Det er nemlig blevet et popord i visse brancher, hvor det bruges uden reel viden om, hvad begrebet dækker over. Og det er synd, når vrøvlehoveder skal skabe forvirring om, hvad et godt gammelt økonomisk fagudtryk dækker over. Der er kort sagt rod i ROI, og det vil jeg gerne bidrage en smule til at få ryddet op i.

Hvad er ROI?

ROI er en forkortelse for det engelsksprogede udtryk ‘Return on Investment’.  Et udtryk for, hvad afkastet af en given investering er. Definitionen på ROI ved investering i projekter er: (Indtjening på projektet – Investeringen) / Investeringen.

Dvs. investerer man 10.000 kr. i en opgradering af sin webshop, og det giver en øget indtjening på 15.000 kr., får man en ROI på 50%. En positiv ROI betyder altså, at man har fået et positivt afkast af sin investering, mens en negativ ROI-værdi betyder, at man har tabt penge.

Hvad er ROI ikke?

ROI er ikke, ikke, IKKE! et mål, hvori omsætning optræder. Det handler om afkast, dvs. indtjening. Der måles heller ikke i den stramme brug af ROI, hvor glade kunderne måtte være, medarbejdernes tilfredshed, reklameværdi af nye tiltag, branding eller alle mulige andre parametre, der ikke kan opgøres i kroner og ører på bundlinien. ROI handler om, hvor mange penge man målbart tjener ind, så man kan vurdere investeringens effektivitet.

For ikke-økonomerne derude, så er omsætning de penge, der bliver lagt i kasseapparatet, når en kunde køber noget hos dig. Indtjening er overskud. De penge du har tilbage, når du har betalt leverandøren for varen, PBS for at håndtere betalingen, Post DK for leveringen m.m.

Og derfor er det helt galt, når man oplever nogen bruge omsætning som et element i ROI. Du får ikke overskud af din investering i bannerreklamer, hvis du bruger 10.000 kroner på reklamerne, omsætter for 15.000 og kun tjener 5.000. Desværre ser jeg alt for tit folk bruge omsætningen som parameter. (Det får jo også alle regnestykker til at se bedre ud, men jeg håber nu, at det blot skyldes uvidenhed på det økonomiske område).

Kan man overhovedet bruge ROI til noget i online markedsføring?

Jep, ROI har da en berettigelse i online markedsføring, såvel som i andre former for forretning og virksomhedsdrift.

Det kan f.eks. bruges, hvis man skal vurdere, hvorvidt et nyt initiativ er værd at foretage, eller hvor man skal investere ekstra penge.

Driver man f.eks. en webshop og har 10.000 kroner til rådighed til investering og udvikling af forretningen, kan der være mange valg. Skal man bruge dem på mere Adwords, en optimeringsrapport for at øge konverteringen, en SEO-rapport, E-mærket til sin shop, bredere produktudvalg eller et helt andet tiltag, kan man tage forventninger til ROI med i betragtningen.

Hvis man starter med at regne ud, hvor meget ekstra indtjening 10.000 mere i Adwords vil give, har man et udgangspunkt.

Så kan man efterfølgende forholde sig til, hvor meget ekstra indtjening, der skal komme ud af et E-mærke, hvor mange besøgende der skal komme ind fra ekstra SEO-indsats eller hvor meget konverteringsraten skal øges for at kunne matche Adwords-afkastet. Det er ROI-betragtninger i praksis. Ikke noget pjat med omsætning, men i stedet hårde kontanter og tilbagebetalingsprocenter. Overvejelser som gør, at man kan træffe så velovervejede beslutninger som muligt.

En kort huskesætning

Husk nu: “Man kan ikke betale regninger med omsætning”. Kan du blot huske den ene sætning, gennemskuer du hurtigt, hvis nogen ævler og bruger ROI-begrebet forkert.

Og så er dagens økonomiforelæsning slut.

Det første er et arrangement for webshopejere, nemlig Shopcamp East, arrangeret af kondom-sælgeren m.m. Morten Vadskær og SEO-manden Lars Bachmann. Jeg skal være på hele dagen onsdag d. 15. september. Undervejs skal jeg holde to oplæg om Adwords, men lur mig om man ikke kan vride et SEO-tip eller to ud af mig undervejs også, hvis Lars Bachmann ikke har tid . Jeg er ikke den eneste, der er på, og det lader til at blive et knippelgodt arrangement. Læs mere om det på linket ovenfor.

Det andet er det Ib Potter-drevne arrangement Digital Markedsføring 2010, der foregår i Holstebro d. 16. november. Det er langt at rejse fra det nordsjællandske, men jeg tog turen sidste år som deltager, og det var en god idé. Foruden en bred vifte af oplæg relateret til online markedsføring, er der også god mulighed for networking med mange spændende mennesker. Jeg skal tale under overskriften “Online markedsføring – Hvad gør dine konkurrenter?”. Virksomheder har holdt øje med konkurrenterne offline i århundreder, så hvorfor skulle det være anderledes online. Det skal jeg nok finde nogle gode pointer, tips og tricks frem om. Jeg har varslet et relativt højt tempo, for jeg har et væld af ting, jeg gerne vil sige om det emne. Selv hvis man ser bort fra min ringhed, så ser programmet for Digital Markedsføring i år faktisk endnu bedre ud end sidste år. Læs en foreløbig oversigt over programmet her hos Ib Potter.

To gode arrangementer, som jeg er glad og stolt over at få lov til at være en del af. Så hvis nogle af dem er noget for dig, så kom afsted – og giv lige lyd fra dig, så jeg får lejlighed til at hilse på dig.

Jeg har derimod besøgende og faste læsere!

Det er mennesker

Mennesker, der sidder foran deres computerskærm og helt selv vælger at finde vej frem til min blog. Det prøver jeg at være ydmyg overfor. Jeg prøver at forholde mig til mennesker og have interaktion med mine besøgende herinde gennem dialogen i kommentarerne, på Twitter, mails eller hvor jeg nu måtte blive kontaktet af mine læsere.

For mig er der en markant sproglig forskel i brugen af de to udtryk. “Trafik” smager af noget kold og kynisk betragtning og menneskelig interaktion reduceres til noget rent målbart. “Besøgende” antyder en forståelse af, at man har med mennesker at gøre.

Hvis man kun forholder sig til “trafik”, kommer man let til at nedtone det menneskelige element. Og du er nu engang nødt til at forholde dig til, at det er mennesker, der skal besøge din webshop eller din hjemmeside og helst agere, som du nu engang vil have. Derfor er du nødt til at overveje, hvordan mennesker agerer, og hvordan din hjemmeside kan virke tiltalende på dem.

Selvfølgelig skal man følge op med analyse og man bliver nødt til at se på generaliserede tal, men husk det menneskelige perspektiv. Også så du sikrer dig, at f.eks. dine tekster er læsevenlige og ikke skræmmer dine menneskelige besøgende væk, fordi de kun er optimeret mod Googlebot.

Den amerikanske forbindelse

Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at ordet “trafik” har gjort sit indtog i “online markedsførings-dansk”, fordi det bliver brugt i et væk på mange amerikanske blogs, e-bøger og hvad jeg ved. “Get more traffic”, “1.000 surefire tips to get more traffic to your blog” osv. lyder linkbait-indlæg og e-bøger, der lover guld og grønne skove.

Og her tænkes der ofte netop på trafik uden det menneskelige perspektiv. De tusindevis af besøgende som forskellige Twitter-spam-strategier skal skaffe dig, vil ofte give dig mere “trafik” end besøgende som får lyst til at interagere med dig eller købe dine produkter.

PS: Jeg prøver selv at være konsekvent. Før dette indlæg havde jeg ikke en eneste gang brugt ordet “trafik” på denne blog. Har jeg brugt ordet andetsteds, beklager jeg – men det kan smutte, når man nu engang læser så mange engelsksprogede kilder, der bruger det konstant.

PPS: Jeg ved godt, at der er mange gode danske SEO-folk derude, der bruger ordet “trafik”, fordi det nu engang har sneget sig ind i fagsproget på området. Også folk, der udemærket er klar over, at trafik består af mennesker, der skal behandles godt. Det her er ikke et angreb på andre SEO-folk, blot et lille rant i håb om at kunne få erstattet udtrykket ‘trafik’ med ‘besøgende’ på sigt.

Det er i alt blevet til 47 indlæg fra min hånd (+ et enkelt gæsteindlæg). På statistikken hen over året har jeg konstateret, at denne blog i høj grad er en nyhedsdrevet blog. Dvs, at besøgstallene direkte afspejler, hvornår der bliver postet nye indlæg. Da jeg stort set intet SEO-arbejde har gjort på bloggen, er det ikke overraskende, at der ikke kommer ret mange besøgende via søgemaskinerne.

Men nogle gode placeringer i Google er det dog blevet til. Mest stolt er jeg af min topplacering på “sølvpapirshat“, som rent faktisk tiltrækker nogle besøgende fra tid til anden )

Det mest læste indlæg har været min dobbeltanmeldelse af de to store, danske SEO-bøger. Men også min oversigt over danske SEO-twittere og gæsteindlægget fra Jan Kaczmarek om Google og meta descriptions trak mange besøgende. Desuden skal nævnes mit tip om at udnytte sine sekundære sider til intern linkbuilding og mit Sherlock-tema, der kom ind som de næste på listen. (Ja, regner jeg alle indlæggene i Sherlock-temaet med, var det suverænt den mest populære feature på bloggen).

Det ses altså, at det kan betale sig at skrive originale gæsteindlæg herinde (baseret på det ene af slagsen, der har været), og du er naturligvis altid velkommen til at henvende dig, hvis du har en idé til et gæsteindlæg eller bare ønsker til en type indlæg, du gerne ser mig skrive.

I den mere seriøse ende af skalaen, har jeg været mest glad for den gode modtagelsen bloggen har fået, og den fine interaktion, der har været med gæsterne herinde. I alt 373 kommentarer er det blevet til indtil videre og en rigtig god dialog med mange folk med interesse for online markedsføring og synlighed. Altså rigtige kommentarer. Dem som Akismet fanger for mig, springer vi elegant henover i denne omgang.

Jeg tør allerede nu spå, at der kommer til at ske mindst lige så meget i det kommende år, som i det forgangne, både på bloggen og udenfor i søgemaskinernes verden. Så følg du fortsat med her, kære læser, så vil jeg gøre mit bedste til at gøre bloggens andet år endnu bedre end det første.

Godt nytår, når du kommer så langt.

I den anledning blev jeg  inspireret af Graywolfs ønskeseddel til Google og  har skrevet en lillebitte ønskeseddel til Google med nogle få ting, jeg håber at få foræret denne jul. Jeg har udelukkende fokuseret på søgemaskinedelen – og så endda mest den danske del. (Jeg ved godt, at det er i sidste øjeblik, jeg sender ønskesedlen, men Google behøver til gengæld ikke pakke det hele ind i fancy papir).

Færre us-resultater på søgninger med ærkedanske ord
Der har været en uheldig tendens i den sidste halvdel af 2009 til, at der har været en svag stigning i antallet af engelsksprogede søgeresultater på en stribe søgninger, der inkluderer nogle absolut ikke engelske udtryk. Især hvis søgningen indeholder et international brand også, vælter det i nogle tilfælde frem med ikke-danske resultater.

Det er ikke katastrofalt endnu, men trods alt nok til at mindske kvaliteten af søgninger i mine øjne. Især med tanke på, at ordentlige danske søgninger har været Googles allerstørste force i forhold til de konkurrerende søgemaskiner.

Ringere udbytte af åbenlyse spamstrategier og/eller købte links
Det ses jævnligt f.eks. midt i SEO-søgningerne, at der i månedsvis kan ligge sites i top-10 og top-20 med en backlinkprofil, der udelukkende består af åbenlyst købte links. (Nej, en egyptisk blog har ikke tilfældigvis et sitewide link med lige den rigtige ankertekst til et dansk seo-site – og det sker slet ikke med 75 forskellige udenlandske blogs på samme tid). I andre tilfælde har det været sites med backlinks, der udelukkende kommer fra skjulte links enten i templates eller via hacking.
Når Google går så meget op i kampen mod købte links, virker det en anelse komisk, at købte links og skjulte links virker så godt endnu. Og store G sender noget af et signal til SEO-interesserede folk, når den slags metoder fortsat virker så godt og i så lang tid ad gangen. (I disse tilfælde ville meget kunne nås, hvis man justerede på algoritmerne og tog endnu mere kraft ud af footer/sidebar-links og lagde lidt mindre vægt på ankertekster i links).

Genvinde fokuset på relevante resultater
For tiden spytter Google nye initiativer ud i en lind strøm – og der lader til at være en underliggende strategi om, at de organiske søgeresultater skal gøres mindre attraktive og Adwords skal være mere interessante. Jeg har fuld forståelse for, at Google gerne vil tjene mere på Adwords, men man skal passe på, at det ikke går for meget ud over relevansen i søgeresultaterne. F.eks. Real-time search og twitter-resultater i søgningerne, kan jeg selv med den bedste vilje kun finde relevansen for i nogle ganske få søgetyper som f.eks. breaking news-søgninger og i produktanmeldelser, hvor man vil læse folks seneste input. Derudover kommer det bare til at generere en masse støj i søgeresultaterne, hvis de bliver implementeret så bredt, som det lyder til ud fra de amerikanske erfaringer.

Det var tre små ønsker, Google. Hvis de ligger under træet i morgen, bliver jeg glad.

E-købmanden Morten Vadskær stod efter sin sommerferie med et The Flip-videokamera for meget efter en misforståelse. Det oprettede han så en underside til på sin hjemmeside og fik det solgt på kort tid.

Thomas Rosenstand stod for at skulle flytte til Florida, og det efterlod ham med et nordjysk hus, der skulle sælges.  Den indsats blev også understøttet af et par indlæg på hans blog og nogle rigtigt gode placeringer på en stribe relevante Google-søgninger. (Senere brugte han også selvsamme blog til at arrangere et mindre loppemarked over genstande, der ikke skulle med til USA, her var der dog nærmere tale om at bruge social media end Google-søgninger).

Janno Damgaard Lassen er pt. ved at prøve på at sælge sin lejlighed. Det har resulteret i mini-sitet “Andelsbolig til salg, København, Vesterbro“, hvor han præsenterer lejligheden og håber på hjælp fra søgemaskinerne til at komme hurtigt af med den.

Det meget omtalte social media bliver også brugt til at afsætte ting. Brian Brandt og Bettina Sandfær bruger Twitter til at prøve at komme af med deres biler.

Og for at runde af, har Peter Ulstrup Hansen netop skrevet et blogindlæg om, hvordan man kan bruge ovennævnte metoder til at bringe sig i position til drømmejobbet. (Skal man jagte job på den måde, kan man også skele lidt til Jacob Bøtters metode til at skaffe sin kæreste et job.)

Men det forhindrede altså ikke Google i samtidig at give sitelinks til siden på ordet SEOsupport.

Så i Googles øjne er SEOsupport en stavefejl, men til gengæld har deMib så en side med stor autoritet indenfor den stavefejl. )