Jeg er blevet SEO-ekspert

Selv har jeg hidtil været noget tilbageholdende med at kalde mig selv SEO-ekspert, men nu lader der ikke længere til at være nogen vej uden om det.
Jeg er nemlig bedt om af Martin Thorborg at bidrage som ekspertblogger på Amino i kategorien “SEO for begyndere”.

Bloggen kan følges her, hvor jeg netop har lagt et første, stille velkomstindlæg op.

Min største overvejelse nu går så på, om kategorien gør mig til begynder-SEO-ekspert eller SEO-ekspert-begynder? 🙂

Dør bloggen her så?

Onde tunger vil nok påstå, at opdateringsfrekvensen herinde alligevel ikke kunne blive lavere. Men nej, jeg forventer ikke, at Amino-bloggen kommer til at kannibalisere ret meget på denne blogs pulje af emner. Højst går det ud over den Begynder-SEO-kategori, som jeg langsomt var ved at opbygge.

Jeg forventer at kunne skelne nogenlunde klart mellem begynder-materialet og det lidt mere avancerede, som du og de andre læsere herinde forventer af Den Synlige Mand.

Og så er Amino-bloggen en perfekt måde at få brugt alle de begynder-emner som jeg havde fundet på til et skuffeprojekt, der nok ellers aldrig havde set dagens lys.

29 meninger om “Jeg er blevet SEO-ekspert”

  1. Stort tillykke. Og tak for at gå imod strømmen, med et blogindlæg hvor du tør stå ved at du er hamrende god til noget. Det synes jeg er skønt.

    Jeg sætter mig lige til tegnebrættet. Ville gerne have været den første af os til at skrive et blogindlæg – og det nåede jeg så ikke lige….men jeg skal komme efter dig skal jeg.

    Potter

  2. @Hr. Lolk,
    Mange tak 🙂

    @Potter,
    Ja, da jeg rodede rundt derinde for at finde login til min blog, spottede jeg godt, at der sørme også var en ekspert-blog om “Online markedsføring med nye medier”. Den bliver også ganske god at følge, tror jeg. Især når indehaveren ligesom mig har været lidt træg til at få skrevet nye indlæg på sin egen blog. 🙂

  3. Det er jo herligt, Frank! Jeg glæder mig til at følge bloggen, og jeg ser frem til at få nogle af de alt for mange ammestuehistorier ryddet af banen. Det ved jeg, du er mand for!

  4. Tillykke med udnævnelsen, som jeg mener du om nogen fortjener!

    Man må sige, at Thorborg har fået rullet nogle ekspertbloggere i stilling på meget kort tid.

    Er det en betalt tjans? Eller kører det på PR-værdien?

    Alt godt,

    Kasper

  5. SEO for begyndere – det er lige mig – så dén vil jeg følge…;-))

    Den synlige mand slår til igen..

    Jeg har altid godt kunne li den betegnelse “Den synlige mand” – der er sådan lidt mystisk over den titel…

    En betegnelse der mest bruges i den modsatte form – så det er godt set!

  6. Tak tak, folkens.
    Oveni kan jeg så glæde mig, at der udkommer mindst et reelt blogindlæg her på bloggen i den kommende uge, så alt skrivefokus er ikke på det nye, lille barn.

    @Kasper,
    Jeg deler normalt ikke ud af detaljer fra forskellige samarbejder, men i dette tilfælde er det vist ingen hemmelighed, at jeg ikke bliver betalt for at være ekspertblogger. Jeg tror, at det ville kuldsejle hele Aminos økonomi, hvis de skulle betale dagsprisen på de horder af kvalificerede ekspertbloggere, der er rykket ind på det seneste.

    @Bo,
    Sådan her et par år efter, at jeg kom på “Den Synlige Mand” som blognavn, er jeg også godt tilfreds. Det har vist sig at være ganske fornuftigt at brande. Håber, at du kommer til at få noget ud af begynder-bloggen.

  7. Et velfortjent ekspert blog til dig Frank ;D
    Det bliver rigtig spændende at følge! Dog håber jeg, at du får sparket lidt mere liv i denne blog også, da du er fyldt med guldkorn, som vi læsere bare venter på at spise ;D

    Tillykke endnu engang!

  8. Tillykke med det Frank, godt at have dig med i selskabet 🙂

    Vi to gør det meget ens, jeg synes også det er fantastisk at kunne køre en række begynder Analytics tips over banen på Amino, som mange kan få glæde af.

    @Kasper: Det skal tilføjes at Martin tilmed er rigtig god til at gøre det sjovt for os at skrive. Det skal han have stor ros for – hvilket gavner både skribenter og læsere 🙂

  9. Jeg kan afsløre at det selvfølgelig er svært at få tid til en masse indlæg når man skriver flere steder. Men når man tænker sitene med forskellig målgruppe, så er der langt større sandsynlighed for at ens idé passer et af stederne, og så udgives det frem for at dø med tanken.

    Så jeg tror vi flere fede vinkler og tanker fra din hånd på denne baggrund 🙂

  10. Tak igen for flere pæne ord.

    For at opmuntre dem, der drømmer om mere aktivitet herinde, har jeg lovet mig selv, at for hver x indlæg på begynder-bloggen, skal der også ske noget herinde. Jeg skal jo nødig være kendt som en, der kun er begynder-ekspert. 😉

    @Jacob,
    Jeg kan allerede nu mærke en spirende synergieffekt i form af at alle de mange ideer til begynderindlæg nu får et passende hjem. Det er simpelthen mere motiverende at skrive sådan indlæg til et kernepublikum i stedet for at gemme dem af vejen i et støvet hjørne herinde.
    (Og jeg har stakkevis af ideer til begynderindlæg, fordi jeg tidligere legede med tanken om et helt begynderkoncept ved siden af).
    Og f.eks. kommer der i denne uge et blogindlæg herinde, hvor meget af det senere bliver genbrugt på den anden blog. Bare med en anden vinkel, fordi målgruppen er en anden.

  11. @Ulstrup, jeg ved ikke, hvor meget du kommer til at få ud af det, men jeg regner med at skrive noget, som begyndere vil kunne bruge til noget.

    @Lars M, ja Thorborg har gjort et godt stykke arbejde med at tiltrække nogle gode folk. Det er godt tænkt at tilføje sådan en ressource til Amino. Jeg tør ikke tænke på, hvor mange ekstra sidevisninger og besøgende, han får ud af det smarte træk. 🙂

    @Rune,
    Jeg tager det helt klart som en kompliment og vil gøre mit bedste for at leve op til det.

  12. Det lyder rigtigt spændende. Jeg er selv netop startet op med tanken om at starte egen virksomhed. Det bliver rigtigt spændnede og jeg glæder mig til at komme igang. Jeg bruger selv amino rigtigt meget til søgemaskineoptimering, men vil fremover også følge med på din blog.

  13. Ok det er vist længe siden jeg har været herinde på bloggen. Har netop nu abonneret på indlæg fra bloggen, tillykke med titlen for 2 år siden 🙂 Men har nu altid betragtet dig som en af de hardcore seo eksperter. Tak for det gode og kvalitets berigende indlæg, bliv endelig ved med det.

    Mvh
    Frank Rasmussen
    northregion.dk

Skriv et svar til Rosenstand Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *