeneste i den sammenhæng. Sætter jeg den op til at vise mig nye resultater på søgningen “skummeltord” site:densynligemand.dk, vil jeg straks blive informeret, når Google finder nogle af de grimme ord på mit site.

Det kan gøres på ingen tid. Hop ind på Google Alerts, tryk på “Create a new alert”.

Udfyld herefter valgmulighederne som nedenfor:

Her har jeg bedt om at få tilsendt mail øjeblikkelig, hvis Google finder noget der matcher – og bedt om “All results”, fordi jeg gerne vil have så meget info som muligt, hvis der bliver fundet noget.

Det er selvfølgelig umuligt at gennemskue alle mulige spamord på forhånd, men hvis du bare opsætter Alerts på Viagra og Cialis til at starte med, så kommer du langt. Det er (så vidt jeg kan lure ud fra spamkommentarerne i mit filter her på bloggen), de to mest populære medicintyper blandt spammere for tiden.

Det var ordene fra frokostpausen. Og tjek så lige dit site, nu du er i gang.

PS: Hvis du opdager et site, der er blevet hacket på den måde, så smid dem lige en mail, så de hurtigst muligt kan få ryddet op igen. Siteejeren vil nok hellere høre den en gang for meget end en gang for lidt.

Og et hattip til Patrick Altoft, hos hvem jeg først læste om denne brug af Google Alerts.

Man kan dog stadig lejlighedsvis møde holdningen, at der ingen problemer er ved at bruge æ, ø eller å i sine domæner, og man derfor bare skal køre løs – men i praksis er det altså nogle andre erfaringer, der gør sig gældende. Jeg vil ikke i dag opremse alle de gode argumenter for at holde sig væk fra domæner med de danske tegn i, men blot viderebringe et par historier fra virkeligheden.

Det første eksempel fra virkeligheden

En bekendt, som er virkelig skarp udi SEO og online markedsføring nævnte den anden dag, at han nu har opgivet sin brug af æøå-domæner, som han ellers havde testet af gennem noget tid. Han havde købt og brugt en stribe af slagsen til egne projekter, med det udgangspunkt, at fordelene ved sådan et domæne måske med tiden kunne opveje ulemperne. Men nu smed han altså håndklædet i ringen på det projekt.

For det er nemlig rigtigt, at der efterhånden er et fåtal af brugere, der bruger så gamle browsere, at de har problemer med at se siderne på domæner med danske bogstaver i. Og at man kan bruge de der håbløse puny-code versioner af domænerne i nogle andre tilfælde. Men der findes fortsat en rigtig stor del af nettet, der altså ikke er indrettet efter minoriteter som danskerne.

Og min bekendte har konstateret, at der bare er for mange forskellige nettjenester, fora m.m., der ikke understøtter de særlige danske bogstaver. Og at det blev for dyrt i længden at gå glip af naturlige links, fordi forskellige fora, cms’er m.m. ikke kan håndtere et link med æøå i. Og på sigt er værdien af korrekte indgående links langt større end værdien af at have et domæne med lige præcis den danske stavemåde i. Han har nu redirected alle sine æøå-domæner til deres ae,eo,aa-modstykker.

Et andet praktisk eksempel

Morten Vium, indehaver af siden Moderne Jobsøger, har også på kort tid gjort nogle erfaringer med et domæne med ø i. Hans side begyndte sin karriere på domænet modernejobsøger.dk, men efter blot en måned rykkede det over på modernejobsoeger.dk. De tekniske problemer med et ø i domænet var bare for mange.

Efter at have set de to ovenstående tweets, spurgte jeg Morten, hvad der havde givet ham problemer, og hvorfor han skiftede væk fra ø-domænet.

For at nævne nogle få, så havde han problemer med at få WordPress til at fungere optimalt, Google Analytics gav knas og folk mødte en fejlside, hvis de klikkede ind på hans side via et link i Tweetdeck og brugte Firefox som browser. Det er et velkendte tilfælde, hvor links med specialtegn kan blive defekte og folk havner på en fejlside i stedet for at havne på en side med konkret indhold.

Så i Mortens tilfælde var det ikke kun SEO-problemer, der fik ham til at skifte væk fra domænet. Men en lang række andre problemer, der gør det sværere at drive en fornuftig hjemmeside.

Konklusion

Konklusionen på dette er kort og enkel: Erfaringerne fra virkeligheden understøtter anbefalingen om at lade være med at have sit hoveddomæne på et æøå-domæne. Følg de velmente råd og viderestil dit æøå-domæne til et ae,oe,aa-domæne i stedet, og lad være med at lade dig besnakke af nogle af de få, der måtte foreslå andet. (Husk dog stadig at købe æøå-domænet og viderestille, så du har det “radiovenlige” eller “telefonvenlige” domæne at kunne brugt i evt. trykt annoncering og i daglig tale).

Det er i hvert fald SEO-vinklen på dette indlægs indhold. I virkelighedens verden tror jeg, at hastighed er en meget lille og meget begrænset faktor. Men der er andre gode grunde til at have en hurtig hjemmeside, først og fremmest for at sikre en bedre brugeroplevelse for dine besøgende.

Brugeroplevelsen var i hvert fald min motivation til at få gjort noget ved bloggen her, da jeg skulle til at hoppe ud i det som selvstændig. Min blog var simpelthen for tung til min egen smag – og det er ellers et relativt let tema, jeg bruger, og jeg har kun ganske få plugins.

To-trins planen
Så jeg iværksatte en to-trins plan for at få nedbragt load-tiden på WordPress-bloggen her.

Det første trin var at skifte hosting. Bloggen lå før hos et lavpris-hostingfirma, som jeg sådan var (og er) godt tilfreds med, når man lige ser bort fra den lidt for høje loadtid. Efter en smule kiggen rundt på markedet hoppede jeg om bord hos Acenet, der sælger hosting i en lidt højere prisklasse.

Det andet trin var at gennemgå min blogs tema for at minimere overflødige databasekald. Helt efter Joost de Valks opskrift her. Ideen er, at man jo alligevel ikke render og skifter en lang række ting i sin blog, så man lige så godt kan hardcode ting som character set m.m. i sit tema i stedet for at skulle kalde databasen hver gang.

Hvordan virkede det så?
Ja, før jeg gik i gang med arbejdet her, viste Google Webmaster Tools en gennemsnitlig loadtid på noget i retning af 2,4 sekunder for bloggen her. Speedtests med forskellige online ressourcer bekræftede loadtiden.

Først skiftede jeg hosting. Det medførte et øjeblikkeligt fald til lige over et sekund. 1,1 sekund, hvis jeg skal være nøjagtig.

Et par måneder senere fik jeg taget mig sammen til at sanere databasekald i mit tema på bloggen her. Og da jeg kiggede på Google Webmaster Tools i dag, gav den en gennemsnitlig loadtid på 0,9 sekunder. Og bare for at tjekke, at det ikke var tilfældigheder, tjekkede jeg loadtiden på Synlige Sider, der ligger på samme hosting. Og den er fortsat på 1,1 sekunder ifølge Webmaster Tools. Altså lå der en lille forbedring for mig i databasekaldene.

Konklusion
Jeg gik fra 2,4 sekunders loadtid til 0,9 ved de to simple forbedringer, der tilsammen har taget mig noget i retning af tre-fire timer. Godt halvdelen af tiden på at flytte hosting og knap den anden halvdel  på at rode med temaet.

Den hurtige læser vil have gennemskuet, at jeg har skåret mere end halvdelen af loadtiden væk. Jep, men “halverede” virkede bare bedre i overskriften.

Og så fremgår det også tydeligt, hvor forbedringen var størst. Så har du noget billig hosting med tvivlsom loadtid, bør du overveje at bruge lidt flere penge på den del.

Alt i alt er jeg gået fra at have en langsom side til at være hurtigere end 92% af andre sider ifølge Webmaster Tools.

Er der andre alternativer?
Ja, hvis man har lyst til at arbejde med det, findes der blandt andet også en stribe forskellige caching-plugins til WordPress, som også kan forbedre loadhastigheden ganske meget. Hvis du har lyst til at gå den vej, kan du læse denne vejledning fra Claus Heinrich til at sætte ‘Mere fart på WordPress’.

Google gør meget for at befæste sin position som den førende søgemaskine og online markedsføringsværktøj. For at styrke Adwords og give brugerne så mange ideer til søgeord som muligt, stiller Google en lang række forskellige ekstra små og store værktøjer til rådighed kvit og frit. (Husk nu, at flere søgeord er lig med flere annoncevisninger, større konkurrence på ordene og flere penge til Google. Det er ikke altruisme, men bare god forretning).

De andre tools

Du kender sikkert i forvejen Googles søgeordsværktøj til Adwords. Men det står ikke alene. Det har følgeskab af Trends, Insights og hvad de andre tools ellers hedder. For en god oversigt over tools, se f.eks. Webanalytikerens “ultimative Google tool oversigt”. Her har den gode Jacob Kildebogaard opsummeret og kort beskrevet en del af værktøjerne.

Google Sets – den nye dreng i klassen

Men nu har Google tilføjet endnu et nyt værktøj til arsenalet. Det er indtil videre kun i Labs, men det er allerede nu tilgængeligt og kan levere resultater på dansk også. (I hvert fald i et vist omfang). (Opdatering: Bare fordi jeg først har opdaget Sets nu, gør det ikke til et nyt tool. Det er helt tilbage fra 2002, men har levet en obskur tilværelse i Labs)

Værktøjet hedder Google Sets. Det fungerer sådan, at man kan indtaste et par ord, og ud fra dem, sammensætter Google så et sæt søgeord, der “hænger sammen” i temaer. Sets hjælper altså med at finde tematisk inspiration til søgeord.

Eksempler

Hvis jeg skriver “rød, grøn, gul”, får jeg leveret et “sæt” tilbage, der rummer en lang række farver. (Men sjovt nok også årets måneder – og det hele på en blanding af svensk og dansk. Det er vel en labs-feature).

Google selv har nogle eksempler med navne på unge, kønne, kvindelige popstjerner, der sørme giver et sæt med endnu flere navne på den slags sangfugle.

Rent teknisk er Google Sets formentlig baseret på sammenhængen mellem folks konkrete søgninger og sammenhængen mellem ords optræden på hjemmesider. Folk, der søger på Hillary Duff og Kelly Clarkson søger også ofte på Britney Spears og Christina Aguilera, hvorfor de hænger logisk sammen i et sæt. Og sladderhjemmesider skriver ofte historier om alle d’damer, hvorfor der også her er en sammenhæng.

Som et sidste eksempel tog jeg to ord fra fodboldverdenen og indsatte “Brøndby” og “Laudrup”.

Et tryk på knappen og ud på den anden side kom et sæt, der blandt andet indeholdt “Anders”, “Bjerregaard”, “Fodbold”, “Køhlert” og “Vestegnen”. Altså spottede Sets straks den fodboldmæssige kontekst i min sammensætning af de to ord.

Hvad kan det bruges til?

Og så kommer vi til mange-kroner spørgsmålet. Hvad kan jeg så bruge det her til? Og kan Sets noget, jeg ikke allerede kan få i forvejen?

For at starte med det sidste, så kan man allerede i dag få hjælp til at finde sammenhænge gennem f.eks. Google Adwords-søgeordsværktøjet eller på selve Google, hvor man både kan se relaterede søgninger og bruge “Stjernevisningsværktøjet”, der giver nogle visuelle billeder af sammenhænge mellem søgeord.

Altså tilføjer Sets ikke noget helt spritnye og revolutionerende. Men kan det på sigt udvikle sig ud af labs og blive helt fungerende, så kan det måske godt komme til at indtage en plads i den første brainstorm, hvis man skal beskæftige sig med et nyt område. Altså som en slags overbliksværktøj over søgeord og sammenhænge, hvor Adwords-toolet er et detaljeværktøj.

Opdatering:

Hjulpet på vej af Morten Kaltoft på Twitter, har jeg efterfølgende konstateret, at bare fordi jeg aldrig har hørt om et tool før, behøver det ikke være nyt. Sets har åbenbart været i gang i labs siden 2002. Det betyder, at man ikke skal holde vejret i spænding, indtil det kommer ud fra labs.

Jeg og andre har bemærket, at Google har introduceret en lang række ekstra parametre til søgestrengene og URL’erne med søgeresultater på.

Parametre som “aq”, “aqi”, “aql”, “oq” og “gs_rfai” dukker nu op i søgestrengene.

Som her:

http://www.google.dk/search?hl=da&source=hp&q=frank+hellerup+madsen&meta=&aq=4&aqi=g10&aql=&oq=frank+he&gs_rfai=

Google-søgninger efter forklaringer giver kun begrænsede stumper af forklaringen, så er der min korte sammenstykning af andres viden og egne opdagelser.

Google Suggest står for de fleste

Hovedårsagen er Google Suggest. Disse parametre viser brugerens brug af Google Suggest.

“aq” angiver, om man har brug nogle af forslagene fra Suggest. Værdien er “f”, hvis man ikke har brugt Suggest, og eller et tal, der angiver placeringen af det forslag, man trykkede på. (fra 0 og opad). Undtaget hvis man søger fra det direkte søgefelt i Firefox og trykker på et af Suggest-forslagene derfra. Så får man i stedet aq=t. “aq” står formentlig for “assisted query”.

“aqi” viser hvor mange forskellige forslag, der var på skærmen, da man trykkede på et af forslagene. I formatet g1, g2, g3 osv. Har man trykket på et af de forslag, som retter stavefejl, så går denne parameter agurk og tilføjer flere ekstra værdier.

“oq” viser, hvad man præcist skrev i søgefeltet, før man trykkede på et af Google Suggests forslag. “oq” må være “original query”.

Men så kommer jeg også til kort. Jeg har ikke haft succes med at fremprovokere værdier til parametrene “aql” og “gs_rfai”, så her må svaret stå hen i det uvisse lidt endnu. Hvis du, kære læser, har en forklaring eller bare har set en værdi ved en af de to parametre, så meld gerne ind i kommentarerne nedenfor.

Tilbage til eksemplet

Bare for en god ordens skyld, vil jeg lige gennemgå eksemplet fra først i indlægget:

http://www.google.dk/search?hl=da&source=hp&q=frank+hellerup+madsen&meta=&aq=4&aqi=g10&aql=&oq=frank+he&gs_rfai=

Her har jeg tastet “frank he” i søgefeltet (ses i 0q), har valgt forslag nummer 4 (ses i aq) og der var 10 forslag på skærmen, da jeg gjorde det (ses i aqi).

Andre kilder til Googles parametre

Hvis du har fået blod på tanden og vil vide mere om Googles parametre, så har SEOMoz en stor oversigt her. (Men den rummer ikke forklaringen på ovenstående nye parametre).

Her kan man finde en anden, der har stillet sig selv en del af det spørgsmål, som jeg også stillede mig. Han har svaret på “aq”. Og her er nogle tyskere, der også har set på emnet og analyseret på parametre.

Her mange måneder efter, har jeg så fået efterprøvet det. Jeg har gjort det ud fra samme metode, som beskrevet i det førnævnte indlæg. Altså har jeg fundet en ny 3-4 ords sætning, hvor der stort set ingen konkurrence er. Denne sætning er så blevet indsat i en URL og kun i URL’en. Ingen af ordene fra sætningen forefindes andetsteds på siden.

Efterfølgende har jeg ventet på, at Google har indekseret den nye side og prøvet, om den så dukker op ved en specifik søgning på sætningen i citationstegn.

Og konklusionen på SEO-venligheden af “+” som separator i URL’er er:

*trommehvirvel*

- at “+” som separator giver søgbare resultater på samme måde som bindestreger. Så hvis du af uransagelige årsager måtte foretrække et plustegn eller er fanget i et CMS/en webshop, som bruger “+” mellem ordene, er der ingen grund til panik.

Rent personligt synes jeg, at det giver nogle forvirrende URL’er, som er sværere at læse for den normale bruger end bindestregerne, men tænker du kun på søgemaskinerne, kan “+” godt bruges.

PS: For sjovs skyld ville jeg have navngivet dette indlægs URL med plustegn, men det er WordPress ikke så meget for. De bliver faktisk blot ignoreret, når jeg prøver at taste dem i feltet for permalinks. Så skal I efterprøve min test, får I brug for et andet CMS end WordPress.

PPS: Nu jeg alligevel var i gang, dobbeltjekkede jeg lige med et nyt indlæg, om Google måske skulle have skiftet håndtering af underscore og det har de ikke. Der bliver ordene fortsat ikke set som adskilte ord.

Jeg går op i fodbold, så sådan en nyhed er noget, jeg følger med i. Men jeg er også søgemaskinenørd, så det gav mig også en kærkommen anledning til lige at foretage et ‘temperaturtjek’ på hhv. Google og Bing på søgningen “Martin Jørgensen”.

Forventninger på forhånd
Hvilke forventninger kan man have på forhånd til en Martin Jørgensen-søgning kl. 18 på en dag, hvor han har været rygtet til dansk fodbold i et par dage og transferen netop er blevet offentliggjort en times tid før?

Jeg ville forvente, at jeg skulle kunne finde nogle baggrundsinformation om ham, da jeg måske nok vil have genopfrisket, hvad han er for en fisk, og så vil jeg forvente nogle aktuelle artikler fra danske medier og hjemmesider om hans skifte til AGF.

Lad os så se på, hvad jeg faktisk fik: (Begge søgninger direkte fra google.dk og bing.dk uden citationstegn rundt om navnet).

Hvad leverede Google?
Google leverer en fanside til Martin Jørgensen på førstepladsen. Herefter noget wikipedia og nogle billeder af ham. (Og et af prinsesse Alexandra, da hendes kæreste/mand/hvad han er også hedder Martin Jørgensen. Han har også en wiki-entry i top-3).

Herefter er der 6 nyheder fra pressen om hans skifte, samt en engelsk wikipedia-entry på 9. pladsen.

Alt i alt et søgeresultat, der opfyldte mine forventninger. Der var et par kilder til at læse om ham og rigeligt med læsestof om den aktuelle situation.

Hvad leverede Bing?
Bings søgning startede positivt. Først for kom en lille nyhedssektion med links til 3 avisers hjemmesider og mulighed for at klikke videre til en decideret nyhedssøgning på Martin Jørgensen. Fikst og brugbart.

Det første ‘normale’ resultat er den selvsamme fan-side som også var nr. 1 hos Google.

Men herefter går det altså mindre godt for Bing. Norsk wikipedia, engelsk wikipedia, en fotoblog og italiensk wikipedia. De sidste fem søgeresultater giver to indlæg fra en norsk fodboldside og tre indlæg relateret til nogle ikke-fodboldspillende Martin Jørgenserne derude i verden. Søgeresultatet rundes af med nogle billeder, hvor 3 ud af 5 er med fodboldspillende Martin Jørgensen.

Min konklusion?
Jeg er faktisk lidt overrasket over, at Bing faktisk leverede noget nogenlunde brugbart i toppen af siden. Deres relevante nyhedslinks var en kærkommen overraskelse.

Til gengæld var det meste af søgningen ca. lige så håbløs som forventet med danske søgninger på Bing. Tre norske resultater i top-ti – og wikier på norsk, engelsk og italiensk, men ikke dansk. Kan Bing virkelig ikke skelne fornuftigt mellem dansk og norsk endnu?

Men min konklusion er, for at citere den forhenværende Brøndby-træner Rene Meulensteen, at Bing fortsat er “f*cking miles away”, hvad angår kvaliteten af deres danske søgeresultater.

På billedet nedenfor er vist et eksempel, hvor bloggen her har en indented listing ved søgningen “Meta description Google” (godt nok kun ved søgning på danske sider, men det her er for eksemplets skyld).

Hvordan får man dem?
En hjemmeside opnår dobbelte søgeresultater, hvis der findes to eller flere sider som i sig selv kvalificerer sig til at blive vist på den valgte søgning. Disse to resultater bliver så samlet, med resultat to som et indrykket resultat hæftet på resultat et. Det betyder, at man på en normal søgning skal have to forskellige sider, som hver især er gode nok til at havne i top-10 på en søgning.

Hvis man vil have dobbelte søgeresultater, skal man altså have to sider, som er optimeret mod samme søgeudtryk, samtidig med, at man skal have noget generelt autoritet i domænet, og nogle fornuftige links (interne som eksterne).

(Faktisk kan man nu få tredobbelte resultater, hvis man har tre sider på domænet med meget høj relevans for søgeudtrykket. Men det er som regel kun på områder med lav konkurrence, at tre-dobbelte indents bliver set).

Hvad kan man bruge dem til?
Så langt, så godt. Dobbelte resultater er i sig selv et hit og giver stærkt øgede besøgstal på søgeordene (især hvis man har dem som resultat nummer 1 og 2). De er afgjort værd at forfølge, hvis man kan. Det er der ikke noget nyt i. Og selve den taktik vil jeg ikke bruge yderligere energi på. Det er rigeligt dækket hos andre i forvejen.

Hvordan kan man arbejde med dem?
Men hvis man nu tænker taktisk, hvordan kan man så yderligere arbejde med dobbelt-resultaterne? Jo, ser du. Du kan med fordel holde øje med den præcise placering af resultat nummer to, så du ved, om du har sikre dobbelt-resultater, eller om du hænger på yderste mandat med det andet resultat.

Har du først den viden, kan den hjælpe dig til at bestemme, hvordan du skal arbejde taktisk med dobbeltresultaterne.

Tjek sammensætningen af dobbeltresultater
Det er nemt at finde den præcise placering af resultat nr. 2. Du skal blot indsætte en enkelt stump kode i Googles resultat-URL og justere den, indtil du har det ønskede resultat.

Ved at indsætte koden &num=x, hvor x er et tal mindre end 10, kan man nemlig få vist top-x resultaterne for en given søgning. Og da et dobbelt søgeresultat kun vises, hvis hvis begge resultater er en del af den ønskede søgning, kan man lægge ud med at skrive num=9 og så ellers gøre tallet mindre, indtil man oplever sit resultat nr. 2 falde ud af resultatlisten.

For at bruge mit eget eksempel igen, så kan det ses på nedenstående screenshot at ved num=7 har jeg kun et enkelt resultat tilbage. Da jeg stadig havde dobbelte resultater ved num=8 er min sekundære side altså placeret som nr. 8 på søgningen.

Vil jeg sikre mig at jeg fortsat kan få vist to resultater på den første side, skal jeg måske så overveje at styrke det andet resultat lidt med nogle links eller justeringer på siden. Havde testen derimod vist, at jeg lå nr. 4 eller 5, ville det være mere oplagt at bruge energien på at sikre min fortsatte førsteplads på søgningen.

Fjern konkurrenternes dobbelt-resultater
En lidt mere aggresiv tilgangsvinkel til analysen er, at man kan bruge det til at finde ud af, om det er realistisk at fjerne sine konkurrenters dobbelt-resultater.

Hvis man går samme proces igennem for konkurrenternes resultater, kan man se, om nogle af deres dobbeltresultater hænger på vippen.

Konstaterer du, at din værste konkurrent i kampen om topplaceringer på dit væsentligste søgeord har sit 2. resultat på 10. pladsen, kan det måske godt være energien værd at hjælpe et resultat eller to fra side 2, så de kan overhale din konkurrent – også selvom resultaterne ikke tilhører din egen side. Hvis der ligger indented resultater foran dig i søgeresultaterne, kan du altså hoppe en plads frem på den måde.