Når man klikker tilbage til et søgeresultat efter tidligere at have klikket på et resultat fra selvsamme søgning, bliver man nogle gange mødt af muligheden for at blokere fremtidige resultater fra dette site.

Jeg har bemærket, at der ikke altid er denne mulighed for at blokere et site, når man kommer tilbage til søgeresultaterne. Er der gået nok tid fra klik til tilbagevenden, er muligheden der ikke. Google vurderer altså, at hvis man har gidet opholde sig på et givent site i længere tid, må man være tilfreds med, hvad man har set. Et “bounce” fra dit website er altså kritisk, hvis det sker hurtigt.

Hypotese:
Google skriver selv i ovenstående indlæg, at de vil eksperimentere med at benytte data for blokerede sites i deres algoritmer. Min teori er, at de også kan finde på at bruge andelen af “kritiske bounces” som en ranking faktor. Hvis nok besøgende på din side forsvinder igen i løbet af meget kort tid for at vende tilbage til SERPs, kan det være et tegn på lav kvalitet eller mismatch mellem søgeintention og indhold. Og derfor kan sites blive påvirket af for høje bouncerates af den kritiske slags.

Denne teori kan desværre ikke testes simpelt, men jeg kan i hvert fald teste hypotesen om, at Google har en konkret grænse for, hvornår det er problematisk, at man klikker tilbage til søgeresultatet igen.

Og det har jeg faktisk gjort.

Min test:
Jeg har med stopuret i hånden testet, hvor længe der skal gå fra klik på et søgeresultat til klik på “tilbage”-knappen i browseren, før at Google ikke tilbyder muligheden for at blokere alle resultater fra et domæne.

Jeg har testet med Firefox & Chrome-browsere, fra flere forskellige IP’er, fra forskellige computere, i indlogget tilstand, i normal søgning og i incognito-mode.

Desuden har jeg testet, om det skulle gøre en forskel, om jeg blot så en enkelt side på sitet, eller om jeg klikkede rundt og så på flere sider. (På sites med Google Analytics på, hvor Google har en eller anden form for adgang til data).

Og så har jeg testet med flere forskellige typer af søgeord og på både store, troværdige sites og små sites af tvivlsom herkomst.

1:40 er det magiske tal!
Og konklusionen er klar. 1 minut og 40 sekunder er den magiske skillelinie mellem kvalitet og noget der kan blokeres. Går der længere end 1 minut og 40 sekunder, får jeg ikke muligheden for at blokere for et domæne længere.

Og der er absolut ingen forskel i forhold til de mange parametre, jeg remser op ovenfor. Politiken.dk får ikke længere snor end mostershaveblog.dk, om jeg er logget ind eller ej, gør heller ingen forskel. Kommer jeg tilbage inden de 1.40 er gået, så bliver jeg tilbudt muligheden for at blokere for domænet.

Hvad kan jeg bruge det til, Frank?
Du kan bruge det til at vide, at hvis dine besøgende forsvinder igen, inden der er gået 1:40, og de vender tilbage til SERPs og klikker på et andet resultat, så ser det nok ikke for godt ud for din fremtid i søgeresultaterne.

Tidsforbrug på dit site er ikke en parameter, du sådan lige kan kontrollere selv, men hvis du i dine data kan se meget lavt tidsforbrug og høj bouncerate på visse landing pages, så bør du i hvert fald lægge ud med at mærke efter i maven, om du godt ved, at kvaliteten måske ikke er i top – og så gøre noget ved det.

For klikker dine besøgende tilbage til SERPS, kan du være i farezonen.

En søgning på mit navn, der bringer denne blog op som første resultat. Overskriften er den sidetitel, jeg selv har skrevet, og brødteksten (eller snippet) er sørme den meta description, jeg selv har forfattet (som det har været reglen, når søgeudtrykket indgik i teksten til meta description).

Reglerne før:

Hvis jeg kort skal opsummere, så var det indtil for godt et års tid siden sådan, at Google brugte din sidetitel som overskrift i søgeresultatet (med mindre du var en af de meget få, hvor de af uransagelige årsager valgte at bruge noget fra DMOZ). Og meta description blev brugt som brødtekst, hvis den indeholdt søgeudtrykket og ikke var ekstremt kort.

Sådan er det ikke mere:

Men sådan er det godt nok ikke mere. Jeg registrerede først Googles nye mod på at ændre SERP-overskrifter, da jeg fik en ny kunde, som havde præcis den samme sidetitel på alle sider. Da jeg tjekkede deres rankings på nogle oplagte søgeord, undrede jeg mig over, at disse søgeord forekom i overskriften på deres søgeresultater. Det få øjeblikke efter, at jeg havde tjekket, at der ikke var brugt unikke titles på siden, og kunden kunne bekræfte, at det havde der aldrig været.

Siden har jeg registreret det oftere og oftere på sites helt uden title eller med enslydende sidetitler på alle sider. At Google typisk går ind og tager overskriften fra indholdet på selve siden og sætter som SERP-overskrift, hvor title plejer at være. Det lader til, at Google-folkene vedtog, at de godt tør bruge den metode for at skabe bedre søgeresultater, når de ingen hjælp fik af site-ejerne.

Google giver den en tand mere

Og i de seneste måneder har Google så givet den en tand mere i sin justering af sidetitler.

Søger jeg f.eks. på “online tekstforfatter”, ser det første resultat således ud:

Ikke chokerende er det Michael Aagaard og hans online-tekstforfatter.dk, der ligger på førstepladsen. Overskriften hos Google hedder “Online tekstforfatter”. Det er jo altsammen meget godt. Men klik du lige ind på Michaels hjemmeside og kig på title på forsiden.

Jep, i den sidetitel står der ikke “online tekstforfatter” nogle steder. Og det er ikke noget med, at han lige har ændret på noget. Sådan her ser en site:-søgning nemlig ud:

En fin overskrift i søgeresultatet, der bruger hans sidetitel. Google har altså bare vedtaget, at Online Tekstforfatter er den bedste og mest passende overskrift for søgningen på “online tekstforfatter”. Bemærk også, at det ikke er sidens overskrift, der er blevet ophøjet til overskrift. Overskriften på forsiden (i H1-tags) hedder nemlig Online-Tekstforfatter.dk.

Google bliver endnu mere avanceret og egenrådig

Men Google lader slet ikke til at være færdig med at eksperimentere endnu. Læser man denne artikel fra maj måned, er der en amerikansk SEO-fyr, der har oplevet, at Google har valgt at bruge noget tekst fra indgående links til at danne en blanding af hans sidetitel og linkteksterne til at skabe overskriften. Dvs. at Google også kan finde på at lægge vægt på, hvad andre kalder dit indhold, når der skal dannes overskrifter i søgeresultaterne.

(Det kan også være, at det er tilfældet i mit første eksempel – at Google har registreret nok links til Michaels side med Online Tekstforfatter som en del af linkteksten til, at systemet føler sig sikkert nok til at omdøbe overskriften).

Hvad skal vi så gøre, Frank?

For det første skal vi måske ærgre os en smule over, at vi har mistet en pæn del af kontrollen med søgeresultaterne. Vores meget gennemtænkte og velovervejede sidetitler bliver måske nu trumfet af andre faktorer på en pæn del af søgningerne som Google udvikler det her yderligere.

For det andet skal vi overveje, om det måske ikke også er et signal til, at sidetitler fremover vil blive vægtet en tand lavere i Googles algoritmer. Når Google går ned på selve siden og tager overskriften dér, kan det være, at den slags indhold kommer til at betyde lidt mere. Overskrifterne vil oftest være lidt mere naturlige i sproget, fordi de skal vises meget direkte til de besøgende.

Og for det tredje skal vi være opmærksomme på, hvordan vi evt. kan påvirke de andre faktorer, der nu spiller ind i bestemmelsen af overskrifterne. Kunne Michael f.eks. få en lidt mere sexet SERP-overskrift ved at bruge en prominent tekst på sin blogforside med ordene “Online Tekstforfatter” i? Og kan vi spekulere i at tænke endnu mere strategisk med overskrifter og underoverskrifter på vores sider?

Eller kunne ankertekster fra indgående links med linkteksten “Lækker online tekstforfatter” påvirke online-tekstforfatter.dk’s visning i søgeresultaterne? Og betyder det, at man skal tænke sig rigtigt nøje om, hvis man selv har mulighed for at have indflydelse på ankerteksterne på indgående links?

Jeg kan love jer, at jeg nok skal teste løs på det her og holde øjnene åbne efter, hvad Google nu finder på. Observerer I noget sjovt i samme boldgade, så skriv endelig løs i kommentarerne nedenfor.

Siden har jeg så mødt nogle relaterede spørgsmål. Det første gik på, hvordan Google håndterede stavefejl i systemet rent teknisk, og det andet var lidt mere praktisk orienteret:

“Hvad gør man, hvis man nu oplever, man selv bliver oplevet som en stavefejl af Google?”

Det kan koste dyrt i besøgende, hvis ens brand bliver markeret som stavefejl og andre forslag dukker op. Eller i det mindste kan det gøre ondt på troværdigheden og egoet, hvis Google fortolker dit navn som en slåfejl.

Jeg har selv oplevet det, da jeg begyndte at blogge her på siden. Søgte man på “Den Synlige Mand”, blev man mødt af  “Mente du: Den usynlige mand”. Mage til fornærmelse.

Nå, men tiden er gået, og søger man nu på “Den Synlige Mand”, bliver man fint mødt af sitelinks på bloggen og det hele – og ikke antydningerne af forslag om andre stavemåder. (Bemærk dog, at man nogle gange kan se det mærkværdige sammenfald, at Google tildeler sitelinks til en stavefejl – at en given side altså er den absolut mest troværdige på en stavefejl. Googles veje er nogle gange uransagelige).

Hvordan kom jeg så fra fejlstavning til den fortjente respekt?

Det gjorde jeg ved aktivitet, der har medført nogle forskellige effekter.

1) “Query Space building”

Jeg har været aktiv alle mulige andre steder end her. Blogs, fora, podcasts, Twitter m.m. Der har medført, at folk har søgt på “Den Synlige Mand” – det kan jeg tydeligt se i mine statistikker. Og jo flere gange Google ser en søgning på et udtryk og oplever at folk ikke trykker videre på deres rettelse, jo mindre sikker bliver de på deres korrektion. På nørdsk kaldes det “Query Space building” og handler om at opbygge forespørgsler på Google på udtryk, der ellers ikke er blevet brugt før.

2) Links til siden

Der er blevet linket til siden med den korrekte stavemåde fra en stribe forskellige kilder. Igen et tegn på, at det her er et legitimt brand, og ikke bare en stavefejl.

3) Aktiv brug af søgeordet online

De tre ord “Den Synlige mand” findes i indhold ganske mange steder rundt på nettet, hvilket igen er med til at understøtte, at det her er et reelt udtryk. Hvis ingen på nettet overhovedet bruger eksempelvis ordet Hugelgnufer, kan Google med rette tro, at det må være en fejl, hvis du taster det i søgefeltet. Men hvis det er udbredt i nogle af alle de tekster, som Google gnaver sig igennem, kan det være, at det er et nyt ord/brand, og Google vil med tiden blive mindre sikker på, at det er en fejl.

Hvad skal du så gøre?

Du skal gøre noget af det samme som jeg. Få skabt noget online aktivitet, der kan medføre lidt “buzz” af forskellig art. Vær aktiv. Bliv omtalt. Skriv. Få oprettet profilsider for dit brand på Facebook, Linkedin, Twitter osv, så aktivitet på de sociale medier kan understøtte, at det her er et brand.

Og så kan du jo prøve at hjælpe Google lidt på vej ved at spørge venner og bekendte, om de ikke kan hjælpe dig med jævnligt at søge på dit brand og sørge for at klikke ind på den rigtige side i søgeresultaterne. Det smadrer selvfølgelig din statistik, men du kan nok finde ud af at filtrere brandsøgninger fra, hvis det skal være.

Held og lykke med at holde op med at være en stavefejl.

Hvad er Panda-opdateringen?

Google har netop rullet anden omgang af deres såkaldte “Panda”-opdatering ud (Hvis du ikke har fulgt med, kaldes Panda-opdateringen også for Farmer-opdateringen, fordi den i første omgang blev vurderet til at være rettet mod de såkaldte “content farms” og andre sider med indhold af lav kvalitet).

Denne udrulning havde to elementer. Den ene element går ud på, at Panda-updaten nu går mere i dybden og også påvirker mindre sites end de helt store sites, som blev påvirket af den første omgang. Og det andet element er, at pandaen nu virker på alle engelsksprogede søgninger og ikke kun på amerikanske google.com-søgninger. Alt i alt er effekten af opdateringen lige blevet markant større.

Hvem er blevet ramt i den engelsk-sprogede verden?

Efter 48 timer er der nu begyndt at komme noget data ind fra UK. Briterne har ventet i spænding på, hvornår det blev deres tur, og nu er dommen begyndt at komme ind. Ikke overraskende er mønstret meget det samme som i US, og det er i grove træk de samme typer sites, der er blevet ramt.

Artikeldatabaser, Q&A-sites, prissammenligningssider og forskellige former for kataloger er nogle af de kategorier af sites, der har stået først før, da Google svingede leen.

Hvad sker der så i DK?

Danmark skiller sig i høj grad ud fra de engelsksprogede markeder ved, at der ikke findes en bred vifte af store “content farms”, artikeldatabaser og Q&A-sites. Vores søgeresultater bliver i ret begrænset grad fyldt op af den slags sites. Og derfor er min mavefornemmelse, at Pandaen vil have en mindre påvirkning i Danmark, end hvad de engelsksprogede søgninger har oplevet.

Men hvis jeg var indehaver af nogle af de store eller mellemstore prissammenligningssites, ville jeg følge grundigt med i udviklingen.

En anden kategori af sites, der meget vel kan stå først for i DK, er forskellige former for business directories/fagbøger, som ofte er meget tynde på indholdssiden for at sige det meget mildt – og som fylder ganske pænt i nogle af søgningerne med geografiske søgeord.

Og alt efter hvor grundige Google bliver til at gå helt ned i detaljerne, kan opdateringen måske også ramme forskellige former for Made For Adsense-sider og affiliate-sites. Især hvis der er hold i spekulationerne om, at mængden og placeringen af reklamer kan være en parameter i Pandaens algoritmer.

Der har også været nogle eksempler på visse community sites/fora, der er blevet ramt hårdt af opdateringen, så nogle af de større danske fora kan måske også blive påvirket negativt.

Har du nogle bud på, hvilke typer af sites, der kan være i farezonen på dansk, så deltag endelig i spekulationerne nedenfor. Ikke så meget konkrete sites, men mere typer af sites, som du ofte støder på i søgeresultaterne og som har tyndt indhold, formentlig høje bounce rates, mange reklamer eller andre af de karakteristika, som har kendetegnet de “Panda-ramte” sites hidtil.

Men Google har sidenhen udviklet sig ganske meget på det område og arbejder nu meget aktivt med at guide brugerne det “rigtige” sted hen ved stave- og slåfejl.

Har ændringerne effektivt lukket stavefejlshullet, eller er der stadig nogle muligheder på den front? Følg med her, så deler jeg nogle tanker og facts:

Hvordan håndterer Google stavefejl?

Google har en stribe forskellige måder at håndtere stave- og slåfejl på. Mere eller mindre vidtgående.

Lad os se på dem fra en ende af:

a) Ingen action. Google genkender ikke stavefejlen og gør ingenting. Denne bliver mere og mere sjælden, efterhånden som Googles håndtering af sprog bliver bedre og bedre.

b) Version 1 af stavefejls-korrigering: (Herefter “Stavefejl 1″)

“Mente du”-angivelse på en enkelt linie i toppen med link til den korrekte version af søgningen.

c) Version 2 af korrigering: (“Stavefejl 2″)

“Mente du”-visning med visning af top-2 resultater fra den korrekte version

d) Version 3 af korrigering: (Stavefejl 3″)

“Viser resultater for [korrekt stavemåde]“. Den mest vidtgående metode, hvor søgeresultatet simpelthen byttes ud med resultatsiden fra den korrekte stavemåde. Man skal aktivt klikke på et link i toppen for at få forevist resultaterne for den forkerte stavemåde.

Hvor mange staver forkert?

Hvis du vil have en konkret vurdering af, hvor mange der taster forkert og dermed den potentielle gevinst, så kan man selvfølgelig prøve sig frem med Googles søgeordsværktøj. Det er dog noget upræcist og især på sådan noget som stavefejl, har jeg konstateret.

Så skal du have ordentlig data, bør du selv prøve at køre en Adwords-kampagne på de mest oplagte stave- og slåfejl. Dermed kan du få noget reel live-data på området, og bedre vurdere hvor stort potentialet er.

Hvor kan det betale sig at sætte ind?

Bemærk her, at Google konstant udvikler på stavefejlsgenkendelsen og ofte opdaterer og justerer på disse visninger. Så hvis det tager noget tid at komme til tops på en stavefejlssøgning, kan Google undervejs have justeret sin korrektion og gjort dit arbejde overflødigt (eller i det mindste langt mindre effektfuldt).

Men hvis det er nemt at komme til tops på en stavefejl, kan du forvente en vis andel af de søgende i version 1. Men allerede her, hvor folk først bliver mødt af en linie om, hvorvidt de mente noget andet, vil nogle klikke over på det korrekte resultat i stedet.

Og top-2 visningen i Stavefejl 2 udrydder stort set muligheden for at få ret mange besøg på den stavefejl.  På f.eks. en skærm som på min bærbare, vil der efter 3 Adwords-reklamer og top-to resultater fra den korrekte visning kun blive vist det øverste resultat med den forkerte stavemåde.

Jeg vil tillade mig at konkludere så hårdt, at hvis der skal arbejdes på at komme til tops på en stavefejl, så bør du ikke bruge krudtet på SEO-arbejde på forkerte stavemåder. Det kan nemlig meget vel være en kort fornøjelse, før Google opfanger fejlen og sender alle de besøgende andre steder hen. Kan du få en god placering på stavefejl uden ret meget arbejde, og der pt. højst korrigeres for Stavefejl 1, så kan det godt i nogle tilfælde være besværet værd.

Mine kunder og jeg kan godt stave

Selv hvis både du og dine kunder kan stave, er der grund til at holde øje med Googles håndtering af stavemåder. For sådan noget som orddeling beskæftiger Google sig også med. Og ikke altid grammatisk korrekt. I nogle tilfælde kan en på dansk korrekt orddeling bliver markeret som stavefejl og henvist til den forkerte orddeling. Og så kan du overveje, om du ikke skal sørge for at optimere mod den version, Google opfatter som korrekt også. (Igen gælder det, at Google selvfølgelig kan finde på at ændre på tingene, men der er alligevel et stykke vej fra at korrigere en stavemåde den ene vej til pludselig at vende helt om.)

Hvordan gør man egentligt?

Hvis du vil have gode rankings på stavefejl, møder du den udfordring, at det sjældent er ønskværdigt at have stavefejl synlige på sin egen hjemmeside. Og da usynlig tekst er no-go, giver det en lille udfordring.

To klassiske tips til at opnå en god placering på en stavefejl uden at have synlige stavefejl på sin hjemmeside er 1) at skrive stavefejlene ind i alt-tekster på billeder på siden. 2) At opnå links til sin hjemmeside med stavefejl i ankerteksterne.

Er du villig til at stave forkert med vilje og vise dem frem til verden, er der selvfølgelig et væld af muligheder, men de to ovenstående metoder kan i hvert fald bruges til placeringer på søgeord, uden at vise stavefejl til sine besøgende.

Men husk nu min anbefaling fra tidligere. Gå kun efter organiske placeringer på stavefejl, hvis du vurderer det til at være nemt og uden den store indsats at komme til tops. (Og drop det, hvis Google allerede korrigerer med Stavefejl 3).

Stavefejl og Adwords

Når det gælder Adwords er sagen en anden. Adwords-reklamerne bliver som udgangspunkt vist i uændrede positioner, hvis google korrigerer med Stavefejl 1 eller 2, så er effekten formentlig næsten helt den samme som i scenarier uden korrektioner.

Og det tager ikke mange øjeblikke at tilføje stavefejl, slåfejl og spøjse orddelinger til en Adwords-annoncegruppe, hvis du ønsker det, så her kan det let testes uden man behøver se så nøje på, hvordan Google korrigerer.

Jeg skal stå for SEO-delen og har selvfølgelig allerede en klar idé om, hvad mine to indlæg skal indeholde. Det første indlæg bliver meget praktisk orienteret, så den knap så SEO-kyndige kan gå hjem med nogle værktøjer til selv at kunne arbejde på at forbedre sin SEO-indsats. Og det andet indlæg kommer til at rumme en blanding af lidt mere strategiske elementer, mere avancerede udfordringer for webshops ved SEO og noget om at få Adwords og SEO til at spille godt sammen.

Men hvad vil du vide mere om?

Nok reklame. Her er så grunden til dette blogindlæg. Nu får DU nemlig muligheden for at fortælle mig, hvad der står øverst på din ønskeseddel, hvad gælder SEO og webshops. Hvad enten du har tænkt dig at deltage i arrangementet eller ej, så har du nu muligheden for at fyre løs med, hvad du godt kunne tænke dig at vide mere om eller spørge ind til, når det gælder søgemaskineoptimering af webshops.

Jeg kan ikke love, at det input I kommer med, bliver besvaret direkte. Men jeg kan love, at jeres gode input ikke kun smitter af på min præsentation til webshop-arrangementet, men også vil blive fulgt op med blogindlæg både her og på min Amino-ekspertblog.

Ballet er åbnet – ønsk løs!

Og hermed er ballet åbnet. Ønsk løs i kommentarfeltet nedenfor, på min mail frank@synligesider.dk, på min Facebook-side, personlig besked på min Amino-profil, eller hvor du nu føler dig mest tryg ved at spørge.

Som sagt: Du får ikke direkte svar på dine spørgsmål og ønsker, men de kommer med, når jeg skal lave oplæg og skrive nye indlæg. Jeg ser frem til at høre fra dig.

En sjælden gang møder jeg også det stålsatte “Det kan Google godt selv gennemskue, og det behøver vi ikke tage os af”.

Rådet fra undertegnede og andre SEO-folk lyder så altid, at man ikke skal overlade valg til Google. Stol ikke på, at Google selv kan håndtere f.eks. duplicate content og vise det rigtige.

Her er et godt eksempel på, at Googles sorteringsevner og “intelligens”, om man vil, ikke altid er i top.

Linket fører til en Google-søgning, som viser de URL’er på .dk-domæner, der indeholder “utm_source”. Hvis du ikke er med på min pointe, så er “utm_source” en del af den tilføjelse, der kommer af at benytte sig af Googles egen kampagnesporing til Analytics. Det giver en adresse, som viser præcis det samme indhold som på URL’en uden Analytics-tilføjelsen. Men på trods af, at URL’en genereres til gavn for en Google-tjeneste, bliver nogle af disse adresser alligevel indekseret.

Når Googles egne produkter kan medvirke til at skabe duplicate content, tør du så overlade væsentlige beslutninger til Google selv?

Bare lidt til eftertanke, næste gang du er ved at tænke “Det kan Google da godt gennemskue”.

Her er lidt empiri og metode mht. de deindekserede og døde linkkataloger.

Omfanget af Googles oprydning

Jeg havde før Googles indgreb en bruttoliste på 155 forskellige danske linkkataloger liggende i et Excel-ark. (Og jeg skal være den første til at bemærke, at det altså ikke betød, at der fandtes 155 kataloger, som kunne bidrage med noget værdi, men jeg havde nu engang noteret mig størstedelen af de kataloget, jeg var faldet over).

Efter at have luget ud i listen ud fra nogle simple kriterier, som jeg beskriver nedenfor, er listen nede på 40. Dvs. Googles oprydning og katalogejernes smiden-håndklædet-i-ringen har kostet ca. 75% af listen livet.

Og jeg er ganske overbevist om, at flere af de tilbageværende kataloger ingen værdi har, når jeg går dem nærmere efter. Bare en hurtig stikprøvekontrol viste, at flere af dem har travlt med at skrive med store typer, at deres primære formål er SEO og linkjuice. Og det er ikke just noget, der er langtidsholdbart.

Hvordan har jeg sorteret fra?

Jeg har grovsorteret ud fra to simple kriterier.

1) Er kataloget blevet helt eller delvist deindekseret i Google?

Klarere signal finder man ikke. Kan dine optagelser ikke blive indekseret i Google, giver de i hvert fald heller ingen værdi for din side.

2) Har Google registreret nye hændelser på sitet i løbet af den seneste måneds tid?

Hvis der ikke er kommet nye undersider i Googles indeks eller sket nyt på eksisterende, allerede indekserede sider indenfor en måneds tid, er et katalog om ikke dødt, så i hvert fald i koma.

Hvis Google ikke finder nye sider på sitet, bliver din tilmelding heller ikke fundet. Hvis det skyldes, at katalogejeren har tabt interessen, bliver din tilmelding slet ikke behandlet, og din tid er spildt. Så er der ikke sket noget på indekseringsfronten i en måneds tid, røg de også af bruttolisten.

Foruden de to kriterier, kan man efterfølgende gå mere i detaljen og se på sådan noget som tilstedeværelsen af skodlinks til spamsites, Nedjustering af  Googles toolbar pagerank m.m., når man skal vurdere et katalogs nyttighed. Og der er jeg ikke i tvivl om, at nogle af de tilbageværende 40 kataloger vil falde for min kvalitetskontrol, når jeg får kigget dem igennem.

Får vi ikke din liste?

Nej, den bliver ikke offentliggjort. Jeg skal ikke bidrage til liste-ræset. Det er en sund eksercits at tænke sig om og arbejde med tingene, og det kan du få lov til nu, hvis du har lyst til at grave videre i linkkatalog-ruinerne og lede efter de intakte kataloger. I gårsdagens indlæg og kommentarer var der dog et par navne på katalogejere, samtidig med, at jeg både i går og i dag har givet nogle tips til, hvordan du kan foretage din egen lille kvalitetskontrol på forhånd.

Og jeg vil heller ikke have ballade, hvis jeg sætter nogle kataloger på listen, som ingen værdi bringer eller som bliver deindekseret i nærmeste fremtid.

Hvad er konsekvensen af det her?

Jeg fik spørgsmål fra nogle folk om, hvorvidt denne Google-oprydning i linkkatalogerne så var skyld i, at deres side hhv. var steget eller faldet i søgeresultaterne på visse søgninger.  Og mit svar er, at man skal være varsom med at overfortolke. Der er mange andre faktorer derude, og linkkataloger var altså i forvejen ikke en af væsentligste faktorer i seriøst SEO-arbejde.

Men det kan meget vel ske, at det har haft en vis effekt, hvis man selv eller ens konkurrenter har stået i samtlige linkkataloger, som nu er ude af indekset. (Forudsat at Google tidligere har tilladt disse kataloger at videreføre linkværdi). Især i brancher med begrænset konkurrence, kan det godt have gjort en forskel, om en webshopejer havde tilmeldt sig samtlige kataloger, mens de andre i branchen slet intet havde gjort ved deres SEO-arbejde.

Nu fik linkkatalogerne med grovfilen af Google

Det er nu sket. Det har ikke fået lige så meget omtalte som massakren på artikeldatabaser, men de danske linkkataloger fik et ordentligt fur i samme omgang. Der er blevet deindekseret (helt eller delvist) og fjernet pagerank fra toolbaren. To af de metoder, som Google tager i brug, når de gerne vil sende et signal.

Samtidig er det efter den store eksplosion i antallet af linkkataloger gået op for mange ejere af sites, at det tager tid og er ret kedeligt at administrere et katalog. Derfor er der også ganske mange kataloger, der er gået helt i stå af sig selv, Google-straf eller ej.

Et lille mindretal af linkkatalogerne har overlevet Googles aktion og ser samtidig fortsat aktive ud, som det ser ud lige nu.

Betyder det så, at man helt og aldeles skal holde sig væk fra alt der minder om linkkataloger fra nu af? Nej, så galt står det ikke til. Men det er væsentligt at tænke sig lidt om. Her følger min lille vejledning til, hvordan man kan forholde sig til danske linkkataloger anno efteråret 2010.

Tilmeldinger til kataloger
Gør det bare. Tilmeld dit site, men gør det med omtanke. Der er som nævnt ret få linkkataloger tilbage, som har potentiale til at give værdi.

Derfor skal du passe på med at bruge for meget energi på linkkataloger. Gør en smule forarbejde for at finde ud af, om et givent katalog er værd at tilmelde din side til. (mere om det nedenfor)

Når du tilmelder, skal du sørge for at gøre det ordentligt. Lad være med at genbruge tekst fra andetsteds på nettet, men tilmeld en originaltekst. Flere af de “overlevende” kataloger styres med hård hånd af folk, der går op i kvaliteten af deres katalog. Og følger du ikke deres instrukser, har du bare spildt din tid, når de sender din tilmelding til de evige jagtmarker.

Hvilke kataloger skal jeg så tilmelde mig?

Gå efter kvalitet. Som udgangspunkt sådan nogle som dem der bliver drevet af folk som Claus Heinrich og William Atak. De fokuserer på kvaliteten, kræver velskrevne og originale tekster og sørger for at trimme deres kataloger, så de er up-to-date og har minimalt duplicate content og døde links.

Og om muligt, så gå efter specialiserede kataloger. Specialiserede nicher er vejen frem, hvis man kan tale om en sådan indenfor kataloger.

Hvis du har brug for hjælp til, hvordan man tjekker et linkkatalog, så kig først på selve kataloget. Ligner det en standardskabelon, og findes der links til et væld af junksider, så er det ikke noget for dig. Tjek derefter hos Google. Bliver nye sider ikke indekseret, eller har kataloget kun ganske få sider indekseret, kan du også bare passere gaden og lede videre. Husk også at se på, om der i det hele taget er blevet optaget nye links i kataloget i moderne tid? Mange af katalogerne derude lå allerede øde hen, før Google slog til. Og med den nyeste udvikling skal du ikke regne med, at ret mange af dem vågner til live igen.

Læg ikke vægt på linkkataloger i SEO-arbejdet

Selv før udrensningen havde linkkatalogerne altså ikke så meget vægt. Så det har aldrig været en god idé at lægge al sin energi i linkkatalogerne.

Der skal variation til i din linkbuilding, og linkkataloger skal være et mindre supplement efter “mange bække små”-princippet, ikke et væsentligt ben, som din SEO-strategi skal hvilke på.

Katalogejere

Har du et linkkatalog eller drømmer du om et. Ja, så lyder mit råd at holde kvaliteten så høj som mulig, og at få kataloget til at skille sig ud fra mængden.

Skal man starte et katalog lige nu, så vil jeg anbefale at man vælger sig en niche eller en vinkel på kataloget. Og at man holder stramt fast i den og samtidig er meget påpasselig med kun at godkende tilmeldinger med fyldige og originale beskrivelsestekster. Et katalog, som udelukkende linker til sider om havenisser har en større chance for at blive set som noget, der bidrager med reel værdi, end et, der linker til alt fra børnetøj til casinoer.

Og sørg så for naturligvis kun at godkende tilmeldinger, der fører til sites af en vis kvalitet. Kataloget bør desuden jævnligt tjekkes igennem for døde links, så du også på den front sender signaler om, at det her drejer sig om kvalitet. Husk på, at det er et hestearbejde at drive og vedligeholde et større linkkatalog, hvis man går op i kvaliteten.

Fyld mere på end bare links

Sørg for at linkkataloget bliver til mere end blot et linkkatalog. Faktisk skal det kunne være en hel mini-portal om et emne. Om muligt så vælg et script/cms, der tillader dig at tilføje artikler og indhold til dit site. På den måde kan du på dit håndværker-katalog tilføje forskellige guider til, hvordan man vælger den rigtige håndværker, indhenter sammenlignelige tilbud eller undgår de brodne kar i branchen.

Og når jeg skriver ovenstående, så følger det i naturlig forlængelse at vælge et ordentligt script/cms til at håndtere dit katalog. Få modificeret en WordPress-løsning, test det nye Hubdir-script og lad i hvert fald være med at vælge et af de “gammeldags” scripts, der dårligt nok tillader nogen tilmeldingstekst. Det kan godt være, at de løsninger koster lidt penge, men sammenlignet med den tid, du alligevel skal bruge på at drive dit katalog bagefter, så er det en minimal investering. Hvis jeg eksempelvis bruger et par hundrede kroner på et script, vil det blot være en minimal del af den samlede investering, hvis jeg skal bruge blot en time om ugen på at vedligeholde mit katalog. Samtidig vil en ordentlig løsning også øge sandsynligheden for, at du ikke bliver sparket ud af Google på et senere tidspunkt.

OBS: Der er ingen garanti for, at dit katalog ikke ryger ud af Google på et senere tidspunkt, selv hvis du følger mine råd ovenfor. Så er det sagt.

Og ganske som spået gør Google Instant en minimal forskel. I hvert fald set med de store briller på. Der er ingen tendens til, at folk bevæger sig markant mod enten kortere eller længere søgeudtryk. Faktisk er der stort set uændret på den front. Det viser tal fra Conductor som har indsamlet data fra 880.000 amerikanske søgninger foretaget i ugen før og efter lanceringen af Google Instant. Og det bekræftes af britiske data fra Mec Manchester. Sidstnævnte har i deres data en lille tendens til stigning i meget lange (7+ ord) søgninger, men deres datagrundlag er ret spinkelt. Kun 10.000 søgninger.

Det kan ikke udelukkes, at der kan være sket visse bevægelser i retning af store brug af de søgeudtryk, som Google selv foreslår – men at den skulle være større end effekten af Google Suggest, er uvist. Det siger aggregerede data på makroniveau i hvert fald intet om.

Bemærk, at ovenstående data ikke er fyldestgørende af flere årsager (datamængder især, men også tilvænning over tid), men de indikerer i hvert fald, at fakta kommer til at bekræfte min og andres spådome om, at det ikke er nogen decideret revolution.