Svaret på spørgsmålet er næsten altid, at det ikke drejer sig om et enten eller, men et både og. Der er nemlig et faktum, som du ikke kan ignorere i forhold til at tiltrække besøgende:

Du KAN ikke nå alle med SEO!

Så er det sagt. Det er simpelthen umuligt at nå alle udelukkende med søgemaskineoptimering og en tilstedeværelse i de organiske søgeresultater. I hvert fald på kommercielle søgninger. Adwords-laget øverst i søgeresultaterne vil tage en ikke uvæsentlig del af de folk, der søger – og mange af dem vil slet ikke nå så langt ned på siden, at de overhovedet ser dit website i de organiske resultater. Google kører en bevidst strategi om, at Adwords gerne må fylde mere, og det lykkes for dem. (Det er ikke så galt på dansk endnu, men Adwords fylder dog allerede noget mere end for et par år siden).

Uden at skulle give kundedata væk, er det ingen hemmelighed, at jeg på visse søgninger har Adwords-annoncer, som tager op til 40% af klikkene. Det efterlader altså højst 60% til de organiske (under forudsætning af, at mine Adwords-konkurrenter slet ingen klik får). Så konklusionen må være klar. Du skal satse på Adwords!

Eller er den? Der gælder nemlig også en anden regel:

Du kan IKKE nå alle med Adwords!

Der findes en gruppe mennesker, der helt konsekvent springer reklamerne over og hopper ned til de organiske resultater, som de opfatter som mere troværdige. Den gruppe kan du bare ikke nå med Adwords-reklamer, uanset hvor gode tekster du skriver.

Hvorfor skriver du dette indlæg, Frank?

Ja, hvorfor skriver jeg pludselig dette indlæg med nogle åbenlyse sandheder fra branchen, bakket op af lidt data. Jo, ser du, jeg har haft den glæde at afprøve nogle brugertests fra Thore og hans team bag brugertest.nu. Og dem brugte jeg på at få nogle brugere til at bruge deres tid i SERPs, så jeg kunne få bare et lille kig ind i deres hoveder. Og der fik jeg både bekræftet en stribe ting, og hentede frisk inspiration.

Erfaringerne fra brugertesten

Og bare på de fem brugertestere fik jeg vist et fint udvalg af forskellige måder at søge på. Empirien på de fem bakkede i den grad ovenstående udsagn op. Den ene bruger kastede sig direkte over Adwords-resultaterne i toppen med ordene “Jeg starter med de fremhævede resultater i gult. De må jo være ekstra relevante”, mens en anden konsekvent i alle sine Google-søgninger scrollede direkte forbi alle former for reklamer og gik i gang med de organiske resultater.

Så hvis det er væsentligt for dig at være eksponeret for så mange som muligt, så kommer du ikke uden om en indsats indenfor både SEO og Adwords. Det siger alle erfaringer, og også min lille brugertest.

Dette var langt fra det eneste, som brugertesten inspirerede til at skrive om. Jeg har fået meget mere ud af at kigge på testvideoer og vil dele det med dig i en miniserie her på bloggen. Der kan komme meget ud af at observere brugertestere i aktion, når man er SEO-nørd.

Præmissen for artikeldatabaser

Det er sådan, at de fleste artikeldatabaser eksisterer for at give forfatterne af indlæg nogle links tilbage til deres egne sider og derfor handler mere om SEO-værdi end om indhold. Derfor sætter Google ikke ret stor pris på dem, og har allerede en gang ryddet ud i danske artikeldatabaser.

Og det skal du som bruger også forvente vil ske fremover. Ja, danske artikeldatabaser vil også fremadrettet blive deindekseret af Google. Det er du nødt til at have i baghovedet.

(Foruden at indehavere af databaser kan blive trætte af dem, glemme at forny domænerne, de kan blive hacket m.m., så de kan forsvinde helt uden Googles mellemkomst).

Måden at håndtere det på

Først og fremmest skal du være klar over det og lade være med at skære tænder i arrigskab, når det sker. Men bare komme videre.

Og mere lavpraktisk er det nemmere at komme videre, hvis du A) Ikke har spildt alt for meget tid, B) Kan finde på en plan B og C) Ikke har satset alt for ensidigt på artikeldatabaser.

ad A) For at undgå, at du har spildt alt for meget tid på artikeldatabaser, kan du huske at gemme dit indhold hos dig selv, så du kan genbruge det andetsteds, når artikeldatabasen forsvinder. Skriv dine artikler lokalt og arkiver dem på en måde, så du kan grave dem frem af skuffen, når deres hidtidige vært forsvinder.

ad B) Hav en plan for, hvad du så vil gøre med de artikler, når der bliver brug for dem. Forslag kan være at flytte dem til nogle af de nye artikelkataloger, som sikkert er opstået i mellemtiden, pudse dem af og bruge dem på dit eget site eller tilbyde dem som gæsteindlæg til websites, der handler om dit emne. (Forudsat, at der faktisk er noget kvalitet i artiklen). Der er mange flere måder at få værdi ud af indlæg og tekster, så lad dig endelig ikke begrænse af mine forslag her.

ad C) Sats ikke for ensidigt på artikeldatabaser. Det handler i sin enkelthed om, at du skal arbejde på at få links fra mange forskellige kilder, og selvfølgelig så relevante som muligt. Har du langt flest links fra artikeldatabaser, kan du godt risikere et stort fald i SERPs, når katalogerne forsvinder.

That’s it. Følg ovenstående og spar på tårene, når de næste runder udrensning af artikeldatabaser finder sted på et tidspunkt. (Jeg skal ikke være spåmand mht. hvornår det sker. Det har jeg ingen fornemmelse for pt.)

De linker ikke til mig!

Men ofte medfører selv succeser med at få presseomtale også nogle frustrationer, fordi danske webmedier er notorisk dårlige til at linke ud. I nogle tilfælde er det decideret firmapolitikken på mediet, i andre tilfælde er det journalisterne, der ikke er gode til det eller en helt tredje årsag.

Selvom presseomtalen i sig selv er rar, så vil det være endnu rarere, hvis du også kan få besøg fra nogle af læserne og/eller SEO-værdien af links fra store og tunge sites. Nogle læsere kan godt finde ud af at finde frem til din hjemmeside af sig selv, men al erfaring viser, at der kommer mange flere forbi, hvis de bare skal klikke på et link.

Hvad kan jeg gøre?

Hvis du har fået “solgt” en artikel til et medie, som ikke har linket til dig, så slutter arbejdet ikke nødvendigvis dér. Afhængig af dit forhold til mediet/journalisten og mængden af forhåndskontakt, kan du gøre nogle forskellige ting for at arbejde på at få et link, hvis det måtte mangle i artiklen.

Maksimér dine link-chancer på forhånd

Allerede når du går i gang med at forberede arbejdet med at få en historie i medierne, kan du i nogle tilfælde gøre dit forarbejde sådan, at du øger sandsynligheden for at få et link.

Eksempelvis hvis du forsøger at få omtale på en datadreven historie, så kan du have de væsentligste pointer med i din pressemeddelelse, og så have meget mere information liggende på dit eget site. Helst så meget, at journalisten ikke bare tilføjer det, men får en grund til at linke, så læserne selv kan finde mere. Det kunne eksempelvis være en historie om, at jyderne køber flere havenisser end sjællændere og københavnere som hovedhistorie – og så en oversigt over fordelingen på regioner/kommuner på dit website. (eller bare flere detaljer til at understøtte hovedhistorien).

Og mind nu endelig journalisterne om, at man kan linke ved at inkludere et “læs mere”-link i din pressemeddelelse.

Spørge pænt

Hvis artiklen er skrevet og lagt online, kan du spørge journalisten pænt, om der ikke kan tilføjes et link.

Ring, skriv eller hvad du falder mest naturligt og spørg til linket. (Her skal telefonen altså ikke undervurderes som værktøj – især ikke hvis du har talt med journalisten i forvejen.)

Hvad du skal bruge for at overbevise eller lokke journalisten svinger fra gang til gang, så det er svært at sige noget generelt om eller levere en “kogebog” til, hvordan det kan gøres. Men er du helt blank for ideer, så spørg bare, om der ikke kan blive indsat et link, så folk der gerne vil vide mere om din forretning nemt kan finde derhen.

(Hvis du mest er interesseret i link-værdien kan du vente lidt med at spørge, så et link ikke rigtig kommer til at koste dem så mange besøgende, og journalisten måske nemmere kan gøre det uden at få ballade med overordnede over, at for mange forlader sitet).

Cowboy-metode til besøg

De fleste aviser har et kommentar-spor, hvor der i nogle tilfælde kan tilføjes aktive URL’er. Disse vil altid være nofollow, men kan bruges af de læsere, som rent faktisk ser artiklen. Især er et sådant link nyttigt, hvis det kommer som en af de allerførste kommentarer i et spor, hvor første kommentar bliver stående øverst.

Jeg har selv set et tilfælde, hvor der pludselig i statistikken for et website dukkede hundredevis af besøgende op fra eb.dk. Min undren var stor, indtil jeg kunne se, at der i den første kommentar var en læser, der havde linket til det website som en kilde til mere info om artiklens indhold.

Advarsel: Benytter du dig af cowboy-metoden, skal du sørge for at gøre det så elegant som muligt, så du ikke får badwill hos en journalist, der lige har fundet dig og din forretning så interessant, at han har skrevet noget om dig.

Har du erfaring med andre metoder til at forsøge at vride links ud af medieomtale, så bidrag endelig i kommentarsporet nedenfor eller ovre på Vadskærs blog.

Husk, at det betyder også, at folk ikke kan stave til de brands, du forhandler, selvom dit eget firmanavn og domæne måtte være let nok.

Og selvom Google er blevet meget bedre til at håndtere stavefejl og slåfejl, så er de ikke altid ufejlbarlige i forhold til opgaven med at sende brandsøgninger hen til dig. Og folk, der prøver at skrive dit brandnavn i Googles søgefelt, er den slags besøgende, du allerhelst vil have fat på. De kender dig i forvejen (eller har i hvert fald hørt om dig), og vil være mere tilbøjelige til at handle hos dig end gennemsnittet.

91 forskellige stavemåder

En påstånd som den ovenfor må hellere understøttes af lidt data, så den ikke står helt alene.

Jeg brugte et øjeblik på at kigge i lidt Adwords-statistik, og fandt hurtigt et eksempel på 91 forskellige stavemåder af et brand-navn. (Et engelsksproget navn på to ord). To andre hurtige tjek viste 57 og 18 forskellige stavemåder på to andre navne.

Hedder dit firma “Elektriker Petersen”, er det nok en mindre udfordring for dig, end hvis du har valgt “Pettersonovich Electrical Power Solutions” som firmanavn.

Brug Adwords som hjælper

Tag Google Adwords til hjælp for at guide folk på rette vej. I de tilfælde, hvor Google ikke sender fok direkte til resultaterne for den rigtige stavemåde af dit navn, bliver din Adwords-annonce så vist og giver dem muligheden for at klikke sig hen på din side med det samme.

Som oftest vil du opleve ganske billige klik på søgninger på dit navn, fordi konkurrencen vil være lav, og dine klikrater vil være høje.

Bonus-tip: Hvis du ikke vil vise annoncer til folk, der har stavet dit navn rigtigt, så kan du vælge at tilføje de rigtigt stavede varianter af dit brandnavn som negative søgeord.

Bruger jeg f.eks. søgeordene:

den synlige mand

-”den synlige mand”

-”densynligemand.dk”

-”densynligemand”

Så vil jeg få fremvist annoncer på alskens variationer over søgeordene, men ikke på de helt præcise søgninger, hvor jeg i forvejen har nul Adwords-konkurrence, sitelinks i de organiske resultater og det hele.

Her i efteråret er der et par stykker af slagsen, som jeg varmt kan anbefale. Ikke kun pga. min egen tilstedeværelse, men også fordi jeg deler scene med nogle ganske gode folk, som du sikkert kan lære meget af – uanset hvem du måtte være.

Shopcamp

Først kommer min deltagelse i Shopcamp, som bliver arrangeret af Lars Bachmann og Morten Vadskær. Det er et to-dages arrangement, der løber af stablen d. 8. og 9. september i Vejle.

Min primære rolle i Shopcamp er at lære fra mig vedrørende Adwords. Jeg får lov til at holde to oplæg med forskelligt niveau, men derudover vil jeg være til stede til 1-til-1 eller 1-til-få sparring. Sidste gang på Shopcamp var der f.eks. en deltager, der nåede at få gennemgået hele sin Adwords-konto med konkrete anbefalinger i sådan en omgang en-til-en snak.

Digital Markedsføring 2011

Igen i år har jeg det privilegie at skulle tale på Digital Markedsføring 2011. Det foregår i Holstebro d. 15. november. Kender du ikke til Digital Markedsføring, så læs mere om årets program her hos Potter. I år er programmet, set med mine øjne, det bedste hidtil, og der er guf både til begyndere og mere garvede onlinefolk.

Selv får jeg glæden af at folde mig ud angående søgeordsanalyse. Og ikke bare på “Lav en brainstorm og tjek med Google Keywords Tool”-niveauet, men med endnu flere elementer mere rettet mod øvede onlinefolk, der gerne vil have inspiration til at blive endnu bedre til at finde de søgeord, som kunderne bruger. Jeg får sneget noget Excel-brug ind sammen med en stribe andre tiltag, som forhåbentlig vil være nye for dig. (Noget af det bliver måske delt her på bloggen efterfølgende, men jeg lover ingenting – kun at den får hele armen d. 15. november i Holstebro for dem, der dukker op).

Andet

Herudover brygger jeg selv på endnu et arrangement med offentlig adgang, men det er fortsat i støbeskeen, så det kommer der mere om, hvis det bliver til noget.

Jeg kommer også til at dukke op på Iværk & Vækst/Aminotastic i Forum, København d. 10. september. Men her har jeg ikke tænkt mig at sige ret meget om SEO/Adwords. Her står den på afslapning og trykken hånd på gode folk, som jeg i mange tilfælde kun har mødt online før. Dukker du op til Iværk & Vækst eller Aminotastic, så giv lige en besked, så vi kan få hilst.

Har du lyst til at opleve mig under andre former end ved de ovennævnte arrangementer, så sig til. Jeg stiller gerne op til forskellige former for kurser, workshops, seminarer og undervisning. Og hvis du allerede nu ved, at du dukker op til nogle af de nævnte arrangementer, så giv lige lyd fra dig i kommentarerne. Vi ses derude!

I dag har jeg så kigget lidt på statistikkerne. Mit link brugte (vanen tro) ikke kampagnesporing, så tallene har en smule usikkerhed.

Twitter

På Twitter fik mit tweet og indlægget stor opmærksomhed (og tak for det). 28 retweets, som medføret 138 klik ifølge bit.ly. (Bit.ly overdriver tallene en kende, tæller ikke kun unikke klik m.m., men nu har du nogenlunde en idé om omfanget)

Google Plus

På Google Plus var resultatet 7 shares og 34 besøgende ifølge Google Analytics. Ikke mængder, der presser min hosting i knæ, men trods alt en pæn andel i forhold til besøgende via Twitter.

Tweetet blev udsendt 13:49 og Google Plus-indlægget blev lagt online kl. 15.13. Så man må gå ud fra, at der nok ikke er mange, der følger mig både på Twitter og Google+, der har set det på Google Plus først.

Google Plus giver besøgende

Min egen lille konklusion her er, at Google Plus faktisk kan drive besøgende indtil min side. For folk der skriver om online markedsføring, er der allerede nu et dansktalende publikum på Google+. Det havde jeg ærligt talt ikke rigtigt regnet med endnu – nok fordi jeg selv har været meget sparsom bruger af den nye tjeneste. Men nu må det vist hellere lige på min tjekliste, at jeg skal huske at dele lidt derinde også.

Har du nogle erfaringer med Google Plus og besøgende derfra, skal du være mere end velkommen til at dele dem i kommentarerne nedenfor.

Især efter Twitter indførte en ny form for retweet, hvor man “videresender” tweetet direkte uden et “RT” foran, som var gængs praksis, er det blevet sværere at følge med i retweets.

Jeg har i hvert fald konstateret, at min foretrukne Twitter-klient Tweetdeck ikke opfanger alle retweets. Ej heller opfatter web-versionen på twitter.com dem alle. Den viser retweets i Twitters nye format, hvis man klikker på selve tweetet, og de andre under “mentions” – men også her har jeg konstateret huller i nettet. Især falder nogle tweets jo igennem begge, hvis folk omskriver ens tweet på en fiks måde og linker til ens indlæg.

Så her er min lille guide til at finde dem, der retweeter dine tweets:

Tweetdeck

Jeg lægger ud med Tweetdeck, som er mit normale Twitter-værktøj. Her ser jeg, hvad den viser mig under Mentions, som jo burde være alle dem, der skriver et tweet, hvori de skriver @frankhmadsen. Men som nævnt er Tweetdeck meget langt fra at fange alle. Især har den svært ved at fange alle, der bruger det nye retweet-format. Jeg supplerer med en kolonne i Tweetdeck, hvor jeg får vist søgeresultater for mit Twitter-brugernavn. Søgekolonnen fanger jævnligt tweets, som smutter igennem i Mentions-kolonnen.

Twitter.com

Herefter kan jeg hoppe over i Twitters webinterface på twitter.com, logge ind og finde det tweet, jeg er interesseret i. ved at klikke på den lille pil til højre i tweetet, får jeg et billede af, hvem der har retweetet det. Her fanger den dog kun den nye slags retweet.

Derfor fortsætter jeg over i Twitters mentions-faneblad og ser, om der måtte være nogle gammeldags retweets dér, som Tweetdeck har overset.

bit.ly

Jeg bruger bit.ly som URL-forkorter, og den prøver også at opsamle omtaler på Twitter på den info-side, der bliver oprettet for hver eneste forkortede URL. Det gør den faktisk ret godt. Den fanger typisk en blandet landhandel af forskellige former for retweets. Og den opfanger også de få tilfælde, hvor nogen linker til ens URL uden at decideret at retweete. Bit.ly er dog heller ikke ufejlbarlig, og man kan ikke forvente, at den finder alle tilfælde, især ikke hvis andre linker ved brug af andre forkortere eller med den uforkortede adresse.

Twitter-søgning i forskellige varianter

Man kan også forsøge sig frem med en søgning på search.twitter.com på ens brugernavn eller stumper af tekst fra tweetet. Men Twitters egen søgning virker mildest talt ikke alt for fremragende, og den er heller ikke ufejlbarlig.

For sjov kan man supplere med Tweetreach, der prøver at opgøre antallet af eksponeringer af et givent tweet. Her kan man indtaste en stump unik tekst fra tweetet og se, hvem der har retweetet, og hvor mange mennesker, budskabet er nået ud til. (Tweetreach trækker vel sine data fra Twitter Search-API eller noget i den stil, så den er heller ikke ufejlbarlig, men ganske underholdende). Der findes også Topsy.com, der kalder sig selv for “Real-time search for the social web. Her har de den sjove features, at de inddeler de folk, der retweeter i “Influential”, “Highly Influential” eller bare almindelige dødelige. Så kan du se, hvor mange “vigtige” Twitter-folk, der har retweetet netop dine skriverier.

Kombinationen fanger det meste

Men kombinerer du alle ovennævnte metoder, så burde du opfange stort set alle de tilfælde af retweets, omtaler og hvad ved jeg, der kommer som følge af dit tweet. Så kan du selv finde ud af, om det er så få, at de kan takkes i et enkelt tweet, eller så mange, at du skal blive helt benovet. God fornøjelse med twitteriet – og retweet gerne omtalen af dette indlæg, så jeg får noget at holde øje med.

Den fylder 312 sider og koster 590 kr. + moms.

Let tilgængelig bog

Bogens generelle opbygning er meget brugerminded. Der er en struktur igennem bogen med en hurtig, en lidt grundigere og en ekstremt grundig tilgang til de forskellige dele af webanalyse. I forfatternes terminologi hedder de tre dele hhv. “20 minutter”, “2 timer” og “20 timer”, efter hvor meget tid man vil bruge på området.

Og så sætter jeg pris på, at de allerede lige efter forordet prøver at give mig en idé om, hvilke afsnit jeg skal læse først, hvis jeg er interesseret i mest mulig value-for-money (eller måske nærmere value-for-læsetid).

De to elementer tilsammen gør, at den mindre rutinerede Analytics-bruger (eller totale nybegynger) kan kaste sig lige ud i at bruge bogen som en håndbog. En håndbog, der giver nemme instrukser i, hvad man skal gøre for at begynde at bruge Analytics seriøst på sin hjemmeside eller webshop.

Og derfor vil jeg faktisk også kalde bogen for lettilgængelig, selvom den beskæftiger sig med noget, der ofte bliver opfattet som tungt, kedeligt og svært at have med at gøre.

Hvad rummer bogen?

Bogens indhold er en blanding af mekanik og analyse. Mekanikken handler om, hvordan man skal tweake forskellige koder og andet for at kunne vise dette og hint. Analysen derimod giver ideer til, hvad man kan få ud af at analysere data for ens side.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg i den grad mere er til analyse end til mekanik, men jeg synes ikke, at mekanikken tager overhånd i bogen. Ja, nogle gange kan der være nogle lange kodestumper og et væld af screenshots for at forklare, hvordan man gør et-eller-andet. Men hvis man ikke har brug for at implementere det lige nu, mens man læser, kan man hurtigt vænne sig til at skimme hen over de afsnit og læse igen, når der kommer noget kød på.

Og der er meget kød på analyseindholdet. Der gennemgås et væld af forskellige vinkler på analysen, og der bruges nogle gode eksempler, så det ikke blot bliver støvet teori.

Hvad fik du så ud af bogen, Frank?

Jeg har fået tre ting ud af at købe og læse Analyticsbogen.

1) En lille håndbog, som jeg har brugt et par gange til at foretage forskellige justeringer og andet ved mine Analytics.

2) Et opslagsværk, så jeg kan finde i den rigtige retning, hvis jeg skal hjælpe nogen med at få et eller andet til at virke rigtigt, så vi kan spore noget i Analytics.

3) En hel del inspiration til brug af Analytics som analyseværktøj.

Jeg er slet ikke blevet færdig med at implementere mange af de ting, som jeg har skrevet på to-do listen, efter at have læst bogen.

Men bliver den ikke hurtigt forældet?

Når nu Analytics udvikler sig så hurtigt, som det er tilfældet, bliver sådan en bog så ikke forældet på ingen tid?

Jeg kan allerede nu se flere punkter, hvor udviklingen har overhalet bogen. Den asynkrone kode, der i bogen omtales som en alternativ løsning, er blevet forfremmet til standardkode. Og mht. at se folks reelle Adwords-søgninger i Analytics, så er det også blevet gjort nemmere nu.

Men blot fordi rammer og mekanik måtte ændre sig noget, betyder det ikke, at bogen bliver ubrugelig. De mange dele, hvor man kan hente reel inspiration til, hvordan man bruger webanalyse i almindelighed og Analytics i særdeleshed, bliver ikke sådan overhalet af udviklingen. Så min vurdering er, at mindst 60-70 procent af indholdet er temmelig robust overfor udviklingen i den nærmeste fremtid og værdien ikke bliver formindsket af, at der sker en hurtigt udvikling på Analytics-området.

Hvem bør købe Analyticsbogen?

Det bør alle, der mener deres webshop seriøst og ikke i forvejen har helt tjek på deres analyse og installation af Analytics. Hvis du har en webshop og blot har klasket en kode ind og ser lidt på besøgstal, så vil denne bog kunne tjene sig ind i løbet af nul-komma-fem. Den giver mange gode redskaber og metoder, der kan bidrage til at forøge omsætningen og nedbringe omkostningerne.

Andre folk, som gerne vil have bedst muligt udbytte af deres websider, f.eks. konsulenter som undertegnede, vil også kunne have gavn af Analyticsbogen. Det kræver ikke en webshop at kunne nyde godt af indholdet i bogen.

For at sige det helt kort. Køb bogen, hvis du gerne vil have det maksimale ud af din hjemmeside og ikke føler dig helt hjemme i Analytics.

Disclaimer:

Jep, den sædvanlige disclaimer. Selvom både Vadskær og Kildebogaard er nogle flinke fyre, så har jeg betalt ærligt og redeligt (og fuld pris) for bogen. Jeg har ingen affiliate-aftale og får ingen gevinst ud af at anmelde bogen her. Jeg mener, hvis det ikke fremgår tydeligt nok, at bogen er et must-buy og at du skal have plastikkortet frem for at købe den – og det er min ganske ærlige, upåvirkede mening.

Tilføjelse: Der er også en light-udgave

Som det er ved at være praksis for e-bøger af en vis størrelse, findes der også en light-udgave af Analyticsbogen. (som jeg blev mindet om af Jens Dalsgaard). Den er på 78 sider, og jeg må være jer svar skyldig på, hvor mange af godterne der findes i light-udgaven. Jeg har ikke læst den. Men den kan sikkert være en god introduktion for dem, der er tvivl om de bør investere i bogen.

Nej, jeg er ikke selv nået så langt, at jeg selv har kastet mig over podcastingens vidunder, men jeg har medvirket i Ib Potters Pottercut. Hvis du ikke kender Pottercut i forvejen, så er det et podcast om online markedsføring, hvor der på skift er forskellige gæster igennem til en snak om et eller andet hjørne af online markedsføring, som gæsten ved noget om og har en holdning til.

I mit tilfælde blev det til en snak på en god halv times tid om sociale medier og interaktion. Hvordan man kan opbygge et netværk og gøre sig bemærket hos sin målgruppe ved at bidrage aktivt. Men nu skal jeg ikke genfortælle hele podcastet. Hør det selv her.

Og så er jeg helt sikker på, at det ikke bliver sidste gang, jeg kommer til at optræde med lyd eller video. Det giver et sjovt afbræk og nogle andre muligheder i forhold til skriverierne, så der kommer helt sikkert mere på den front på et tidspunkt. (Hold dog ikke vejret i spænding. Konceptet skal lige tænkes færdigt først).

Tilbage i oktober skrev jeg indlægget ‘Retweets på en blog‘ om noget af det bedste, jeg var stødt ind i på Twitter. Efter indlægget blev jeg opfordret til at gøre det til en tilbagevendende begivenhed her på bloggen. Der må jeg nu skuffe de læsere, der efterspurgte det. Jeg har simpelthen ikke kunnet finde et koncept, der passede. Indsats, kvalitet og udbytte skal hænge sammen, så det projekt er hermed begravet.

Men for at lukke de overvejelser med stil, vil jeg alligevel dele alle de links med jer, som jeg fik samlet op og gemt i mine bookmarks. Selvom jeg ikke er meget for disse linkindlæg på min blog, kan jeg gøre en undtagelse fra tid til anden. Og der er meget godt læsestof nedenfor.

Jeg har ikke taget præcise noter til kilden til disse links, men næsten alle har jeg opdaget via nogle af de mange kvalificerede Twitter-folk, jeg følger (Baseret på mavefornemmelse kommer størstedelen af links fra sådan nogle folk som Rasmusgi, SteenOhman, Trovatten og ClausHeinrich). Min Google Reader har også bidraget med nogle ganske få links, men links fra Readeren havner sjældent i mine bookmarks. Anyhed har vist også bidraget med et enkelt link eller to.

Uden yderligere introduktion er her en lang opsamling af artikler om SEO, online synlighed, WordPress eller web i almindelighed.

Forskellige vinkler på SEO og SEM
Her lægger vi ud med et indlæg fra David Naylor om 101 typiske SEO-fejl. Ganske underholdende.

Og hvis man ikke kan få links nok ud af et indlæg som dette, kan man hoppe over på The Semmys, som er en årlig kåring af de bedste indlæg indenfor forskellige hjørner af search marketing.

Her er et indlæg om søgeadfærd, baseret på Experian-statistik, som viser, at kun 24% af alle brugere skriver enkelte søgeord i søgemaskinerne, mens der f.eks. er 18%, der bruger fem ord eller mere.

På-tværs-manden indenfor amerikansk SEO, Michael Martinez har skrevet et lille indlæg om website-struktur.

Et lidt ældre  indlæg fra juli måned er meget interessant, og da jeg først opdagede det for nylig, kommer det med. Bloggen SEO Scientist har kigget på forskellige resultater fra undersøgelser af CTR i søgeresultaterne, alt efter placering. Det selvsamme emne bliver behandlet i et andet indlæg her.

Search Engine Land bidrager med en artikel, hvor 21 linkbuildere bidrager med hver deres tip til at bygge links.

Det er lige før, at SEOMoz kan få et tema for sig selv. De dukker i hvert fald flittig op på listen. Først med et interessant indlæg om forskellige vinkler på Googles håndtering af forskellige spammy elementer (fra Pubcon-messen i november). Hvis du vil læse meget, meget mere om indholdet af Pubcon, så livebloggede Search Engine Roundtable fra langt de fleste sessions (hvis ikke alle). Find oversigten over alle deres indlæg her.

Vil du blive klogere på PPC, så kan det måske betale sig at følge PPC Academy – en et-års lang serie om PPC hos Search Engine Land. (Eller læse et referat om Amazing PPC Tactics fra en konference).

Rishil spurgte på Twitter om man behøver at kende blackhat SEO – og skrev et blogindlæg om de svar og den dialog, der opstod.

Matt McGee har skrevet om de vigtigste begivenheder i Local Search i 2009. Blogstorm har også skrevet noget om Local Search, citations og reviews. Og Distilled har gjort noget af det samme – og sågar lagt deres data ud til download. Hvis du ikke allerede bruger energi på Local Search, så bør du nok overveje at kigge lidt på det.

Og jeg runder af her med noget af det mest interessante overhovedet i perioden, set med SEO-øjne – nemlig nogle af de første små kig på effekten af personaliserede søgninger.  Det er HouMah SEO blog, der har testet lidt.

Tekniske tricks til WordPress og andet
Wordpress har også fyldt meget på linkdagsordenen. Vi lægger ud hos Smashing Magazine, som har samlet 10 nyttige (og avancerede) hacks til WordPress Temaer. Og fra Instant Shift kommer så 30 hacks til kommentarer i WP.

Og så er der 20 tips til brug af .htaccess-filen fra DevMoose. Her er også virkelig noget guf at hente.

Og fra We Build Your Blog kommer et bud på plugins, der kan forbedre din blogs sikkerhed.

På dansk jord har Claus Heinrich været aktiv med en serie om at optimere hastigheden på WordPress-blogs.

Nyttige værktøjer, tips og tricks
En af de andre ting, som fok på Twitter ofte kan bidrage med er at give mig kendskab til nye, spændende eller sjove værktøj. Her er f.eks. en lille hjemmeside, der giver mulighed for let cut-and-paste mellem to computere.

Xenu Link Sleuth er absolut ikke et nyt bekendtskab, men derfor kan SEOmoz’s indlæg om brug af Xenu måske godt være lidt god læsning for nogle af jer derude. Programmet kan nemlig bruges til mange tricks.

Slut
Så er det slut med opremsningen. Forvent ikke hverken indlæg om Twitter-godter eller lange opremsninger her på bloggen i de næste mange måneder. Men læs nogle af ovenstående artikler og indlæg, hvis du ikke har været igennem dem i forvejen. Der ligger nemlig rigtigt mange guldkorn gemt.